Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Pima

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et traditionelt pima-hjem

Pima – nordamerikansk stamme af Piman Uto-Aztecan sprogfamilien[1]:879 i det sydvestlige kulturelle område, som lever iSalt River- ogGila Riverdalen i det syd-centraleArizona,USA.[2]:3

Traditionelt levede pimaerne i landsbyer tæt ved flodbredderne og dyrkede landbrug. Deres landbrugsmetoder var helt anderledes end hos flere andreindianere i de Forenede Stater. Fx gravede pimaerne vandingskanaler med træværktøj.[3]:5 De levede i landsbyer styret af en valgt høvding.[2]:6 Deres hjem var runde grenhytter[2]:5 og senereenkeltfamiliehuse bygget af mudder og halm (adobe).[4]:153

Den første kontakt, som stammen havde med europæere, var med jesuitermissionærenFrancisco Eusebio Kino omkring1697.[4]:27

Stammens største sejr var i 1857, da de nedkæmpede en hær yumaer og mohaver.

På det tidspunkt var deres antal omkring 4000 mennesker. I1990 var de 14.431, og de fleste af dem lever iSalt River-reservatet ogGila River-reservatet.

Oprindelig materialer

[redigér |rediger kildetekst]

Flettede beholdere

[redigér |rediger kildetekst]
Kvindernes kurve var traditionelt kun til hjemmet,[5]:87 men deres brugskunst blev siden efterspurgt som souvenirs[5]:48

Kvinderne flettede holdbare kurve som brugskunst i ledige stunder.[4]:131 Kurve i forskellige former og størrelser blev brugt til f.eks. opbevaring, til at rense majs og hvede ved kastning og til at bære ting i.[5]:49 Tætflettede kurve med en indersidebehandling af klæbrig plantesaft var vandtætte.[5]:48 De største, traditionelle kurve af form som runde brødkurve var ca. 60 centimer i diameter og over 20 centimer dybe i centrum.[5]:49 Kurve til opbevaring var høje og rummelige og ofte med en slank hals.

Kvinderne indsamlede plantematerialerne til kurvefletning i bestemte sæsoner og forarbejdede dem til brug. Afbarkede og flækkede pilegrene,[4]:131 friske strå af dunhammer[4]:133 og afbarkede, flækkede skud af virginsk poppel (Populus deltoides)[4]:132 udgjorde de lyse grundmaterialer. Ved at omvikle de tynde og opblødte flettematerialer med sort plantemateriale fra de store frøkapsler af en ørkenplante kaldt devil’s claw (Martynia fragrans)[4]:133 kunne kvinderne give kurvene sort/lyse mønstre. Abstrakte designs a la græske mæander-borter[6]:145 var meget brugt,[5]:54 men kun evner og kreativitet satte grænser for udsmykningen.

Kilder/Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Hinton, Thomas B.:Remnant Tribes of Sonora: Opata, Pima, Papago, and Seri. Handbook of Middle American Indians, Volumes 7 and 8. University of Texas Press. 1975.
  2. ^abcShaw, Anna Moore:A Pima Past. Tucson, 1974.
  3. ^Kroeber, Clifton B. and Bernard L. Fontana:Massacre on the Gila. An Account of the Last Major Battle Between American Indians, with Reflections on the Origin of War. Tucson and London. 1986.
  4. ^abcdefgRussell, Frank:The Pima Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Twenty-Sixth Annual Report, 1904-1905. Washington, 1908.
  5. ^abcdefBreazeale, J. F.:The Pima and His Basket. Tucson, 1923.
  6. ^Broby-Johansen, R.:Kunstordbog. Viborg, 1977.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pima&oldid=11791026"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp