Pakistan er det eneste land, der er blevet etableret iIslams navn.[2][3] Både etnisk og lingvistisk er det et meget alsidigt land, og landetsgeografi ogfauna er ligeledes forskelligartet.
Landet har en semi-industrialiseretøkonomi med en velintegreret landbrugssektor og en voksende servicesektor.[12][13] Det bliver rangeret som en stor voksende økonomi,[14][15] hvilket bliver bakket op af en af verdens største og hurtigst voksendemiddelklasser.[16][17]
De nordlige og vestlige dele er bjergområder. Den pakistansk kontrollerede del af Kashmir har nogle af de højeste bjerge i verden inklusivK2 ogNanga Parbat. Mod sydøst liggerTharørkenen som strækker sig ind i Indien.
Da den britiske overhøjhed over det indiske subkontinent ophørte i august 1947, førte dette til en opdeling af Britisk Indien i en række nye lande; Indien,Burma ogCeylon. Indien blev yderligere opdelt vedIndiens deling og førte til skabelsen af todominions:Indien ogPakistan. Delingen af Indien førte straks til konflikt mellem Indien og Pakistan og egentlig krig vedden første indisk-pakistanske krig overvasalstatenJammu og Kashmirs tilslutning til enten Indien eller Pakistan.
Pakistan skiftede status fra dominion i 1956, hvor landet vedtog enen grundlov, der gjorde Pakistan til enislamisk republik.
Kort over udbredelsen af de dominerende etniske grupper i Pakistanområdet
De største befolkningsgrupper erpashtuner (grøn) (15-16%) i nordvest, balucher (rød) (3,6%) i sydvest, punjabier (brun) i nordøst (45%), sindh'er (gul) (14%) i sydøst, saraiki (8,4%) i den centralt østlige del mellem punjabier og sindher, muhajir (7,6%) i sydøst (Sindh), andre grupper 6%. Pakistan har en hastigt voksende befolkning. I 1950 var indbyggertallet på ca. 37,5 millioner, hvilket var vokset til over 225 millioner i 2021.FN anslår et befolkningstal på omkring 400 millioner i år 2100.
Urdu ogengelsk er begge anerkendt som officielle sprog i Pakistan.[27] Urdu bliver snakket af mange, men er kun modersmålet for 8%. Engelsk bruges til officielle formål, i administration, i næringsliv og af den uddannede urbane elite. Urdu er kommunikationssproget (lingua franca) blandt folket. Udover disse sprog snakker næsten alle pakistanere beslægtede indo-europæiske sprog. De mest almindelige erpunjabi,pashto,persisk,sindhi,hindko,balutsji.
Majoriteten af befolkningen ermuslimer, 95% af befolkningen tilhørerislam. De fleste muslimer i Pakistan ersunnimuslimer (75%) ogshiamuslimer (20%), selv om et antal mindre sekter eksisterer. Pakistan har en lille ikke-muslimsk befolkning, for det meste bestående adsikher,kristne,hinduer oganimister i de fjerne nordlige områder.
Officielt er Pakistan enføderalrepublik, men har haft en lang historie af vekslende perioder med valgt demokrati og autoritære militærdiktatorer. Militærpræsidenter inkluderede generalAyub Khan i 1960erne, generalZia-ul-Haq i 1980erne og generalPervez Musharraf fra 1999 til 2008. Flertallet af Pakistans statsoverhoveder og regeringsledere har været valgte civile ledere.
Pakistan er også det land der, medBenazir Bhutto, fik verdens første kvindeligeregeringsleder i et muslimsk land, og et af de tidligste lande som har haft en folkevalgt kvindelig leder.[kilde mangler]
Pakistan er sammen med de øvrige lande iSydasien medlem afSAARC (Engelsk:South Asian Association for Regional Cooperation). SAARC blev stiftet i december1985 med det formål at fremme det regionale samarbejde inden for regionen, samt øge handelen mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde iKathmandu, Nepal, og følgende stater er medlemmer:Bangladesh,Bhutan,Indien,Maldiverne,Nepal, Pakistan ogSri Lanka samt fra april2007 ogsåAfghanistan.
12Hussain, Rizwan.Pakistan.The Oxford Encyclopedia of the Islamic World. Arkiveret fraoriginalen 21. november 2008. Hentet 2. april 2019.Pakistan is unique among Muslim countries in its relationship with Islam: it is the only country to have been established in the name of Islam
12Talbot, Ian (2. februar 1984)."Jinnah and the Making of Pakistan".History Today.As British rule there drew to an end, many Muslims demanded, in the name of Islam, the creation of a separate Pakistan state.
↑Buzan, Barry; Wæver, Ole (2003).Regions and Powers: The Structure of International Security. Cambridge University Press. s.55.ISBN978-0-521-89111-0.In the framework of their regional security complex theory (RSCT), Barry Buzan and Ole Waever differentiate between superpowers and great powers which act and influence the global level (or system level) and regional powers whose influence may be large in their regions but have less effect at the global level. This category of regional powers includes Brazil, Egypt, India, Iran, Iraq, Israel, Nigeria, Pakistan, Saudi Arabia, South Africa and Turkey.
↑Paul, T. V. (2012).International Relations Theory and Regional Transformation. Cambridge University Press. s.11.ISBN978-1-107-02021-4. Hentet 3. februar 2017.The regional powers such as Israel or Pakistan are not simple bystanders of great power politics in their regions; they attempt to asymmetrically influence the major power system often in their own distinct ways.
↑Vandamme, Dorothee."Pakistan and Saudi Arabia: Towards Greater Independence in their Afghan Foreign Policy?"(PDF). Université catholique de Louvain. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 10. oktober 2017. Hentet 21. december 2016.Countries like Saudi Arabia and Pakistan have enough influence to not be considered small, but not enough to be major powers. Within the limits of their regions, they play a significant political role. Thus instinctively, they would qualify as middle powers. While it is not the objective here to question the characteristics of Jordan's definition of middle powers, we argue that Pakistan is in fact a middle power despite its being nuclear-armed. When looking at the numbers, for instance, it appears that Saudi Arabia and Pakistan can be classified as middle powers (see in this regard Ping, 2007).
.svg)
