Etplanimeter er etmåleinstrument, som bruges til at bestemmearealet af en vilkårlig figur på en plan overflade.
Instrumentet kan bruges til mange formål hvoraf de mest almindelige er udregning af areal påluftfotos, målfaste tegninger og (ikke fortegnede)kort.
Planimetre findes i flere forskellige udførsler, men de fleste fungerer efter samme princip. Der er tre hovedtyper; polær, lineær og Prytz "økse" planimeter. Den schweiziskematematikerJakob Amsler-Laffon byggede det første moderne planimeter i 1854, men princippet var blevet udviklet af Johann Martin Hermann allerede i 1814. Mange planimetre har siden fulgt princippet i Amsler's planimeter – også de moderne elektroniske.
Planimetret er siden blevet elektronisk ligesom mange af de andre klassiske måleinstrumenter med de fordele det medfører. Først og fremmest præcision og bekvemmelighed. Bekvemmelighed i den forstand, at det er nemt at nulstille og kan holde en midlertidig værdi samt udlæse resultatet direkte i metriske eller engelske måleenheder. Holdefunktionen er især nyttigt hvis man f.eks. skal måle arealet af ensø og der i midten af søen er enø, der ikke skal regnes med i arealet, da den så kan trækkes fra direkte uden man behøver en mellemregning. Normalt måler man arealetmed uret, men skal f.eks. en ø i midten trækkes fra, flyttes planimetret til øen i midten (holdefunktionen bruges mens planimetret flyttes) og øen i midten trækkes så fra ved at køremod uret. De lidt mere avancerede har desuden mulighed for direkte indtastning af størrelsesforhold, så man kan få arealet af f.eks. en sø direkte. Topmodellerne har desuden mulighed for udmåling af omkredsen og nogle findes endda med indbyggetprinter til udskrivning af resultater.
