Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Pesach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side handler om denjødiske påske. For denkristne påske, sepåske.
En mand holder tomatzot (usyrede brød). Illustration fraKøbenhavn-haggadaen – et illustreret manuskript fra1739.

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]) ellerjødisk påske er den størstejødiske fest og denkristnepåskes ophav.[1] I de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller andet der indeholdersyrnet hvede eller byg.[2] Syret brød er brød som er lavet medhævemiddel, herundersurdej. Andre produkter, der indeholder syrnet hvede eller byg, er eksempelvis vodka og øl, som fremstilles ved enfermentering (syrning).[3]

Den første aften spiser jøder (og også anden aften blandt traditionelle jøder udenforIsrael) et rituelt måltid, enseder, hvorhaggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter sommatzot,maror (bitre urter),karpas (selleri),charoset (frugtsovs),betza (æg) ogzeroa (et grillet lammeben)[4].Matzot er et særligt usyret brød som blandt andet kan laves af hvede eller byg, men også andre kornsorter. Det kan bruges til at lavematzahboller.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Pesach var en gammel israelitisk landbrugsfest, der fejredeforåret med kornets og kvægets frugtbarhed[5]. Et nyere element er forbindelsen med udvandringen fraEgypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om det blev dettradition at spise lam hvert år om aftenen ved udgangen af den 14.nisan. Lammet skulle slagtes og spises iTemplet i Jerusalem, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet.

Mad: Til jødernes påske har de en tallerken med Saltvand og bitre grøntsager f. eks roer (Maror)Charoset (חרוסת) (En sød ret af hvidvin, kanel, nødder, bl.a. valnødder, pærer, æbler, rosiner, figner og appelsinjuice) Charosetens konsistens og mørke farve, symboliserer det mudder, som jøderne brugte til at lave mursten, da de var slaver i Egypten. Navnet ”Charoset” kommer fra det hebraiske ord: cheres (חרס) "Ler"Der bliver også spist æg (Betza), salat, lammeben (Zeroa), og selleri (Karpas)I de syv til otte dage Pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller mad, der indeholder: Spelt, hvede, durum-hvede, byg, enkorn, emmer og toradet byg, undtagen hvis de er bagt som Matzot eller usyret brød.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Artikel om pesach i leksikonet påreligion.dk, hentet d. 30. januar 2020
  2. ^Specifikt:Durum-Hvede/spelt,brødhvede/emmer,enkorn,byg ogtoradet byg (Rashi sigerhavre i stedet for toradet byg).
  3. ^Det Jødiske Samfund i Danmark om Pesach, hentet d. 30. januar 2020
  4. ^SkoletjenestenArkiveret 30. januar 2020 hosWayback Machine om pesach, hentet d. 30. januar 2020
  5. ^Jødisk Info om pesach, hentet d. 30. januar 2020


Skrifter
Mærkedage
Livscyklus
Gudstjeneste og bøn
Rituelle hverv
Dagligt liv
Teologiske retninger
Geografiske inddelinger
ReligionSpire
Dennereligionsartikel er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pesach&oldid=11882630"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp