Forhandling af traktaten (1905) — Fra venstre mod højre: russerne på den anden side af bordet er Korostovetz, Navohoff,Witte,Rosen, Plancoff og japanerne på denne side af bordet erAdachi,Ochiai,Komura,Takahira,Sato. Det store konferencebord er i dag udstillet på museetMeiji Mura iInuyama, Aichi præfektur,Japan.
I henhold til traktaten rømmede både Rusland og JapanManchuriet og tilbagegav detssuverænitet tilKina, men Japan leasedeLiaodonghalvøen (hvorpåPort Arthur ogTalien lå) og det russiske jernbanenet i den sydlige del af Manchuriet med adgang til strategiske resurser. Japan overtog også den sydlige del af øenSakhalin fra Rusland. Selv om Japan fik mange indrømmelser fra traktaten var det stadig langtfra det den japanske offentlighed var blevet sat i vente, eftersom de første japanske krav havde været en overdragelse af hele Sakhalin øen samt enkrigsskadeerstatning. Frustrationen over dette ledte tilHibiya-optøjerne og kollapset afKatsura Taros regering7. januar1906.
Under forhandlingerne om en traktat, som blev mæglet afTheodore Roosevelt (hvilket gav hamNobels fredspris i 1906), søgte begge sider fred — russerne havde lidt en serie af nederlag, mens japanerne var kommet i en alvorlig økonomisk krise. Forhandlingerne varede hele august.
Forud for forhandlingerne havde Japan underskrevetTaft-Katsura-aftalen med USA i juli 1905, hvori de anerkendte japansk kontrol overKorea til gengæld for amerikansk dominans iFilippinerne. Samtidig aftalte japanerne medStorbritannien at udvide denengelsk-japanske traktat så den dækkede heleØstasien til gengæld for at Storbritannien også anerkendte japansk kontrol over Korea. Traktaten underbyggede Japans opkomst til en dominerende magt i Østasien og tvang Rusland til at opgive sin ekspansionspolitik i området, men den blev ikke vel modtaget i den japanske befolkning.
I 2005 blev der hele sommeren igennem afholdt en række arrangementer i Portsmouth, New Hampshire, for at markere 100 års jubilæet for underskrivelsen af traktaten, inklusiv et besøg af en destroyer fra den amerikanske flåde, en parade og en rekonsktruktion af de to krigsførende landes diplomaters ankomst. Traktaten blev underskrevet kl. 15:47 d.5. september1905 og markeret af en æresgarde og affyringen af en 19-kanonssalut og der blev ringet med områdetskirkeklokker. Disse lyde blev gengivet på samme dato i 2005, under rekonstruktionen af underskrivelsen.[1][2]