.svg)
Paionien (gr: Παιονία,lat: Paeonia) var iantikkenpaionernes land og kongerige.
IIliaden (2., 10., 11. og 16. sang) er paionierne beskrevet somTrojas allierede.
UnderPerserkrigene blev de besejrede paioniere taget til fange og deporteret til Asien.[1]Paionernes kongAgis døde 358 f.Kr. og det udnyttedeFilip 2. ved 355-354 f.Kr. at erobre den sydlige del af Paionien, som herefter blev kaldt ”Makedonsk Paionien”. Dette område omfattede byerne Astraion (nuStrumica), Stenae (nuProsek) (nær nutidensDemir Kapija),Antigonea (nær nutidensNegotino) med flere.
Paioniens grænser er ikke kendte, men man ved, at det lå umiddelbart nord forKongeriget Makedonien (som i store træk svarer til nutidensgræske region Makedonienog sydøst forDardanien (svarende omtrent til dagensKosovo).Mod øst låThrakien og mod vestIllyrien.[2] Paionien bestod af heleVardardalen og det omliggende område,hvilket i nutiden svarer til det meste af dagensRepublikken Makedonien, en smal stribe langs den nordlige del af den græske region Makedonien samt en lille del af det sydvestligeBulgarien.[3][4]
.svg)
De Paioniske stammer var:
Der har været spekulationer om hvorvidt paionerne kan have været thrakere,[12] eller om de var af blandet thrakisk-illyrisk oprindelse.[4] Paionerne blev senerehelleniserede, idet en del af paionernes kendte personnavne er åbenlyst græske; Lycceios, Ariston, Audoleon.[13]Lingvister har udpeget de paioniske sprog som et sprog beslægtet medthrakisk ogillyrisk eller muligvis et blandingssprog mellem disse to.[14] Flere østlige paioniske stammer, blandt andetagrianerne, blev anset for at være under indflydelse af thrakerne. Men i henhold til den nationalelegende,[10] var deteukritiske kolonister fraTroja.Homer fortæller om paionerne iIliaden,[15] at de kom fra Axios for at slås sammen med trojanerne, menIliaden nævner ikke om de var i slægt med trojanerne. Homer nævner, at en af de paioniske høvdinge hed Pyraechmes (uden henvisning til slægt), men senere iIliaden[16] nævner Homer en anden paionisk høvding, Asteropaeus, som søn af Pelagon.
År (522 f.Kr.) før denpersiskestorkongeDareios 1. regeringstid strakte Paionien sig langt mod øst, tilPerinthos i Thrakien vedMarmarahavet. På denne tid var området en vasalstat til den persiske konge. DaXerxes I krydsedeKhalkidiki på sin vej mod Therma (senere omdøbt tilThessaloniki) siges det, at han marcherede gennem hele Paionien. De besatte hele dalen langs floden Axios (som nu hedderVardar), så langt ind i landet som tilStobi. Efter persernes nederlag tilAlexander den store fik Paionien sin selvstændighed tilbage. Som konsekvens af atKongeriget Makedoniens magt voksede, kom der øget modstand fra de thrakiske stammer mod nord. Paionernes område blev derfor betydelig mindsket, og i historisk tid var det begrænset til området nord for 'Kongeriget Makedonien' fra Illyrien til flodenStruma.
Igræsk mytologi blev det sagt at paionerne havde fået deres navn fra Paion, sønnen tilEndymion.[17]
_(English).png)
.svg)
Undertvingelsen af paionerne skete som en del afperserkrigene ledet afDareios 1. (521-486 f.Kr.). Efter lange forberedelser invaderede en storAchæmenidisk (persisk) hærskareBalkan år 513 f.Kr. og forsøgte at nedkæmpe de europæiskeskytere, som herskede nord for flodenDonau.[18] Darius' hær erobrede Thrakien og alle øvrige regioner vedSortehavet,svarende til nutidensBulgarien,Rumænien,Ukraine, ogRusland, inden hæren drog tilbage tilLilleasien.[18][19]Darius efterlod en af sine hærførereMegabazus, som fik til opgave at færdiggøre opgaven med at indtage resten afBalkan.[18]De persiske tropper underkuede det guldrigeThrakien, de græske kystbyer og de besejrede og erobrede de magtfulde paionere.[18][20][21]
Et stykke tid efterPerserkrigene sluttede de forskellige høvdingedømmer sig sammen til et kongedømme omkring de centrale og øvre flodløb af floderne Axios (Vardar) og Struma, svarende til nutidens nordlige del afrepublikken Makedonien og det sydvestligeBulgarien.I ældre tider lå hovedsædet for de paioniske konger iBylazora ved flodenAxios. Senere flyttede kongerne deres hovedsæde tilStobi[22][18] i nærheden af nutidensGradsko. Begge byer lå ved flodenVardar, som dengang hed Axios.
De slog sig sammen medillyrerne for at angribekongeriget Makedonien.
Illyrerne, som havde en tradition for at røve karavaner, ville gerne sikre frie handelsruter. Derfor angreb de det nordlige Makedonien i et forsøg på at lægge det under sig, men det lykkedes dem ikke.I årene 360-359 f.Kr. deltog nogle sydlige paioniske stammer som støtte for en illyrisk invasion af Makedonien.[23]
Den makedonske kongefamilie blev kastet ud i usikkerhed daPerdikkas 3. 359 f.Kr. døde i kamp mod illyrerne med 4.000 af sine mænd, men hans bror,Filip 2., overtog tronen.[23]Han reformerede hæren og indførte denmakedonske falanks og stoppede både den illyriske invasion og de paioniske angreb.
År 358 f.Kr. fortsatteFilip 2. sin krig mod paionierne med et hærtogt dybt ind i det nordlige Paionien.[24][25][26][27][28][23]
Dette angreb svækkede det paioniske kongedømme, som blev regeret af kongAgis, til et delvis selvstyret, men underkastet rige og som førte til en gradvis og formelhellenisering af paionerne.Det forenede også de enklaver af folk og stammer, som ikke tidligere havde tilhørt Paionien.
Paioniske tropper var senere en del af Aleksander den Stores hær.
Paionerne bestod af et antal uafhængige stammer som til sidst blev forenet under en og samme konge. Deres skikke og kultur er for det meste ukendt. De tilbad gudenDionysos, som blandt dem var kendt under navneneDyalos ellerDryalos, og historikerenHerodot nævner, at thrakiske og paioniske kvinder gav offergaver til gudindenArtemis (antageligBendis). De tilbad solen i form af en lille rund skive, som blev placeret for enden af en stolpe.De drak øl som var brygget på korn og rester fra planter og urter. Landet var rigt påguld og enbituminøs form for træ eller sten, som brød ud i flammer ved kontakt med vand, og som blev kaldttanrivok ellertsarivos. De paioniske konger begyndte at udstede mønter påFilip 2.s tid og på mønterne blev kongenavnene skrevet på græsk.ForfatterenAthenaios antyder, at det Paioniske sprog var i slægtskab med sproget iMysien, der lå syd forMarmarahavet. Men de få levn, som er tilbage af det paioniske sprog, er ikke tilstrækkeligt til af bedømme det.Alle navnene på de konger, som vi kender i dag, er også skrevet pågræsk: Agis, Ariston, Audoleon, Lycceios, osv., og det gør det vanskeligt at forklare den sproglige kobling til illyrere eller thrakere.
Kvinderne var kendte for deres flid. Herodotos fortæller (v. 12) atDareios I vedSardis havde set en smuk paionisk kvinde, som bar en krukke på sit hoved samtidig med at hun spandt hør og ledte en hest til drikkevandet.Da han spurgte hvem hun var, og fik at vide at hun var paionier, så sendte Dareios instruktioner tilMegabazos, kommandanten i Thrakien, om straks at deportere to paioniske stammer til Persien.VedOlympia blev der år1877 fundet en statue, hvor der på soklen var en indskrift, hvoraf det fremgik, at statuen var rejst af paionerne til ære for deres konge og grundlæggerDropion.På fragmentet af en anden indskrift fundet iAthen, omtales en anden paionisk kongeLypperios i forbindelse med en aftale om en alliance. Han er uden tvivl den samme mand med navnet Lycceios eller Lycpeius, som man har fundet på paioniske mønter.[45]
År 280 f.Kr. invaderedekeltere under ledelse afBrennus og plyndrede i Paionien. Samtidig blev paionerne hårdt presset af angreb fradardanerne.Paionierne havde derfor intet andet valg end gå sammen med makedonierne. Trods deres samlede anstrengelser blev begge hære besejret.Paionien blev igen konsolideret, men år 217 f.Kr. lykkedes det for den makedonske kongFilip 5. af Makedonien (239 f.Kr.-179 f.Kr.), søn af kongDemetrius 2., at annektere regionerne Paionien og Dardanien som selvstændige provinser.
Omkring 70 år senere, år 168 f.Kr., erobrederomerskelegioner Makedonien. Paionien ved Axios udgjorde nu andet og tredje distrikt i den romerske provins Macedonia.[46]KejserKonstantin den Store sammenlagde år317 Paionien og Pelagonien til en ny romerske provins med navnetMacedonia Secunda ellerMacedonia Salutaris, som var en del afPraetorian præfektur Illyricum.[18][47]I midten af det4. århundrede havde paionerne imidlertid tabt deres oprindelige identitet og begrebet Paionien var nu kun et geografisk stednavn.
eastern Paionians (Agrianians and Laeaeans)
... of them still live round Physcasb- and the Almopians from Almopia.
The Paeonians were the earlier owners of some of these mines, but after their defeat in the coastal sector they maintained their independence in the mainland and coined large denominations in the upper Strymon and the Upper Axius area in the names of the Laeaei and the Derrones
... Various tribes have occupied this part of Thrace: Bisaltians (lower Strymon valley), Odomantes (the plain to the north of the Strymon) ...
but others claim that together with the Agrianes and Odomanti, at least the latter of which were with certainty Thracian, not Paeonian.
{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)was that a number of Paeonian tribes - the Siriopaeones, Paeoplae, ...
{{cite book}}:|edition= har ekstra tekst (hjælp)... Then he passed through the country of the Doberes and Paeoplae (Paeonian tribes living north of Pangaeum), and continued in a ...
{{cite book}}:|edition= har ekstra tekst (hjælp)... Italy); to the north, Thracian tribes known collectively as the Paeonians.
The Thracians were subdued by the Persians by 516
... northeastward course through an area of mountains to join the Vardar below Titov Veles near the ancient Paeonian capital of Stobi (Gradsko). Though marshy in some areas this plain - the ancient Pelagonia - has supported a large population from prehistoric ...
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)Agis, king of Paeonians
... of Athena, facing. Bee. AYAnA EONTOZ. Horse. Wt. 193.4 grs. Patraus and his son Audoleon reigned over Paaonia between B.C. 340 ...
Lysimachus conducted Ariston, son of Autoleon, to his father's kingdom in Paeonia; under pretence that the royal youth might be acknowledged by his subjects, and treated with due respect. But as soon as he had bathed in the royal baths in the river Arisbus, and they had set before him an elegant banquet, according to the custom of his country, Lysimachus ordered his guards to arm. Ariston instantly mounted his horse and escaped to the land of the Dardani; and Lysimachus was left in possession of Paeonia.
{{cite book}}:|edition= har ekstra tekst (hjælp)Bastareus. An unknown king of some tribe bordering upon the Paeonian district
In the following year Alexander promised her hand, as a reward for his services, to Langarus, king of the Agrianians, but the intended bridegroom was carried off by sickness.
With this mighty host he crossed the passes of Mount Cereine, in the autumn of B.C. 429, and descended to Doberus in Peonia.
42°52′39″N22°12′11″Ø / 42.87741°N 22.203097°Ø /42.87741; 22.203097
