1874 blev hanløjtnant og gjorde et par år tjeneste som sådan.1877 blev han ansat ved det københavnske skolevæsen, forfremmedes1890 til viceinspektør og1892 til inspektør; han tog afsked1919.
Som skolemand har han navnlig henvendt sin omærksomhed på den grundlæggende side af geografiundervisningen (Hjemstavnslære) og har skrevet en fortrinlig geografi til skolebrug (1898), samt omarbejdetJohannes Holsts geografi. I anledning afSønderjyllands genforening med Danmark udarbejdede han enDeutsches Lesebuch für Burger- und Mittelschulen der sudjutsche Landesteilén (1920).
Sine geografiske studier har han nedlagt iJens Munk's Navigatio septentrionalis (1883),Vitus Bering og de russiske Opdagelsesrejser fra 1725—43 (1885) samt i en række større afhandlinger især iHistorisk Tidsskrift ogGeografisk Tidsskrift f.eks.KartografenJohannes Mejer ogOm Nordfrisernes Indvandring i Sønderjylland. Den gamle fællesskabslandsby har han behandlet i artiklenOm gamle danske Landsbyformer[1] og iDen gamle danske Landsby[2].
Som sønderjyde har han haft indgående kendskab til den landsdel, hvor han blev født, og har tilSønderjydske Aarbøger skrevetOm Slesvig's Sydgrænse,Om den slesvigske Bondestands Fortid,Mellem Slagene 1849—50 (1900),Slesvig og Kronen 1660—69 (1906),Historiske og topografiske Oplysninger om Guldhornsfundene ved Gallehus[3]; hans hovedværk er:Da Sønderjylland vaagnede (8 bind, 1909-22).
