Enprofet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt ellerguddom.
Profeter kendes fra mange religioner. Bedst kendt er nokJødedommen ogislam. Profeti kendes også fradet gamle Egypten, Mari,kanaanæisk religion, græsk religion (fx Cassandra) og denkarismatiskekristendom. Ofte skelnes mellem sande og falske profeter, der bringer et falsk budskab, enten af ond drift eller fordi de er besat af et ondsindet væsen.
Ikke-religiøse clairvoyante kaldes ofte for profeter somNostradamus. Hverken profet ellerclairvoyant er beskyttede titler, og ingen af dem behøver kurser for at kunne praktisere.
Første gang profeter nævnes iBibelen er iFørste Samuelsbog, hvor profeten Samuel salverSaul til Israelskonge. I 1.Sam 10:5-6 beskriver Samuel profeterne for Saul som etekstatiskkollektiv for mænd: "Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrenes guvernør bor. Når du går ind i byen, vil du støde på en flok profeter, der er på vej ned fra offerhøjen; i spidsen for dem går folk, der spiller på harpe, pauke, fløjte og citer, og selv er de i profetisk henrykkelse. Herrensånd vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med [[]]dem og bliver forvandlet til et andet menneske."[1]
Første Kongebog kapitel 18 beskylderdronning Jesabel,Didos grandtante, for at ville udrydde alleJahves profeter, men Obadja skjulte 100 i to huler; han havde endda sørget forbrød ogvand til dem. Profeten Elias udfordrede deres modstandere,Baals profeter, til enduel om, hvorvidt deres gud Baal kunne sætteild til et offerbål før Jahve. De kunne ikke, og 1.Kong 18:40 fortsætter: ""Elias sagde til dem: »Grib Ba'al-profeterne! Ingen må undslippe!« Så greb de dem, og Elias førte dem ned til Kishonbækken og slagtede dem dér."[2] 1. Kong 19 fortsætter: "DaAkab fortalte Jezabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværd, sendte Jezabel bud til Elias: »Guderne ramme mig igen og igen, om ikke jeg den dag i morgen skal gøre det samme med dig, som du har gjort mod dem!«" Forfærdet flygtede Elias ud iørkenen, hvor enengel hjalp ham,[3] så han nåede frem til Guds bjerg Horeb, der er et andet navn påSinaibjerget.[4]
Nogle profeter bød omgivelserne på budskaber, der gjorde dem forhadte. Amos fik taleforbud, og Jeremias havde som Elias grund til at frygte for sit liv. Andre blev behandlet med stor respekt. I 1.Kong 22:6 rådfører kongen sig med dem om krigen modaramæerne: "Så samlede Israels konge profeterne, henved fire hundrede mand, og spurgte dem: »Skal jeg gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?«"[5]
Esajas, der oplevedeborgerkrigen mellem Israel ogJudæa i 700-tallet f.Kr, skildrer sit kald som profet nærmest som enforbandelse, som i 21:3-4: "Derfor ryster mine lænder og skælver, veerne kommer over mig som over en fødende, jeg kan ikke høre af angst, jeg kan ikke se af rædsel. Mit hjerte er faret vild, frygten overvælder mig. Skumringen, jeg længtes efter, er blevet min rædsel."[6]
Jeremias, der virkede i 500-tallet f.Kr. oplevede atpræsten Pasjhur, Immers søn og overinspektør itemplet, lod ham arrestere og piske og satte ham igabestokken vedBenjamin-porten ved templet. Der måtte Jeremias stå natten over. Hvordan han oplevede sit kald, fortæller han i 20:7-10: "Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig. Hver gang jeg taler, må jeg skrige, råbe om vold og ødelæggelse, for Herrens ord bringer mig dagen lang kun spot og spe. Når jeg sagde: »Jeg vil ikke tænke på ham og ikke mere tale i hans navn«, kom der i mit hjerte en brændende ild, den rasede i mine knogler. Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke bære det! Alle vegne er der rædsel, jeg hører mange hviske: »Angiv ham, lad os angive ham!« Alle mine venner venter på, at jeg skal snuble: »Måske lader han sig lokke, så vi kan få ram på ham og hævne os på ham.«"[7]
Kristendommen føjer to til, nemligJohannes Døberen ogJesus af Nazareth. Omend Jesus ikke normalt omtales som profet i kristenterminologi, regnes han iislam for den næststørste profet efterMuhammed, der tillige fårtitelen "Profeternes Segl" med henvisning til den muslimske lære, at Muhammed var den sidste profet.
Idet Nye Testamente omtales, at nogle vedHelligåndens mellemkomst bliver udstyret med profetiskenådegaver. I kristendommen er der meget forskelligt syn på, om den profetiske nådegave stadig er i brug, eller om den er ophørt. Nogle mener, at nådegaverne ikke længere forekommer ("Cessationisme"), mens andre stadig praktiserer dem[1]. Fra ca. 1550 til 1700 optrådte der mindst 350 profeter i de lutherske lande.[8]
.jpg)