Positronium (Ps) er betegnelsen for etsystem der består af enelektron og densantipartikel, enpositron. Systemet ermetastabilt ogannihilerer ved udsendelse af mindst toγ-fotoner. Positronium er sammenligneligt medbrintatomet, dog er dets energiniveauer m.m. skaleret med forholdet mellem dereducerede masser. I modsætning til andre atomer, har positronium ingen atomkerne, og man har – spøgefuldt – givet detatomnummer 0 (nul)[1].
Positronium er det simpleste af alleonium (bundne partikel-antipartikelsystemer), og i modsætning til fxprotonium ogcharmonium, er positronium et rentkvanteelektrodynamisk system, og udgør som sådan en vigtig testmodel for denne fysikgenre.
Singlettilstanden, hvor elektronens og positronens spin erantiparallelle (S = 0, Ms = 0) kaldesparapositronium (p-Ps). Parapositroniumhenfalder ved udsendelse af et lige antal fotoner (typisk to). Parapositroniums levetid er derfor summen af bidragene fra de forskellige henfaldstyper
hvor er levetiden af tilstanden, der henfalder tiln fotoner. Den teoretiske værdi for levetiden er 125,16ps[2]. Levetiden af parapositronium er domineret af henfaldet til to fotoner, som er givet ved[2]
Fordelingsforholdet mellem henfald til to og fire fotoner er 1,43 · 10-6[3] (dvs. ca. ét henfald til fire fotoner for hver million henfald til to fotoner). Til de fleste praktiske formål kan man derfor antage at parapositronium udelukkende henfalder til to fotoner. Hvis henfaldet sker til to fotoner, og elektronen og positronen er i hvile umiddelbart inden henfaldet, vil fotonerne pga.energi- ogimpulsbevarelse hver have en energi på 511keV, og fotonerne udsendes med en indbyrdes vinkel på 180°.
Triplettilstanden, hvor elektronens og positronens spin erparallelle (S = 1, Ms = -1 , 0 , 1) kaldesortopositronium (o-Ps). Ortopositronium henfalder ved udsendelse af et ulige antal fotoner (som oftest er tre). Ortopositroniums levetid er ligeledes summen af bidragene fra de forskellige henfaldstyper
Den teoretiske værdi for levetiden er 142,05ns. Levetiden af det primære henfald til tre fotoner, er givet ved[2]
Fordelingsforholdet mellem henfald til tre og fem fotoner er 1,0 · 10-6[3], så man kan til mange praktiske formål antage, at parapositronium udelukkende henfalder ved udsendelse af tre fotoner. Her er det dog ikke muligt umiddelbart at forudsige energi- og vinkelfordeling af fotonerne, som det er tilfældet for henfaldet af ortopositronium til to fotoner.
Det er muligt for ortopositronium at henfalde til én foton, men pga.impulsbevarelse kan dette kun ske i nærheden af et andet legeme (fx en elektron), hvormed positronium kan vekselvirke.
Ortopositronium kan endvidere henfalde til etneutrino-antineutrinopar – dvs.uden udsendelse af fotoner. Det teoretisk beregnede fordelingsforhold er 9,5 · 10-21[4].
Bohrradiussena0 er omtrent lig med den mest sandsynlige afstand mellem protonen og elektronen i grundtilstanden i et brintatom. Bohrradiussen er givet ved[5]
.
Den tilsvarende radius af positroniums grundtilstand er givet som[6]
.
Radius af positroniums grundtilstand er altså dobbelt så stor som radius af brints grundtilstand.
Positronium blev første gang beskrevet af den kroatiske fysiker Stjepan Mohorovičić i1934, hvor han navngiver stoffetelectrum (forkortet Ec)[7]. I Mohorovičićs artikel beskriveselectrum bl.a. som
Et sådant system er ikke anderledes end et atom, som har alle ligheder med et brintatom, dog er det 920,5 gange lettere...
Positronium blev første gang påvist eksperimentelt af Martin Deutsch i1951, som dannede positronium ved at skyde positroner fra en22Na-kilde ind i forskellige gasser, hvori de kunne løsrive elektroner og danne positronium[8].
Positroner er et af restprodukterne fra det naturligeβ+-henfald. En del af disse positroner vil danne positronium ved at binde sig til en elektron i det omgivende materiale, og man kan dermed sige, at positronium også er naturligt forekommende.
Positronium kan også dannes i fysiklaboratorier, hvor positroner dannes, nedkøles og indfanges fra enradioaktive kilde eller enpartikelaccelerator. I laboratorier kan positronium dannes ved at skyde langsomme positroner ind i porøse krystaller, hvor nogle af positronerne opsamler en elektron. Efterfølgende undergår positroniumatomerne et stort antal kollisioner (op mod 106)[9] med krystallet, hvorved positroniumatomerne næstentermaliseres, inden det udsendes fra krystallets overflade.
Positroner anvendes som sporstof vedPET skanning. Positionerne bindes til elektroner ogtermaliserer, inden de annihilerer. En del af positronerne vil således danne positronium, inden de annihilerer. Ved hjælp af forskellige filtre udvælges henfald til to fotoner, og dermed kan man bestemme positionen for henfaldet med en nøjagtighed, som typisk er bedre end 1 cm[10]. Dette anvendes til frembringelse af fysiologisk diagnostiske billeder indenfor nuklearmedicin.
Positronium kan indgå som mellemled i dannelsen afantibrint. Det er ikke muligt at danne antibrint direkte fra friepositroner ogantiprotoner, da der kræves (mindst) en tredje partikel, som kan bære overskydende energi og impuls væk.[11]. Med positronium som mellemled, kan antibrint derfor dannes ved følgende reaktion
hvor er en antiproton og er antibrint.
Positronium kan blive den dominerende form for atomart stof iuniverset i en fjern fremtid, hvis protonhenfald er en realitet. I et flat univers vil de fleste positroner og elektroner bliver bundet som positronium. I et åbent univers vil der dannes en del positronium, men de fleste elektroner og positroner vil forblive frie. Sådanne positroniumatomer vil dannes i højt eksiterede tilstande og have radier af samme størrelse som det på nuværende tidspunkt observerbare univers. Positroniumatomerne vil udsende en kaskade af lavenergetiske fotoner, for til sidst at ende i grundtilstanden, hvorfra de annihilerer[12].
Positroniums negative ion (Ps-) er et positroniumatom, som er løst bundet til en elektron (dvs. én positron og to elektroner bundet til hinanden). Ps- blev første gang observeret i et laboratorium i1981 af Allen P. Mills, Jr.[13]. Da systemet bærer en elektrisk ladning, kan det accelereres i et elektronisk felt, hvormed man pga.relativistiske effekter kan observere en forlænget levetid fra laboratoriets referencesystem[14].
Positronium kan eksiteres til høje energitilstande – kendt somRydberg-positronium – hvormed levetiden kan forlænges flere størrelsesordener. Det er blevet foreslået at sådant Rydberg-positronium kan anvendes til eksperimentel undersøgelse af tyngdekraftens virkning på antistof[15].
Positronium kan bindes til et brintatom og danne positroniumhydrid (PsH)[kilde mangler]
To positroniumatomer kan bindes til hinanden og dannemolekylet dipositronium (Ps2). Et sådant system blev første gang observeret af David Cassidy, S. H. M. Deng og Allen P. Mills, Jr. i2007[16].
^Lund, Mikkel D.; Thomsen, Heine D.; Uggerhøj, Ulrik I.; Knudsen, Helge (2009)."Atom nummer nul"(PDF).Aktuel Naturvidenskab.2: 4-7. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 5. marts 2016. Hentet 11. maj 2012.
^abcKarshenboim, Savely G. (2003). "Precision Study of Positronium: Testing Bound State QED Theory".International Journal of Modern Physics A [Particles and Fields; Gravitation; Cosmology; Nuclear Physics].19 (23): 3879-3896.arXiv:hep-ph/0310099.Bibcode:2004IJMPA..19.3879K.doi:10.1142/S0217751X04020142.
^abAdkins, Gregory S.; Pfahl, Eric D. (1999). "Order-α radiative correction to the rate for parapositronium decay to four photons".Physical Review A.59 (2): R915-R918.doi:10.1103/PhysRevA.59.R915.
^Czarnecki, Andrzej; Karshenboim, Savely G. (1999)."Decays of Positronium".Proc. of the 14th International Workshop on High Energy Physics and Quantum Field Theory: 538-544.arXiv:hep-ph/9911410v1.
^abDavid Jeffrey, Griffiths (1995).Introduction to quantum mechanics. Prentice-Hall.ISBN0131244051.
^abMadsen, L. B.; Lambropoulos, P. (1999). "Scaling of hydrogenic atoms and ions interacting with laser fields: Positronium in a laser field".Physical Review A.59 (6): 4574-4579.doi:10.1103/PhysRevA.59.4574.
^Mohorovičić, S. (1934). "Möglichkeit neuer Elemente und ihre Bedeutung für die Astrophysik".Astronomische Nachrichten.253 (4): 94.doi:10.1002/asna.19342530402.
^Vallery, R. S.; Zitzewitz, P. W.; Gidley, G. W. (2003). "Resolution of the Orthopositronium-Lifetime Puzzle".Physical Review Letters.90 (20): 203402.doi:10.1103/PhysRevLett.90.203402.
^Holzscheiter, M. H.; Bendiscioli, G.; Bertin, A.; Bollen, G.; Bruschi, M.; Cesar, C.; Charlton, M.; Corradini, M.; DePedis, D.; Doser, M.; Eades, J.; Fedele, R.; et al. (1997). "Antihydrogen production and precision experiments".Nuclear Physics B - Proceedings Supplements: Proceedings of the Fourth Biennial Conference on Low Energy Antiproton Physics.56 (1-2): 336-348.doi:10.1016/S0920-5632(97)00296-X.{{cite journal}}:Eksplicit brug af et al. i:|first12= (hjælp);Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|journal= (hjælp)
^Adams, Fred C.; Laughlin, Gregory (1997). "A dying universe: the long-term fate and evolution of astrophysical objects".Reviews of Modern Physics.69 (2): 337-372.arXiv:astro-ph/9701131.doi:10.1103/RevModPhys.69.337.
^Mills, Jr., Allen P. (1981). "Observation of the Positronium Negative Ion".Physical Review Letters.46 (11): 717-720.doi:10.1103/PhysRevLett.46.717.
^Cassidy, D. B.; Hisakado, T. H.; Tom, H. W. K.; Mills, Jr., A. P. (2012). "Efficient Production of Rydberg Positronium".Physical Review Letters.108 (4): 043401.doi:10.1103/PhysRevLett.108.043401.
^Cassidy, D. B.; Deng, S. H. M.; Mills, Jr., A. P. (2007). "Evidence for positronium molecule formation at a metal surface".Physical Review A.76 (6): 062511.doi:10.1103/PhysRevA.76.062511.