Peru (spansk:Perú;quechua ogaymara:Piruw), officieltRepublikken Peru (spansk:República del Perú), er et land i det vestligeSydamerika. Det grænser op tilEcuador ogColombia mod nord,Brasilien mod øst,Bolivia mod sydøst,Chile mod syd ogStillehavet mod vest. Peru er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og de zoologiske habitater og botaniske levesteder strækker sig fra Stillehavsregionens tørre sletter i vest til det tropiskeAmazonbassin i øst.Andesbjergene strækker sig fra nord til sydøst.[4]
Peru var i føreuropæisk tid hjemsted for adskillige store kulturer. Disse kulturer omfattede bl.a.Norte Chico-civilisationen i det 32. århundrede f.Kr., som er den ældst kendte civilisation i Sydamerika, ogInkariget, der var det største og mest sofistikerede rige i detpræcolumbianske Amerika.Det Spanske Imperium erobrede området i det 16. århundrede ogetablerede et vicekongedømme, som omfattede det meste af rigets sydamerikanske kolonier. Peru erklærede sig i 1821 for uafhængigt, og efter en lang række militære kampagner anført afJosé de San Martín ogSimón Bolívar, lykkedes det i 1824 medSlaget ved Ayacucho at løsrive sig fra spansk overherredømme. I årene efter uafhængigheden oplevede det unge land en periode med økonomisk og politisk stabilitet, men den endte brat medSalpeterkrigen mod Chile. Det 20. århundredes Peru var generelt præget af territorialstridigheder, kup og social uro, selvom der også var kortvarige perioder med stabilitet og økonomiske opsving.
Peru er enrepræsentativ, demokratiskrepublik inddelt i25 regioner. Det er etuland med en arbejdsløshed på 25,8%.[5] Landets økonomiske aktiviteter omfatter minedrift, fabrikation, landbrug og fiskeri. Peru er medlem af de såkaldtePacific Pumas, der er en politisk og økonomisk gruppe af lande langs Latinamerikas Stillehavskyst, der alle oplever en positiv vækst med åbenhed over for global integration. Peru er aktivt medlem afAsia-Pacific Economic Cooperation (APEC). Peru regnes for en mellemmagt.[6]
Den peruvianske befolkning, der er anslået til 31,2 millioner (2015), er multietnisk og består afindfødte folk,europæere,afrikanere ogasiater.[7] Spansk er det mest udbredte sprog, selv om et betydeligt antal peruanere talerquechua og andreindfødte sprog. Denne blanding af kulturelle traditioner har resulteret i en bred variation af udtryk inden for områder såsom kunst, mad, litteratur og musik.
OrdetPeru er hentet fraBirú, navnet på en lokal hersker, som levede nærSan Miguel bugten iPanama i det16. århundrede.[8] Da hans besiddelser blev opdaget afspanske opdagelsesrejsende i1522, var de i den sydligste del af Den Nye Verden, som europæerne kendte.[9] DaFrancisco Pizarro udforskede områderne længere mod syd, betegnedes de som Birú eller Peru.[10] Detspanske imperium gav navnet legal status i 1529, og efter sammenstødet medInkariget blev dettes område benævnt Peru.[11] Under det spanske styre indførtes betegnelsen Vicekongedømmet i Peru, hvilket blev til Republikken Peru efteruafhængigheden.
De tidligste beviser på menneskelig tilstedeværelse dateres til omtrent 11.000 år f.Kr.[12] De ældst kendte komplekssamfund i Peru,Norte Chico-civilisationen, levede langs Stillehavskysten mellem 3000 og 1800 f.Kr.[13] Disse tidlige udviklinger blev efterfulgt af arkæologiske kulturer somChavín,Paracas,Moche,Nazca,Wari ogChimú. I det15. århundrede opstod inkaerne som en stærk stat, der holdt sig over et århundrede og udgjorde detstørste rige ipræcolumbiansk Amerika.[14] Andiske samfund blev basis på landbrug, brugte teknikker somkunstvanding ogterrasse; landbrug af kameler og lamaer, og fiskeri var også vigtigt. Organiseringen handlede om gensidighed og fordeling, da disse samfund ikke kendte tilmarked eller penge.[15]
I 1532besejrede en gruppeconquistadorer ledet afFrancisco Pizarro Inkarigets kejserAtahualpa og pålagde det spanske styre. Ti år senere etablerede Det spanske imperiumVicekongedømmet i Peru, som omfattede det meste af landets sydamerikanske kolonier.[16] VicekongenFrancisco de Toledo reorganiserede landet i 1570'erne med minedrift af sølv som den vigtigste aktivitet og tvungne indfødte som den primære arbejdskraft.[17]
Det spanske imperiums peruanske indtægt af guld og sølv forsynede et netværkshandel, der strakte sig langt ud til Europa ogFilippinerne.[18] I det 18. århundrede stoppede sølvproduktionen, og en stor økonomisk forandring mindskede den kongelige indtægt.[19] Imperiet svarede igen ved at vedtageBourbon-reformerne, en serie edikter, som øgede skatter og delte Vicekongedømmet i Peru.[20] De nye love provokeredeTúpac Amaru II's opstand og andre oprørere, som alle blev besejret.[21]
I starten af det 19. århundrede, hvor det meste af Sydamerika var involveret i uafhængighedskrige, fik Peru en kongelig fæstning. Mens eliten vaklede mellem frigørelse og loyalitet til den spanske monark, komuafhængigheden efterJosé de San Martíns ogSimón Bolívars militære kampagner.[22] I løbet af republikkens tidlige år, var der endemiske kampe for styrke mellem militærledere, som skabte ustabilitet.[23] En national identitet blev skabt i løbet af denne periode, hvorbolivianske projekter forLatinamerikansk Konføderation blev grundlagt, og enunion med Bolivia, der varede i en kort tid.[24] Mellem 1840'erne og 1860'erne havde Peru stabilitet under præsidentRamón Castilla, der forøgede statsindtægterne fra eksport afguano.[25] Dog blev disse resurser forødede i 1870'erne, hvor landet var i gæld, og politiske kampe igen startede.[26]
Angamos, et afgørende slag i løbet af Salpeterkrigen.
I 1968 planlagde væbnede styrker ledet af generalJuan Velasco Alvarado et kup, der afsatte præsidentFernando Belaunde. Det nye regime foretog radikale reformer med mål at fostre udvikling, men det mislykkedes.[30] I 1975 erstattede Velasco generalFrancisco Morales Bermúdez, der lamslog reformerne og overså demokratiets genoprettelse.[31] I løbet af 1980'erne fik Peru en betydelig gæld til udlandet, eninflation, der fortsatte med at vokse og en massiv politisk vold.[32] Under præsidentAlberto Fujimori (1990-2000) begyndte landet at genoprette sig, selv om der rejste beskyldninger mod magt, korruption og vold mod mennesker, tvang Fujimori til at træde tilbage i 2000.[33] Siden slutningen på Fujimoris regime, har Peru prøvet at bekæmpe korruption og prøvet at opretholde økonomisk vækst under den nuværende præsidentAlan García.[34]
Casa de Pizarro, præsidentens officielle residens.
Peru er enrepræsentativt demokratiskrepublik med et flerpartisystem. Under den nuværende forfatning er præsidentenstatsoverhoved ogregeringschef; han eller hun bliver valgt i en periode på fire år og kan ikke genvælges med det samme.[35] Præsidenten udpeger premierministeren og, med sit råd, resten af ministerrådet.[36] Der er et étkammersystem med 120 medlemmer valgt i en periode på fem år.[37] Lovforslag kan foreslås af enten den udøvende eller lovgivende magt; lovene bliver vedtaget efter at komme igennem kongressen og blive promulgeret af præsidenten.[38] Domstolene er selvstændige,[39] selv om politisk intervention i retslige sager er blevet almindelige hele vejen gennem historien og fortsættende diskussioner i dag.[40]
Kongressen er i øjeblikket sammensat afFuerza Popular (59 sæder),Peruanos Por el Kambio (17 sæder),Frente Amplio (10 sæder)Nuevo Perú (10 sæder),Alianza para el Progreso (8 sæder),Acción Popular (5 sæder),Partido Aprista (5 sæder) samt 12 løsgængere.[43]
Perus udenrigsrelationer er blevet domineret af grænsekrige med nabolande, hvilket startede i løbet af det 20. århundrede.[44] Der er stadig en igangværende strid med Chile over søfartsgrænser i Stillehavet.[45] Peru er et aktivt medlem af adskillige regionale blokke og en af grundlæggerne afDen Andiske Sammenslutning. Landet er en deltager i internationale organisationer somOrganisationen af Amerikanske Stater ogForenede Nationer. Det peruanske militær er sammensat af en hær, en flåde og et luftvåben; dets primære mission er at beskytte uafhængigheden, suveræniteten og landets territoriale integritet.[46] De bevæbnede styrker er underordnet forsvarsministeriet og præsidentens øverstkommanderende. Landetsværnepligt blev ophævet og erstattet af et frivilligt militær.[47]
Peru er inddelt i 25 regioner og provinsenLima. Hver region har en valgt regering sammensat af en præsident og et råd, der vælges hvert 4. år.[48] Disse regeringer planlægger regional udvikling, udfører offentlige investeringprojekter, fremmer økonomiske aktiviteter og håndterer det sociale område.[49] Provinsen Lima bliver administreret af et byråd.[50] Regioner:
Peru dækker et areal på 1.285.220km², der udgør omtrent ⅔ afMexicos størrelse. Landet grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest.
Andesbjergene løber parallelt med Stillehavet og inddeler landet i tre geografiske regioner.Costa'en (kysten), mod vest, er et tyndt område, for det meste udtørret bortset fra dale, som er skabt af sæsonmæssige floder.Sierra'en (bjergene) er Andesbjergenes område; medAltiplano-plateauet som landets højeste punkt, den 6,768mHuascarán.[51] den tredje region erselva'en (junglen), et udbredt fladt terræn dækket afAmazonregnskoven, der strækker sig ud mod øst. Næsten 60% af landets areal er beliggende i denne region.[52]
De fleste peruanske floder udspringer i Andesbjergene og flyder ind i en af de treregioner. De, som flyder nær Stillehavet er stejle og korte og strømmer kun ind imellem.Amazonflodens bifloder er længere, har større vandføring og har ikke så stejle fald, når de forladersierra'en. Floder, som flyder ind iTiticaca-søen, er generelt korte og har en stor vandføring.[53] Perus længste floder erUcayali,Marañón,Içá,Yavarí,Huallaga,Urubamba,Mantaro og Amazon.[54]
Andesbjergenes bjergtoppe er mange peruanske floders kilde.
Peru har, i modsætning til andre ækvatoriale lande, ikke et udelukkende tropisk klima, Andesbjergenes indflydelse ogHumboldtstrømmen er årsag til stor variation af klimaet i landet.Costa'en har moderate temperaturer, lidt nedbør og høj fugtighed, bortset fra de varmere og vådere nordlige stræk.[55] Isierra'en er regn hyppigt om sommeren, og temperaturen og fugtigheden reduceres med højden op til de frosne bjergtoppe i Andesbjergene.[56]
Selva'en karakteriseres af meget nedbør og høje temperaturer, bortset fra de sydligste dele, der har kolde vintre og sæsonmæssig nedbør.[57] På grund af den varierende geografi og klima har Peru en højbiodiversitet; 21.462 arter af planter og dyr er blevet dokumenteret i 2003, 5.855 af demendemiske.[58] Regeringen har etableret adskillige beskyttede områder til deres bevarelse.
HavnebyenCallao er hovedudløbet for peruansk eksport.
Peru er etuland med etHDI-index på 0,773 fra 2005.[59] Indbyggerindkomsten var på US$ 3.374;[60] 39,3% af den totale befolkning er fattig, med 13,7% som ekstremt fattige.[61] Historisk set har landets økonomi været bundet til eksport, hvilket sørgede for stærk valuta til finansimport og gæld i udlandet.[62] Selvom eksporten har skaffet betydelig indtægt, har selvforsynende vækst og en større økonomisk lighed vist sig at være svært opnåelig.[63]
Perus økonomiske politik har varieret bredt over de tidligere årtier.Juan Velasco Alvarados 1968-1975-regering introducerede radikale reformer, hvilket bestod af landbrugsreformer, udenlandske aktieselskabers ekspropriation, introduktionen af et økonomisk planlægningssystem og skabelsen af en stor statsejet sektor. Disse mål fik ikke en indkommende fordeling og gjorde ikke en ende på denøkonomiske afhængighed af udviklingsnationer.[64] På trods af disse modsatte resultater blev de fleste reformer ikke reserveret indtil 1990'erne, daAlberto Fujimoris liberaliserende regering sluttede af medpriskontroller,protektionisme, restriktioner afudenlandske direkte investeringer og primært statsejerskab af selskaber.[65] Reformerne har tilladt støttet økonomisk vækst siden 1993, bortset fra en økonomisk krise efterAsienkrisen i 1997.[66]
Turismen i Peru udgør den tredjestørste industri efter fiskeri og minedrift[67] og domineres af de spanske kolonisters arkitektur i Lima og Inkarigets stenværker i Cuzco.Machu Picchu, som har op til 2.500 besøgende hver dag, er med iVerdensarvslisten, inkluderetNazca-linjerne, byenCusco og 7 andre.[68][69][70] Peru modtog i2007 den tredjestørste mængde turister iSydamerika, efterBrasilien ogArgentina. Turisme er den hurtigstvoksende industri i Peru, er årligt vokset med 25% de sidste 5 år.[71]
Tertiære erhverv tæller for 53% af den peruanskeBNI, efterfulgt af sekundære erhverv (22,3%), primære erhverv (15%) og skatter (9,7%).[72] Den nuværende økonomiske vækst er blevet forsynet af makroøkonomisk stabilitet, har forbedretbytteforhold og holdt investering og forbrug.[73] Det forventes, at handelen vokser yderligere efter gennemførelsen af en frihandelsaftale med USA, hvilket blev aftalt12. april2006.[74] Perus hovedeksporter er kobber, guld, zink, tekstiler og fiskekød; hovedpartnerne erUSA,Kina, Brasilien og Chile.[75]
Perus vejnet har en længde på 78.829 km, heraf 276 kmmotorvej, og vejene er af lav kvalitet.[68] Den mest betydningsfulde vej erPan American Highway, som går fra Ecuador til Chile.[76] Pr. 2007 har Peru 237lufthavne, hvorJorge Chávez International Airport, beliggende iCallao, står for de fleste internationale flyvninger.[77][68] Peru har 1.989 kmjernbane, 8.808 kmvandvej, énhelikopterplads og en handelsflåde på 6 skibe.[77] Landets telefonservice er af tilstrækkelig kvalitet, og landet havde i1997 13tv-stationer, plus 112repeatere.[77] Telefonforbruget i landet har oplevet en stigning fra starten af 1990'erne til 2000'erne, især pga. det store forbrug afmobiltelefoner.[76] I 2006 havde 79% af befolkningen i Peru adgang til elektricitet.[78] Perus byelektrificering regnes for en af de laveste i Latinamerika. Dækningen i de fattige byområder er omkring 30% og regeringen har genoptaget sit forsøg i at forøge dækningen fra 30% til 75% i2013.[79]
Med over 28 millioner indbyggere, er Peru det 4. mest befolkede land i Sydamerika i 2007.[80] Den demografiske vækst faldt fra 2,6% til 1,6% mellem 1950 og 2000; det forventes, at befolkningen når omtrent 42 millioner i 2050.[81] I 2005 levede 72,6% i byområder og 27,4% i landområder.[82] De største byer erLima,Arequipa,Trujillo,Chiclayo,Piura,Iquitos,Chimbote,Cusco ogHuancayo, som alle meldte mere end 200.000 indbyggere i 1993.[83]Kinesere ankom i 1850'erne som en erstatning for slavearbejdere og er siden blevet en hovedbestanddel i det peruanske samfund.[84]
Peru er en multietnisk nation dannet af en kombination af forskellige grupper gennem fem århundreder. De indfødte beboede det peruanske territorium i adskillige årtusinder før Inkarigets fald i det 16. århundrede, som hovedsageligt skyldtes infektionssygdomme, hvor befolkningen blev formindsket fra anslået 9 millioner i 1520'erne til omkring 600.000 i 1620.[85]Spaniere ogafrikanere ankom i et stort tal under det koloniale styre, blandede sig med hinanden og med de indfødte. Efter uafhængigheden har der været et gradvist stigende antal europæere immigreret fra England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.[86] Andre immigrantgrupper erarabere ogjapanere. 88,9% kunne i 2005 læse og skrive, denne placering er lavere i landområder (76,1%) end i byområder (94,8%).[87] Det er skolepligt at gå i enfri grundskole og etgymnasium, mens det er gratis at gå i en offentlig skole.[88]
Spansk, som tales af 80,3% af peruanere i 5-årsalderen eller ældre i 1993, er det primære sprog i landet. Det eksisterer sammen med adskillige indfødte sprog, hvor det vigtigste erquechua, talt af 16,5% af befolkningen i 1993. Andre indfødte sprog og fremmedsprog blev talt af 3% og 0,2% af peruanerne.[89] Tal fra 2006 viste, at 85% varkatolikker, 11% varprotestanter og de resterende 4% varadventister,mormoner,Jehovas vidner ogjøder.[90]
Anonymt maleri iCuzco-skolen, 18. århundredeSeñor de los Milagros iLima, 18. octubro
Den peruanske kultur har primært sine rødder i indfødte og spanske traditioner,[97] selv om adskillige afrikanske, asiatiske og europæiske grupper også har haft indflydelse på den.
De peruanske kunstneriske traditioner dateres tilbage til forarbejdede lervarer, tekstiler, smykker og skulpturer af Inkarigets kulturer. Inkaerne opretholdte disse og lavede arkitektoniske værker, inkluderet konstruktionen afMachu Picchu.Barokken dominerede kolonial kunst, som dog blev modificeret af indfødte traditioner.[98] Gennem denne periode fokuserede det meste af kunsten på religiøse emner, æraens utallige kirker og malerierne af Cuzco-skolen er repræsentative.[99] Kunsten gik i stå efter uafhængigheden indtil opdukken afIndigenismo i starten af det20. århundrede.[100] Siden 1950'erne har peruansk kunst væreteklektisk og formet af både fremmed og lokal kunst.[101]
Den peruanske litteratur har rødder i depræcolumbianske civilisationers mundtlige traditioner. Spanierne introducerede skriveriet i det 16. århundrede; koloniale litterære udtryk varkrøniker og religiøs litteratur. Efter uafhængigheden blev romantikken den mest almindelige genre som eksemplificeret iRicardo Palmas værker.[102] I starten af det 20. århundrede skabte Indigenismo-bevægelsen forfattere somCiro Alegría,[103]José María Arguedas,[104] ogCésar Vallejo.[105] Gennem den anden halvdel af århundredet blev peruansk litteratur mere kendt på grund af forfattere somMario Vargas Llosa, et ledende medlem afLatin American Boom.[106]
Den peruanske madlavning er en blanding af indfødt og spansk mad med stærk indflydelse fra afrikansk, arabisk, italiensk, kinesisk og japansk madlavning.[107] Almindelige retter eranticuchos,ceviche,humitas ogpachamanca. Der er ligeledes tale om et fusionskøkken, hvor blandt andet den japanske indflydelse på det peruanske køkken er markant – ceviche er bl.a. resultatet af denne fusion. Der findes desuden et bredt udvalg af eksempelvis sushi-restauranter, hvor makiroller, sashimi og sushi har sit udspring i de peruanske krydderier, fisk, grøntsager og frugter – et eksempel på denne herlige fusion er den lille restaurantkæde[108]. På grund af variateten af klima i Peru er en lang række planter og dyr tilgængelige for madlavning.[109] Peruansk madlavning har i den senere tid fået hyldest for sin variation af ingredienser og teknikker.[110]
Den peruanske musik har andiske, spanske og afrikanske rødder.[111] Tidligere varierede musikalske udtryk fra region til region,quena'en ogtinya'en var to almindelige musikinstrumenter.[112] Den spanske erobring bragte introduktionen af nye musikinstrumenter som guitaren og harpen med sig, såvel som udviklingen af musikinstrumenter somcharango'en.[113] Afrikanske bidrag til peruansk musik er rytmer ogcajón'en, et slaginstrument.[114] Peruanske folkedanse består afmarinera,tondero,danza de tijeras oghuayno.[115]
I Peru er dyrelivet meget rigt og fabelagtigt. Der findes mange dyr, som ikke findes (frit) i Europa.Det mest kendte pattedyr er lamaen, som der findes to slags af: En almindelig lama og en alpaca lama.Begge lamaerne bruges i Peru til hårdt arbejde, mad og uld.I Peru er der også mange fuglearter og insekter.
Burkholder, Mark.From impotence to authority: the Spanish Crown and the American audiencias, 1687–1808. Columbia: University of Missouri Press, 1977.(engelsk)
Dillehay, Tom, Duccio Bonavia and Peter Kaulicke. "The first settlers". In Helaine Silverman (ed.),Andean archaeology. Malden: Blackwell, 2004, pp. 16–34.(engelsk)
Gootenberg, Paul.Between silver and guano: commercial policy and the state in postindependence Peru. Princeton: Princeton University Press, 1991.(engelsk)
Gootenberg, Paul.Imagining development: economic ideas in Peru's "fictitious prosperity" of Guano, 1840–1880. Berkeley: University of California Press, 1993.(engelsk)
Haas, Jonathan, Winifred Creamer and Alvaro Ruiz. "Dating the Late Archaic occupation of the Norte Chico region in Peru".Nature 432: 1020–1023 (December 23, 2004).(engelsk)
Klarén, Peter.Peru: society and nationhood in the Andes. New York: Oxford University Press, 2000.(engelsk)
Mayer, Enrique.The articulated peasant: household economies in the Andes. Boulder: Westview, 2002(engelsk)
Mücke, Ulrich.Political culture in nineteenth-century Peru. Pittsburgh: University of Pittsburgh Press, 2004.(engelsk)
O'Phelan, Scarlett.Rebellions and revolts in eighteenth century Peru and Upper Peru. Cologne: Böhlau, 1985.(engelsk)
Palmer, David.Peru: the authoritarian tradition. New York: Praeger, 1980.(engelsk)
Philip, George.The rise and fall of the Peruvian military radicals. London: University of London, 1978.(engelsk)
Recopilación de leyes de los Reynos de las Indias. Madrid: Cultura Hispánica, 1973(spansk)
Schydlowsky, Daniel and Juan Julio Wicht. "Anatomy of an economic failure". In Cynthia McClintock and Abraham Lowenthal (ed.),The Peruvian experiment reconsidered. Princeton: Princeton University Press, 1983, pp. 94–143.(engelsk)
Sheahan, John.Searching for a better society: the Peruvian economy from 1950. University Park, Pennsylvania: The Pennsylvania State University Press, 1999.(engelsk)
Vázquez, Mario. "Immigration and mestizaje in nineteenth-century Peru". In: Magnus Mörner,Race and class in Latin America. New York: Columbia University Press, 1970, pp. 73–95.(engelsk)
Kultur
Bailey, Gauvin Alexander.Art of colonial Latin America. London: Phaidon, 2005.(engelsk)
Bayón, Damián. "Art, c. 1920–c. 1980". In: Leslie Bethell (ed.),A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 393–454.(engelsk)
Concha, Jaime. "Poetry, c. 1920–1950". In: Leslie Bethell (ed.),A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 227–260.(engelsk)
Custer, Tony.The Art of Peruvian Cuisine. Lima: Ediciones Ganesha, 2003.(engelsk)
Lucie-Smith, Edward.Latin American art of the 20th century. London: Thames and Hudson, 1993.(engelsk)
Martin, Gerald. "Literature, music and the visual arts, c. 1820–1870". In: Leslie Bethell (ed.),A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 3–45.(engelsk)
Martin, Gerald. "Narrative since c. 1920". In: Leslie Bethell (ed.),A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 133–225.(engelsk)
Olsen, Dale.Music of El Dorado: the ethnomusicology of ancient South American cultures. Gainesville: University Press of Florida, 2002.(engelsk)
Romero, Raúl. "La música tradicional y popular". In: Patronato Popular y Porvenir,La música en el Perú. Lima: Industrial Gráfica, 1985, pp. 215–283.(spansk)
Romero, Raúl. "Andean Peru". In: John Schechter (ed.),Music in Latin American culture: regional tradition. New York: Schirmer Books, 1999, pp. 383–423.(engelsk)
Turino, Thomas. "Charango". In: Stanley Sadie (ed.),The New Grove Dictionary of Musical Instruments. New York: MacMillan Press Limited, 1993, vol. I, p. 340.(engelsk)
.svg)
.svg)
.jpg)
