| Pierre d'Ailly | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 1350 Compiègne,Frankrig |
| Død | 9. august1420 Avignon,Frankrig |
| Nationalitet | |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Faculté de théologie catholique de Paris |
| Elev af | Johannes de Quercu, Guillelmus Carnificis |
| Beskæftigelse | Astronom,professor,teolog, astrolog,kartograf, katolsk præst,filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Deltog i | Pisakoncilet, 16. økumeniske koncil |
| Arbejdsgiver | Paris Universitet |
| Elever | Jean Gerson, Nicolas de Clamanges |
| Kendte værker | Le jardin de la sainte ame[1], Les contredictz de Franc Gontier[2], Tractatus de concordantia theologiae et astronomiae[3], Lectura super Sententias[4], De falsis prophetis[5] med flere |
| Information med symbolet | |
Pierre d'Ailly ellerPetrus Aliacensis, Petrus de Alliaco (født ca.1350 iCompiègne, død9. august1420 iAvignon) var enfranskteolog,filosof ogkardinal.
Gennem sinImago mundi (seMappa mundi)[6], hvor han plæderede for muligheden for at nåIndien vestfra, blev han den som fikChristoffer Columbus til at foretage sin epokegørende rejse. Endvidere var det ved hjælp af d'Aillys beregninger og reformforslag atGregor 13. i1582 kunne indføre denkalender, som vi nu kalderden gregorianske kalender.
Pierre d'Ailly studerede veduniversitetet i Paris, hvor han i 1375 med sin kommentar tilPeter LombarderensSententiae bidrog til at styrkenominalismen.1380 tog handoktorseksamen iteologi, og var derefter meget produktiv som forfatter. Han forfægtede den idé atpræster har fået deres bemyndigelse fraKristus og ikke frapaven samt bestred pavens ufejlbarhed[7].
1389 blev hankansler for universitetet og kongensskriftefader, hvorfor han kunne introducere den nyinstalleredemodpaveBenedikt XIII for det franske hof.1395 udnævnte modpaven ham tilbiskop afLe Puy og to år senere iCambrai. ModpaveJohannes XXIII udnævnte ham1411 til kardinalpræst afSan Crisogono i Trastevere, hvorfor han året efter fik sin tjeneste forlagt tilRom. Mere korrekt kaldes han derfor forpseudokardinal, eftersom han ikke var blevet udnævnt af den retmæssige pave. Han udnævntes til sidst tillegat i Avignon, hvor han siden døde.
Sin berømmelse inden for kirken har d'Ailly fået gennem sin betydning veddet store skisma, og den fremtrædende rolle han spillede ved de mangekonciler i sit virksomme liv: koncilerne i Aix, Pisa, Rom, samt konciliet i Konstanz som det var d'Ailly der lod indkalde. Han var en fortaler forkonciliarisme, hvor koncilets autoritet skulle være over pavens – komplikationerne med at der fandtes tre paver skulle således kunne løses ved at kardinalerne udnævnteMartin V til ny pave og overtalte de tre rivaler til at abdicere. Det var tæt ved at d'Ailly selv var blevet valgt til pave iKonstanz, men deitalienske,tyske ogengelske deltagere gik ikke med til dette. Som lærer havde han flere elever, for eksempel Johannes Gerson og Nikolaus af Clemanges.
Man har forkastet d'Aillys teologiske idéer, men i samtiden var han ganske indflydelsesrig. Han var påvirket afWilliam af Ockham og fortaler for nominalismen og mente atGuds eksistens ikke kan bevises med sanserne, samt atmoralen kommer afloven, hvormed han brød med doktrinen omnaturretten. Hans idéer blev dog i en vis udstrækning antaget aflutheranerne.
Det er først og fremmest Christoffer Columbus som har bevaret d'Aillys navn for efterverdenen, idet han studeredeImago mundi, en bog iastronomi oggeografi, inden han begav sig tilAmerika. Columbus' eksemplar, som findes bevaret iSevilla, indeholder endog kommentarer i marginen.