Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed..jpg)
Pima – nordamerikansk stamme af Piman Uto-Aztecan sprogfamilien[1]:879 i det sydvestlige kulturelle område, som lever iSalt River- ogGila Riverdalen i det syd-centraleArizona,USA.[2]:3
Traditionelt levede pimaerne i landsbyer tæt ved flodbredderne og dyrkede landbrug. Deres landbrugsmetoder var helt anderledes end hos flere andreindianere i de Forenede Stater. Fx gravede pimaerne vandingskanaler med træværktøj.[3]:5 De levede i landsbyer styret af en valgt høvding.[2]:6 Deres hjem var runde grenhytter[2]:5 og senereenkeltfamiliehuse bygget af mudder og halm (adobe).[4]:153
Den første kontakt, som stammen havde med europæere, var med jesuitermissionærenFrancisco Eusebio Kino omkring1697.[4]:27
Stammens største sejr var i 1857, da de nedkæmpede en hær yumaer og mohaver.
På det tidspunkt var deres antal omkring 4000 mennesker. I1990 var de 14.431, og de fleste af dem lever iSalt River-reservatet ogGila River-reservatet.
Kvinderne flettede holdbare kurve som brugskunst i ledige stunder.[4]:131 Kurve i forskellige former og størrelser blev brugt til f.eks. opbevaring, til at rense majs og hvede ved kastning og til at bære ting i.[5]:49 Tætflettede kurve med en indersidebehandling af klæbrig plantesaft var vandtætte.[5]:48 De største, traditionelle kurve af form som runde brødkurve var ca. 60 centimer i diameter og over 20 centimer dybe i centrum.[5]:49 Kurve til opbevaring var høje og rummelige og ofte med en slank hals.
Kvinderne indsamlede plantematerialerne til kurvefletning i bestemte sæsoner og forarbejdede dem til brug. Afbarkede og flækkede pilegrene,[4]:131 friske strå af dunhammer[4]:133 og afbarkede, flækkede skud af virginsk poppel (Populus deltoides)[4]:132 udgjorde de lyse grundmaterialer. Ved at omvikle de tynde og opblødte flettematerialer med sort plantemateriale fra de store frøkapsler af en ørkenplante kaldt devil’s claw (Martynia fragrans)[4]:133 kunne kvinderne give kurvene sort/lyse mønstre. Abstrakte designs a la græske mæander-borter[6]:145 var meget brugt,[5]:54 men kun evner og kreativitet satte grænser for udsmykningen.