Port-en-Bessin er en kommune i landskabet Bessin, som ofte blot kaldes "Port" af indbyggerne, der kalder sig "Portais". Den ligger 9 km nord forBayeux. De to landsbyer Port-en-Bessin og Huppain blev lagt sammen i1972.Havnen ligger i en bugt ud modDen engelske kanal.
Port-en-Bessin blev befriet påD-dag underOperation Overlord. Byen blev terminal forPLUTO olierørledningen fra England, som skulle forsyne de allieredes køretøjer med brændstof. I slutningen af august1944 var olierørledningen klar.
Byen har en fiskerihavn. Den styres afChambre de commerce et d'industrie de Caen. Det er den syvendestørste fiskerihavn i Frankrig og den største iBasse-Normandie. Auktionshallen, en af de mest moderne i Frankrig, omsætter årligt 11.000 tons fisk hvoraf 42 % går til eksport.[1].
På klinten ved indsejlingen til havnen blev der i1694 bygget la tourVauban af arkitektenBenjamin de Combes for at værne modpirater og forhindre englænderne i at invadere.
Kirken Saint André blev bygget mellem1880 og1898 af arkitekten Moutier som erstatning for den gamle kirke fra12. århundrede.
Kirken Saint-Pierre i Huppain, som tilhørte klosteret i Cerisy-la-Forêt stammer fra det12. og det13. århundrede.
Kirken Saint-Nicolas i Villiers-sur-Port stammer ligeledes fra det 12. og 13 århundrede, men har ligget som ruin siden det19. århundrede.
Museet med efterladenskaber fraD-dag indeholder alle slags genstande og køretøjer, som blev fundet ved vandkanten i dagene efter invasionen.
I filmenDen Længste Dag vises der en sekvens, som beskriver hvorledes franske kommandosoldater nedkæmpede en tysk stilling iOuistreham. Ved optagelsen brugtes havnen i Port-en-Bessin i stedet.
^La Basse-Normandie, un haut lieu de la pêche et des produits de la mer, publication Organisation de producteurs – Marins-pêcheurs de Basse-Normandie, Editmar, Rennes