I detantikke Rom var detlatinske ordpagus (pl.:pagi) en administrativ betegnelse, der betegnede et landdistriktsområdet. Det omfattede individuelle gårde, landsbyer (vici), og fæstningsværke (oppida).[1][2][3]Pagus stod i kontrast tilcivitas (pl.:civitates), som betegnede et område i en bystat. FraDiocletians regeringstid (284–305 e.Kr.) og fremefter henvistepagus til den mindste administrative enhed i enromersk provins.[4] Betegnelsen blev ligeledes brugt i den tidlige middelalder om geografisk områder. Disse geografiske enheder blev brugt til at beskrive territorier i demerovingerske ogkarolingiske perioder, uden nogen politisk eller administrativ betydning.
