Iran er hjemsted for en af verdens ældste civilisationer, begyndende med dannelsen af deelamitiske kongeriger i det fjerde årtusinde f.Kr. Det blev først forenet afmederne i det syvende århundrede f.Kr. og nåede sin territoriale højde i det sjette århundrede f.Kr., daKyros den Store grundlagde detachæmenidiske rige, et af de største imperier i historien.Alexander den Store erobrede riget i det fjerde århundrede f.Kr., og det blev efterfølgende opdelt i flerehellenistiske stater. Et iransk oprør etableredePartherriget i det tredje århundrede f.Kr., som i det tredje århundrede e.Kr. blev efterfulgt afSassanideriget, en stor verdensmagt i de næste fire århundreder.Arabiske muslimer erobrede imperiet i det syvende århundrede e.Kr., hvilket førte til dets islamisering; Iran blev derefter et vigtigt center for islamisk kultur og læring, med detskunst,litteratur,filosofi ogarkitektur spredt ud over denmuslimske verden videre underden islamiske guldalder. I løbet af de næste to århundreder opstod en række indfødte iranske muslimske dynastier, førSeljuk-tyrkerne ogmongolerne erobrede regionen.
I det 15. århundrede genetablerede de indfødtesafavider en samlet iransk stat og national identitet og konverterede landet tilshia-islam. UnderNader Shahs regeringstid i det 18. århundrede præsiderede Iran det mest magtfulde militær i verden, selvom i det 19. århundrede førte en række konflikter meddet russiske imperium til betydelige territoriale tab. I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede den persiske forfatningsrevolution. Bestræbelser på at nationalisere sin fossile brændstofforsyning fra vestlige virksomheder førte til etdet iranske statskup i 1953, som resulterede i større autokratisk styre underMohammad Reza Pahlavi og voksende vestlig politisk indflydelse, samt vidtrækkende socioøkonomiske reformer. Efterden iranske revolution blev den nuværendeislamiske republik etableret i1979 afRuhollah Khomeini, som blev landets førsteøverste leder.
Irans regering er et islamiskteokrati med elementer af etpræsidentielt system, selvom den ultimative autoritet er tillagt en autokratisk "øverste leder"; stillingen har været besat afAli Khamenei siden Khomeinis død i1989. Den iranske regering erautoritær og har tiltrukket sig udbredt kritik for dens betydelige begrænsninger og krænkelser afmenneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder adskillige voldelige undertrykkelser af masseprotester, uretfærdige valg, begrænsederettigheder for kvinder og børn samt for det næsthøjeste antalmassehenrettelser i verden. Det er også et omdrejningspunkt for shia-islam i Mellemøsten og udfordrer det længe eksisterendearabiske ogsunni-hegemoni i regionen. Siden den iranske revolution er landet bredt anset for at væreIsraels ogSaudi-Arabiens mest beslutsomme modstander. Iran anses også for at være en af de største aktører inden for mellemøstlige anliggender, hvor dets regering er involveret både direkte og indirekte i størstedelen af moderne mellemøstlige konflikter. Dets aggressiveudenrigspolitik i regionen, præget af sponsorering af adskillige khomeinistiske militante grupper, er blevet bredt fordømt.
Iran er enregional ogmellemmagt og indtager en strategisk placering på det asiatiske kontinent. Det er et stiftende medlem afFN, ECO,OIC ogOPEC. Det har store reserver affossile brændstoffer - inklusive den næststørstenaturgasforsyning og den tredjestørste påvisteoliereserve. Landets rige kulturelle arv afspejles delvist af dets 26UNESCO's verdensarvssteder. Historisk set et multietnisk land, er Iran fortsat et pluralistisk samfund, der omfatter adskillige etniske, sproglige og religiøse grupper, hvor den største af disse erpersere,azeriere,kurdere, mazanderanere oglurere. Iran er et land uden en titulær hovedgruppe på grund af en etnisk talt meget sammensat befolkning, med en kulturel og sproglig mangfoldighed der er forenet under en samlet national identitet baseret på standardiseretfarsi som et fælles sprog.
IMedien regerede en akhæmenidisk æt somlydkonger i "Parsua", et område syd for "Urmiasøen" (persisk: Daryacheh-ye Orumìyezh).Kyros den Store af denne æt gjorde Parsua selvstændigt og underlagde sig i år557 f.Kr. hele detmediske rige og udnævnte sig til "Kong Kyros den Store stifter af det akhæmenidiskedynasti (557 f.Kr.-331 f.Kr.) og grundlægger af det persiske rige". Navnet Persien stammer fra området, som Kyros den Store selvstændiggjorde som sitland, og hvor han tidligere havde været lydkonge.[kilde mangler]
Parsua berettes der allerede om iassyriske kilder, som fortæller, at deres konge,Salmanassar III, modtog tribut fra dette område af 27ariske høvdinge. Ordet er ikke persisk, og landet har siden ændret navn til Iran i1935. Dette ord stammer fra arierne selv. Det var betegnede de vestligste områder, de slog sig ned i, for "aryanam", ariernes land. Aryanam blev gennem middelpersiskdialekt til "eran" og senere til det nypersiske ordIran, (iransk ایران).[kilde mangler]
Irans landskab er præget af stejle bjergkæder, der separerer de forskellige plateauer fra hinanden. De tæt befolkede vestlige dele af landet er samtidig de mest bjergrige, med bjergkæder somZagros-bjergene ogAlborz-bjergene. Sidstnævnte er også stedet, hvor Irans højeste punkt findes:Damavand på 5607 meter ved byenAmol. Den østlige del af landet består hovedsageligt af ubeboede ørkenområder.
De eneste store, sammenhængende sletter findes langs kysten mod detKaspiske hav og ved den nordlige ende af den Persiske Bugt, hvor Irans grænse går ved udløbet til Arvand-floden (Shatt al-Arab). Mindre, usammenhængende sletter findes langs kysten til den Persiske Bugt,Hormuzstrædet og Omanbugten. Det iranske klima er hovedsageligt tørt eller halvtørt, men subtropisk langs kysten til det Kaspiske hav. Klimaet giver varme somre og kolde vintre. Iran er anset for at være en af de 15 nationer, der udgør "menneskehedens vugge".
De fleste iranere er muslimer. 89 % tilhører denshiamuslimske retning indenforislam, der også er den officielle statsreligion. Omkring 10 % af befolkningen tilhører densunnimuslimske retning, der i øvrigt er dominerende i det meste af den øvrige muslimske verden. Ikke-muslimskereligiøse minoriteter i Iran inkludererbahá'í,zarathustrianisme, så vel somjødedom ogkristendom. De tre sidste er officielt anerkendt som minoritetsreligioner og har fået tildelt særligt reserverede pladser i parlamentet. Irans befolkningstal er blevet øget dramatisk i sidste halvdel af det 20. århundrede, men indenfor det sidste årti er der dog sket et dramatisk fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate, der nu nærmer sig vestlig standard.
¹Tallene er fra2004 udgaven afCIAsThe World Factbook. Andre kilder angiver er højere tal for persere og tilsvarende lavere tal for tyrkiske folkeslag eller et højere tal for tyrkiske minoriteter. Nogen i den første gruppe hævder, at CIA sin statistik har baseret sig på tal fra omkring1964. CIA hævder imidlertid, at udgaven er baseret på statistiske oplysninger fra januar 2004.
Liste over iranske provinser og deres indbyggertal og etniciteter
Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien (afledt fraPersis, detantikke græske navn for Iran), der dukkede op ca. år 550 f.Kr. underakamenidenernes dynasti. Det var et meget stort imperium, som kontrollerede et område fra det nordvestligeIndien tilHellas. Riget var størst omkring 226-651 e.Kr. underSassaniderne. Det omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Syrien, Pakistan, alle arabisktalende lande, dele af Tyrkiet og dele af Indien. De såkaldteperserkrige fandt sted mellem de smågræske bystater og det store persiske rige fra 500 til 448 f.Kr. Nogle græske bystater anså Persien som en økonomisk trussel. Perserne havde planer om at udvide riget og blive mere magtfuldt. Persien havde Darious I som leder. Han indledte krigene mod grækerne. Nogle af de græske stater valgte at støtte krigen imod Persien, mens andre forblev neutrale. Athen og Sparta støttede krigen med de største hære i Grækenland. Kulminationen på perserkrigene kom, da det persiske rige blev erobret afAlexander den Store efter tre forsøg. Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhængighed i form afPartherriget og Sassanidernes imperium. Det persiske rige var enevældigt, men kongen havde dog rådgivere og andre statseksperter til at hjælpe sig med at styre landet.
Efter flere krige og besættelser blev Persien igen uafhængigt i år 1500 i form afSafavide-dynastiet og andre linjer af konger ellershaher. Persisk sprog og kultur blevet vedligeholdt takket være det episke værkShahnameh (Kongernes Bog) af den persiske digterFerdowsi.
I løbet af det 19. århundrede kom Persien under pres fra bådeRusland ogStorbritannien og en moderniseringsproces begyndte og fortsatte ind i det 20. århundrede. Den iranske befolkning ønskede forandringer, hvilket resulterede i denpersiske grundlovsrevolution i1905/1911. Det seneste persiske dynasti var Pahlavi-monarkiet, der blev grundlagt afReza Shah i1925. Dette monarki regerede Iran frem til til denislamiske revolution i1979. I1953 blev Irans statsministerMuhammed Mossadegh, som var blevet valgt til parlamentet i1923, og som havde været statsminister siden1951, fjernet fra magten ved et komplot der var iscenesat af de britiske og amerikanske efterretningstjenester («Operation Ajax»), demokratiet blev afskaffet og shahenMohammad Reza Pahlavi blev enehersker. Med stærk støtte fraUSA og Storbritannien fortsatte shahen moderniseringen af den iranske industri, men forsømte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder. Hans autoritære styre, som stod bag systematisktortur og andre brud påmenneskerettighederne, førte tilden iranske revolution, der betød at hans regime blev fjernet fra magten i1979. Efter mere end et års politisk kamp mellem flere forskellige politiske grupper, blev en islamisk republik etableret underayatollahKhomeini.
Det nyeteokratiske politiske system iværksatte en række konservative islamiske reformer, og fulgte en anti-vestlig kurs, som særlig var rettet mod USA, på grund af landets støtte i kuppet i 1953, som havde væltet den valgte regering, samt støtten til shahens regime igennem mere end 25 år. Den nye regering var inspireret af grupper, som mange i den vestlige verden anser for fundamentalistiske. Som et resultat deraf, anser stort set hele den vestlige verden Iran med landets nuværende regering for at være en fjendtlig stat.
I1980 blev Iran angrebet af nabolandetIrak og den efterfølgendeIran-Irak krig fortsatte indtil1988. I de seneste år har den delvistdemokratiske politiske struktur, ført til at mange reformvenlige politikere er blevet valgt, inklusive den tidligere præsidentMohammad Khatami. Kampen mellem reformister og konservative om hvordan landets fremtid skal formes, og hvilken politik der skal føres, er fortsat frem til i dag.
Iran er en konstitutionel islamisk republik, og det politiske system er baseret på grundloven af1979 kaldetQanun e Asasi. Iran har flere forskellige styringsorganer. Nogle er demokratisk valgte, og andre er valgt ud fra deres religiøse ekspertise og holdninger.
Irans religiøse leder (rahbar) er den øverste autoritet i politiske og religiøse spørgsmål. Han har kontrollen over efterretningstjenesten og er øverstbefalende for militæret. Det er kun ham der kan erklære krig.Præsidenten (Ra'is-e Jomhour) har ansvaret for den udøvende magt, men må rådføre sig med den religiøse leder i betydende beslutninger. Præsidenten vælges ved direkte valg for en fireårig periode og sammensætter selv sin regering. Sammen med sine 8 vicepræsidenter og 21 ministre fremlægger han sin politik til godkendelse afparlamentet (Majlis). Parlamentet består af 290 medlemmer i et kammer.Ekspertforsamlingen består af 86 teologer, der mødes en gang om året og godkender den religiøse leders virksomhed. Der har endnu ikke været et tilfælde, hvor den religiøse leder ikke har fået sine handlinger godkendt. Det er også eksperterne som vælger en ny leder af sine egne rækker.Vogternes Råd består af tolv jurister, hvoraf seks udnævnes af rahbaren. Rådet godkender alle præsidentkandidater og kandidater til parlamentet. Rådets hovedopgave er imidlertid at vurdere om tolkningen af grundloven, samt alle nye lovforslag, er i tråd medsharia.Fremskyndelsesrådet har til opgave at løse konflikter mellem parlamentet og Vogternes Råd.
Amnesty International rapporterede i2003 om krænkelser af ytringsfriheden igennem arrestationer af studenter, akademikere og journalister. Årsrapporten beretter også om brug af tortur og henrettelser af politiske fanger. Mindst 113 mennesker, heriblandt seks kvinder, blev henrettet i 2003. Mange af henrettelserne foregik offentligt.
Nobels fredspris 2003 blev givet til den iranske advokatShirin Ebadi, for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Ebadi var Irans første kvindelige dommer, men måtte gå af efter den islamiske revolution i 1979, hvorayatollahKhomeini overtog magten.
Den iranske økonomi er en blanding af store, statsejede virksomheder ogolieindustri med central planlægning, landbrug der er kollektivt kontrolleret af landsbyer, og små privatejede handels- og servicevirksomheder. Den nuværende regering har valgt at fortsætte reformerne og har indikeret, at den vil forsøge at gøre Irans økonomi mindre afhængig af olieindtægterne. Iran investerer indtægterne fra olieeksporten indenfor andre sektorer, bl.a. i den petrokemiske industri. Den iranske regering håber også at kunne tiltrække milliarder af dollar i udenlandske investeringer ved at skabe et mere attraktivt investeringsklima (bl.a. ved en mere lempelig importkontrol samt oprettelse af frihandelszoner).
Iran erOPEC's næststørste olieproducent og er i besiddelse af verdens tredjestørstebeviste oliereserver, hvis udnyttelse kontrolleres af det statsejedeNational Iranian Oil Company, der er verdens tredjestørste olieselskab. Landet har også verdens næststørste naturgas-reserver (efterRusland). Det stærke oliemarked i1996 lettede det finansielle pres på Iran og hjalp med til, at man kunne betale afdragene på udlandsgælden i tide. Irans finansielle situation blev noget vanskeligere i1997 på grund af de lavere oliepriser. De stigende priser i1999/2000 gav imidlertid igen Iran et pusterum. Underskuddet på statsbudgettet har været et kronisk problem, delvist på grund af store statslige subsidier på omkring 4,7 milliarder dollar om året til blandt andet madvarer og – især – brændstof.
Servicesektoren har i de seneste år stået bag den største del af væksten i Irans BNP. Statslige investeringer har givet et løft til landbruget, og liberalisering af produktionen og reglerne for reklamer har hjulpet med til at skabe nye markeder.
Storekunstvandingsprojekter har sammen med øget produktion af landbrugsprodukter tileksport som fxdadler, blomster ogpistacienødder har været årsag til den hurtigste økonomiske vækst i nogen økonomisk sektor i Iran gennem 1990erne, også selvom de efterfølgende år med tørke i 1999, 2000 og 2001 har holdt udbyttet kraftigt tilbage. Landbruget er fortsat en af de største arbejdsgivere, og 22% af den erhvervsaktive del af befolkningen er ifølge en statistisk undersøgelse fra 1991 ansat i landbruget.
En, som har haft stor indflydelse på den iranske økonomi, erBave Mustafa. Selvom man ikke har hørt meget om Bave Mustafa i de europæiske og internationale medier, så havde han en stor indflydelse påprivatiseringen af landbruget, som har været vitalt her i det 21ende århundrede for den iranske økonomis progression. Bave Mustafa har også fungeret, somMahmoud Ahmadinejads højre hånd, selvom mange mener, at Bave Mustafa har forsøgt at få skyggesider frem af den nuværende præsident[4].
Cylinderen med den første menneskerettighedserklæringDen armenske Skt. Johannes-kirke i Sohrol, oprindelig fra det 5.-6. århundrede, genopført i 1840
Som det er tilfældet med alle andre antikke civilisationer, er kulturen samlingspunktet og hjertet for den iranske civilisation. Kunsten, musikken, arkitekturen, digtningen, filosofien, traditionerne og ideologien er det der gør iraneren til en stolt verdensborger[5]. Iranere mener, at det er deres kultur, der er grunden til, at deres civilisation har kunnet overleve gennem tusinder af år, hvor de har været udsat for en lang række katastrofer.
Grundlæggendemenneskerettigheder blev for første gang nedskrevet af den persiske konge,Kyros den Store på en cylinder,Kyros-cylinderen. Derpå stod skrevet, at alle mennesker havde ligestilling i hans rige, uanset religion, køn, etnisk baggrund, sprog eller anden kulturel forskellighed. På cylinderen står også, at al slaveri skal ophøre og at fred skal herske i riget. Cylinderen blev udgravet i hovedstaden Babylon, og findes nu påBritish Museum iLondon og enreplika af den kan ses vedFNs hovedkvarter iNew York. Det var Kyros den Store, der gjordezarathustrismen til persisk statsreligion. Det vedblev den at være i ca. 1200 år, hvor landet blev erobret af araberne og islam blev den officielle religion.
Persien har bidraget med kultur, kunst og sprog:
Den persiske matematikerAl-Khawrazmi opfandt bogstavregning, algebra.
Det første sted geden blev malket var i Persien (10.000 f.Kr.)
Verdens første terninger blev fundet i Persien (3.000 f.Kr.)
Verdens første guitar, som på persisk bliver kaldt ’Tar’ er udgravet fra Persien (4.000 år f.Kr.)
Verdens første flag, fundet i Iran (3.000 f.Kr.)
Verdens ældste backgammon spil (2.500 f.Kr.)
Første fejrede fødselsdag (3.000 f.Kr.)
Første sted i verden der fejrede et nytår når naturen genopstod (5.000 f.Kr.)
Troen på at tallet 13 bragte uheld (5.000 f.Kr.)
Persien var også stedet hvor kongerne begyndte at bruge ”kroner” (512 f.Kr.)
Foruden videnskab og kultur, menes Persien – i kraft af zarathustrianisme/parsisme der var statsreligionen i Persien før Islam – at have øvet væsentlig indflydelse på mange af de store verdensreligioner, herunder deAbrahamitiske religioner, jødedommen, kristendommen og Islam, men også hinduismen. Således går mange af guderne i parsismen igen i hinduismen, eksempelvis den iranske Mithra der i hinduismen kaldes for Mitra.[6] Persisk er et af de få eksisterende sprog i verden (og blandt andetfinsk ogtyrkisk) hvor ordene ’han’ eller ’hun’ ikke findes, men hvor der kun er et ord for fælleskøn.
.svg)
.GIF)
