Patristik er enteologisk disciplin som beskæftiger sig medkirkefædrenes skrifter. Det defineres oftest ud fra den mest begrænsede tolkning af kirkefædre, det vil sige dem der skrev mellem slutningen af det1. århundrede og slutningen af det8. århundrede, den såkaldte "patristiske periode".
Patristikken er nært knyttet til studiet af tidligkirke- ogdogmehistorie, da skrifterne er hovedkilder til disse temaer.
Skrifterne består af dogmeafhandlinger, praktiske afhandlinger, åndelig litteratur og en stor mængdeprædikener.
 | Spire
|
