Felice Peretti blev født nærGrottammare iMarche. Søn af Piergentile di Giacomo (Peretto) og Marianna da Frontillo. Han tog efternavnet Peretto i1551, men var bedre kendt under navnet Montalto. Han blev opfostret i fattigdom; hans far var gartner, og det siges, at han var svinehyrde som dreng.
Ifølge Andrija Zmajevićs biografi stammede hans far fraKotorbugten i det nuværendeMontenegro og var født iBjelske Kruševice, en landsby nærBijela i Šišić-familien (sandsynligvis kaldet Slavjan). Som barn tjente han i et katolsk kloster iKotor, hvor han konverterede fraserbisk-ortodoks tilromersk-katolsk. Han blev derefter taget tilItalien af en klosterbroder. Han slog sig ned iAcona, hvor han giftede sig og fik navnet Felice Peretti (Srećko Perić på moderne serbokroatisk). Ikke meget andet er bevaret om hans far, men da Felice Peretti blev pave, genopbyggede han Sankt Hieronimuskirken specielt for dem, der talteillyrisk. Han oprettede også en skole for 11 slaviske klerke ifølge pavelig bulle Sapientiam Sanctorum af1. august1589. Skolen blev senere tilSankt Hieronimus' pavelige kroatiske skole.
Efter en kort tid somfuldmægtig for sin orden, blev han i1565 tilført den spanske legation, ledet af Buoncampagni (senereGregor 13.). Den skulle undersøge en mistanke om kætteri mod ærkebiskopCaranza afToledo. Den store modvilje, han der udviklede mod Buoncampagni, kom til at præge hans senere handlinger. Han hastede tilbage tilRom efter indsættelsen af pave Pius 5. (1566-1572). Her blev han udnævnt tilapostolsk vikar af Franciskanerordnen og i1570kardinal.
Mens hans politiske fjende Gregor 13. var pave, blev kardinal Montalte (som han var) tvunget til at leve tilbagetrukket. Han boede i Villa Montalte, som var opført afDomenico Fontana ved hans elskede kirke påEsquilinhøjen, hvorfra man kunne seDiocletianus termer. Villaen blev udvidet efter Perreti blev pave og kunne rive bygningerne ned til fire nye gader1585-1586. Huset bestod af to afdelinger:Palazzo Sistino ellerdi Termi ("fra badene") ogPalazzetto Montalto e Felice. Romere, der blev tvangsflyttet, var vrede. Beslutningen om at bygge en pavelig jernbane station i1869 var slutningen for Villa Montalte.
Kardinal Montaltes andet område var hans studier. Et af resultaterne var en udgave afSkt. Ambrosius' værker med en meget ukritisk holdning til værket. Denne forsigtighed betød ikke så lidt for hans valg til pave den24. april1585; historien om, at han skulle have foregivet affældighed i konklavet for at vinde stemmer, er pure opspind. Han blev blandt andet valgt som pave pga. hans fysiske duelighed.
Den forfærdelige tilstand, Gregor 13. havde efterladt de gejstlige stater i, kaldte på hurtig og effektiv indgriben. Efter en periode med afslappet lovløshed greb Sixtus 5. ind med forfærdende strenghed, som kun de ekstreme forhold kunne retfærdiggøre. Tusinder af soldater skulle skaffe ro, og kort efter var landet igen stille og fredeligt. Derefter gik Sixtus i gang med finanserne. Med salg af kontorene og med indførelsen af nye skatter blev der skabt et overskud, der blev gemt til kritiske tider som korstog eller til forsvar afDen hellige stol. Sixtus 5. priste sig selv, men metoderne han brugte var usunde for økonomien, og nogle af skatterne førte til ruin. Samtidigt betød de pengemangel i finanserne.
Store summer blev brugt på offentlige arbejder, som var planlagt tidligere. Blandt andet skulle der føres vand til bakkerne viaAcqua Felice. Der blev lagt nye rør, og han satte sin arkitekt Domenico Fontana i gang med at planlæggeColosseum som silkefabrik med huse til fabrikkens arbejdere. Paven satte ingen grænser for sine planer, og hvad han opnåede, blev altid gennemført med højeste hastighed. Blandt andet
Sixtus 5. reducerede antallet af kardinaler til 70 og fordoblede antallet af kontorer, der sørger for uafhængighed hos de enkelte menigheder. Jesuitter blev anset som mistænkelige. Han planlagde store ændringer i deres konstitution, men hans død forhindrede fuldbyrdelsen. I1589 igangsættes en revision afvulgatabibelen.
I større politiske sammenhænge vise Sixtus 5. sig visionær og svingende: Han havde store ambitioner som udslettelsen aftyrkerne, erobringen afEgypten og indsættelsen af sin nevø på denfranske trone. Men han mødte modstand fra kætterske prinser, og han mistroedeFilip 2. af Spanien.Sixtus 5. erklærede sig enig i en forsat ekskommunikation afElizabeth 1. af England, og han garanterede et stort beløb tilDen spanske Armada, som dog først ville blive udbetalt, når invasionen af England var fuldført. Pga. Spaniens langsomhed blev beløbet aldrig udbetalt. Dermed slap Sixtus 5. for bebrejdelser for at have deltaget i et angreb på en dronning.
Sixtus 5. ekskommunikeredeHenrik af Navarra den senereHenrik 4. af Frankrig og bidrog tilDen katolske liga. Men han led under den tvungne alliance med Spanien og søgte efter en udvej. Men Henriks sejre i Frankrig og udsigt til, at han ville konvertere til katolicismen, førte til, at Sixtus 5. beordrede Spanien til at løsne sit greb om dens vaklende allierede. Sixtus 5.s forhandlinger med Henrik af Navarra førte til vrede, og man afkrævede ham en forklaring. Han veg udenom og fortsatte uden at give en forklaring.
Hans dødsleje var omgivet af had, men hans eftertid har anerkendt ham som en af de store skikkelser imodreformationen.Han kunne være arrogant, impulsiv og streng, men han var åben for nye ideer og kastede sig helhjertet ind i nye projekter. Det førte til mange fremskridt under hans styre.
Ændringerne i Rom er dokumenteret i filmen Rome: Impact of an Idea, med "Edmund N. Bacon" og er baseret på hans bog: "Design of Cities".
_Cath%25C3%25A9drale_Sainte-C%25C3%25A9cile_-_Tr%25C3%25A8sor_-_Portrait_du_pape_Sixte_V_-_PalissyIM81001477.jpg)
