Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Prisopgave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Universitets tidligere guldmedalje. Den var tegnet afNicolai Abraham Abildgaard og skåret afD.J. Adzer.

Enprisopgave er en akademisk opgave, det typisk udskrives af etuniversitet, menfonde,foreninger o.l. kan også udskrive prisopgaver. I en prisopgave skal en bestemt problemstilling behandles og den bedste behandling belønnes med en pris.

Ifølge den gældendeBekendtgørelse om prisopgaver på universiteterne (1. juli2010) fraVidenskabsministeriet fastsætter de enkelte universiteter iDanmark selv de nærmere regler for prisopgaver.

VedKøbenhavns Universitet siger de gældende regler (fra13. oktober2010), at det enkeltefakultet kan udskrive prisopgaver én gang årligt. Universitets guldmedalje kan tildeles, når "opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed", mens sølvmedaljen kan tildeles, hvis det ikke fuldt ud er tilfældet. Medaljerne har på forsiden enPallas Athene-figur og på bagsiden påskriftenIngenio et studio omgivet af enlaurbærkrans. Opslag om prisopgaver offentliggøres i november, og den normale frist for besvarelse er det15. januar det næstfølgende år.

Prisopgaver har været udskrevet ved Københavns Universitet hvert år siden1762 undtagen1769-1791. De første år blev der udsat fem præmier på 20rigsdaler hver, finansieret afKommunitetet. Fra 1791 blev der tale om otte præmier i form af en medalje til en værdi af 40 rigsdaler. Opgaverne blev udskrevet inden forteologi, lovkyndighed,medicin,matematik,filologi,filosofi,historie ogæstetik. Gennem årene udvidedes opgaverne med en række nye discipliner:1813naturhistorie,1826fysik,1829 orientalske sprog og litteraturer og1853statsvidenskab. Indtil1974 kaldtes sølvmedaljenaccessit.

ForAarhus Universitet gælder (fra17. maj2004), at "opgaverne kan belønnes med guldmedalje eller opnå bedømmelsen "accessit"" og at besvarelsesfristen ligger mellem 12 og 24 måneder efter opslag af opgaven. Medaljen har universitetets segl med inskriptionenSolidum petit in profundis (universitetetsmotto) på forsiden, mens bagsiden har prismodtagerens navn samt året for modtagelsen omgivet af en laurbærkrans.

Syddansk Universitets regler (fra28. februar2001) siger: "Opgaver, der er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed, opnår belønning med universitetets guldmedalje. Besvarelser, der ikke anses for værdige til guldmedalje, men dog fortjener en akademisk belønning, belønnes med universitetets sølvmedalje." Opslag foregår i september og afleveringsfristen er normalt 15. januar det næstfølgende år.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Victor Petersen: "Universitetets Arkiv gennem Tiderne" i Carl Dumreicher (red.):Ex Bibliotheca Universitatis Hafniensis, København 1920, s. 65-118

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Prisopgave&oldid=10997620"
Kategorier:
Skjult kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp