Stedet er historisk, da dette har været hjem forGreat Western Railways endestation i London siden 1838. Store dele af den nuværende fjerntogsstation stammer fra 1854 og er tegnet afIsambard Kingdom Brunel. Siden 1863 har området været betjent af Underground-tog, da Paddington var den oprindelige vestlige endestation forMetropolitan Railway, verdens førsteundergrundsbane.
Komplekset er i de senere år blevet moderniseret og er nu også Londons endestation for lufthavnstogeneHeathrow Express. Paddington Station ligger i takstzone 1.
Stationskomplekset afgrænses af facaden mod Praed Street og bagest af Bishop's Bridge Road, der krydser baneterrænet ved fjerntogsstationen på den nyligt udskiftedeBishop's Bridge. Langs stationens vestside er Eastbourne Terrace, mens østsiden afgrænses af Paddington-afgreningen afGrand Union Canal. Fjerntogsstationen ligger i en lav afgravning, hvilket ikke kan ses fra facaden pga. en hotelbygning, men dette er tydeligt fra de øvrige vinkler.[2]
Omgivelserne består primært af beboelsesejendomme, men også det storeSt Mary's Hospital, samt restauranter og hoteller.[2][3]
Indtil for nylig var der kun få kontorlokaler i området, og de fleste pendlere skiftede mellemNational Rail ogLondon Underground for at nå arbejdspladserne iWest End ellerCity. Imidlertid har nyere sanering af forladte jernbaner og kanalområder, der markedsføres somPaddington Waterside, resulteret i en række nye kontorkomplekser i nærheden.[2][3]
National Rail-stationen hedder officieltLondon Paddington, et navn der bruges flittigt udenfor London, men sjældent af londonere, der blot kalder den "Paddington". Dele af stationen, heriblandt hovedbanegårdshallen, daterer fra 1854, da det blev bygget afIsambard Kingdom Brunel som Londons endestation forGreat Western Railway (GWR). I dag er London Paddington en af 18 britiske jernbanestationer, der bestyres afNetwork Rail.[3][4]
Den første station der åbnede i Paddington-området var en midlertidig endestation for GWR vest for Bishop's Bridge Road. Den åbnede den 4. juni 1838.[5] Den første GWR-betjening fra London til Taplow, nær Maidenhead, begyndte på Paddington Station i 1838. Efter åbningen af hovedstationen i 1854 blev dette område til godsdepot.
Paddington fjerntogsstation mellem Bishops Bridge Road og Praed Street var tegnet af Brunel, der senere blev hyldet med en statue i stationens forhal (den er senere blevet flyttet til spor 1, ved udgangen til taxaholdepladserne), selvom mange arkitektoniske detaljer var tegnet af hans associeredeMatthew Digby Wyatt. Stationen åbnede den 29. maj 1854.[5] Glastaget er understøtet afsmedejernsbuer i tre spænd, der understøtter hhv. 21 m, 31 m og 21 m. Taget er 210 m langt, og de originale tagsøjler havde totransepter, der forbandt de tre spænd. Det er almindeligt antaget, at disse blev designet af Brunel for at rumme skydebroer til at bære togvogne mellem sporene inde på stationen. Ud fra tidlige dokumenter og fotografier har moderne undersøgelser afvist denne teori, og deres faktiske formål er ukendt.[3]
Great Western Hotellet blev bygget på Praed Street foran stationen 1851-1854 af arkitektPhilip Charles Hardwick (søn afPhilip Hardwick, der tegnedeEuston Arch). Stationen blev væsentligt udvidet i 1906-1915 og et fjerde spænd på 33 m var tilføjet på nordsiden, parallelt med de øvrige. Det nye spænd blev bygget i en stil, der minder om de tre oprindelige spænd, men detaljerne er anderledes, og det besidder ikke transepterne som de øvrige.[3][6]
På Våbentilstandsdag i 1922 blev et mindesmærke for de ansatte ved GWR, der døde under1. verdenskrig, afsløret afViscount Churchill. Mindesmærket i bronze, der forestiller en soldat, der læser et brev, var modelleret afCharles Sargeant Jagger og står ved spor 1.[6][7]
I 1961 blev et råddent lig af et drengebarn fundet på stationen. Papir proppet ind i hans mund var dødsårsagen. Hans identitet blev aldrig fundet.[8]
En meget tidlig opførsel af Brunel blev for nylig opdaget umiddelbart nord for stationen. En støbt jernbro, der fører Bishop's Bridge Road over Paddington-afgreningen afGrand Union Canal, blev afsløret efter fjernelse af en nyere murstensbeklædning under udskiftningen af den tilstødende bro, der fører over jernbaneterrænet ved stationsudmundingen.[3]
I dag har Paddington 14 perronspor, nummereret 1 til 14 fra sydvest til nordøst (venstre til højre set fra forhallen). Spor 1 til 8 er under de originale tre Brunel-spænd fra 1854, og spor 9 til 12 er under det nyere fjerde spænd. Spor 13 og 14 er inde påMetropolitan Railways gamle Bishop's Road-station mod nordvest. Umiddelbart ved siden af er to gennemgående spor, spor 15 og 16, benyttet afLondon UndergroundsHammersmith & City ogCircle lines (se nedenfor).[9]
Spor 6 og 7 er dediceret tilHeathrow Express, og spor 13 og 14 kan kun blive benyttet af 2- og 3-vogns-Turbotog benyttet til lokaltog. Spor 1 til 5 og 8 til 12 kan blive benyttet af resten af stationens togforbindelser; imidlertid benytter langdistancetog generelt de sydvestliggende spor, og lokaltog (heriblandtHeathrow Connect) de nordøstlige.
Stationsforhallen strækker sig på tværs på Londonsiden af spor 1 til 12, ligeledes under de fire banegårdshaller. Spor 13 og 14 kan nås direkte fra den nordvestlige ende af spor 12, eller fra gangbroen, der krydser stationens nordvestlige ende og giver adgang til alle spor.[9]
LMS Pacific under Exchange Trials i 1948.
Området mellem bagsiden afGreat Western Hotellet og stationsforhallen kaldes traditioneltThe Lawn (engelsk:Plænen). Dette var oprindeligt uden tag og optaget af sidespor, men var senere bygget op som en del af stationens første fodgængerforhal. Plænen har for nylig fået tag og er blevet adskilt fra forhallen med en glasvæg. Den er nu omgivet af butikker og caféer i flere niveauer.[3][6]
Det fjerde spænd er blevet ombygget, hvilket involverede reparation og restaurering af det oprindelige Edvardianske glastag, så spor 9 til 12 oplyses af mere dagslys[11]
Et falsk loft eller sikkerhedsdæk har været opsat siden 1996. Arbejdet blev fuldendt og det rasteurerede loft afsløret i juli 2011.
En første klasse-lounge er beliggende på spor 1, og er åben mandag til fredag 05:30 til 00:00 og søndag 16:00 til 00:00. Loungen indeholder gratis forfriskninger og trådløs internetadgang. Skærme viser tv-nyheder og en afgangstavle.[12]
Paddington er ligeledes endestation for lokaltog til Vestlondon ogThames Valley, især for stationer tilReading ogOxford, ligeledes opereret af First Great Western. To betjeninger fra Paddington servicererHeathrow Airport:Heathrow Express kører non-stop til høje priser, mensHeathrow Connect kører samme rute, men stopper på de fleste mellemliggende stationer.[14][15] Paddington er også en alternativ London-endestation forChiltern Railways's betjeninger tilBirmingham, hvilket benyttes nårLondon Marylebone ikke er tilgængelig pga. sporarbejde eller andet, samt for en enkelt daglig afgang, udelukkende modHigh Wycombe.[16][17]
Paddington Station er betjent af fireLondon Underground-linjer på to separate stationer:Bakerloo,Circle ogDistrict lines betjener en kombineret afgravnings- og dybtliggende station syd for fjerntogsstationen, ogHammersmith & City og Circle lines betjener en station i afgravning nord for. Circle line-betjeningen er ført gennem begge afgravningsstationer, som en del af en spiralrute. De to stationer er ikke direkte forbundet, selvom Paddington er vist som en enkelt station på netværkskortet.[19]
Den første undergrundsstation ved Paddington åbnede somPaddington (Bishop's Road) afMetropolitan Railway (MR) den 10. januar 1863, som endestation for selskabets rute fraFarringdon. Stationen lå nord for fjerntogsstationen og, fra 13. juni 1864, MR-betjeninger var forlænget mod vest via en forbindelse til GWR's Hammersmith-gren, hvilket i dag er Hammersmith & City line.[20]
Den 1. oktober 1868 åbnede MR en gren tilGloucester Road, med en station kaldetPaddington (Praed Street) i encut-and-cover-tunnel under gaden syd for fjerntogsstationen. Den dybtliggendeBaker Street and Waterloo Railway (nu Bakerloo line) Station åbnede den 1. december 1913, som en midlertidig endestation for en forlængelse fra Edgware Road tilQueen's Park.[20]
Betjeninger i Circle lines bane var oprindelig delt af MR ogMetropolitan District Railway og var udskilt herfra og identificeret som Circle line i 1949. Hammersmith & City line-betjeninger var oprindeligt opereret som en del af MR (senereMetropolitan line) og var udskilt herfra og identificeret som Hammersmith & City line i 1990.[20]
Perronerne på Bishop's Road-stationen er stadig ret adskilt fra de øvrige Underground-perroner. Nogle udgaver af Underground-kortet har vist dem som separate stationer, på trods af at den seneste (september 2009) udgave ikke indikerer en adskillelse. Disse er magen til fjerntogsperronerne langs dem, og er nummereret (15 og 16) i samme sekvens som fjerntogsperronerne. Skift mellem Praed Street/Bakerloo line- og Bishop's Road-perroner involverer gang i fjerntogsstationens længde udenfor London Underground-bomme, på trods af at billetbommene er programmeret til at tillade skift mellem de to stationer som en del af en enkelt rejse.
Mellem 2009 og 2015 bliver en nyCrossrail station bygget under London Paddington,[21] der tjener som forbindelse tilNational Rail ogLondon Underground-tjenester. Betjeningen forventes at begynde i 2018.[22]
BørnebogsfigurenPaddington Bjørn har navn efter stationen. I bøgerne afMichael Bond bliver han fundet på stationen, efter at være ankommet fra det "dybeste, mørkestePeru" og med en seddel på jakken med teksten "Please look after this bear, thank you" (= Vær sød at passe på denne bjørn, mange tak). Der er en statue af Paddington Bjørn i stationsforhallen. Den er lavet afMarcus Cornish efter de originale tegninger afPeggy Fortnum. En lille butik sælger Paddington Bjørn-remedier i hovedstationsområdet.[6][23]
En afThe Railway Series-bøgerne (The Eight Famous Engines) indeholder en historie om Gordon, Duck og en udenlandsk motor, der diskuterer hvilken station, der er "London Station". Duck siger, at han tidligere arbejdede på London Paddington somrangerlokomotiv, så han synes, Paddington er den vigtigste. Imidlertid finder Gordon ud af, at der er tale omSt Pancras.
En kold vinteraften i1970 kom en seks uger gammel kattekilling ind på stationen, hvor han omgående blev adopteret af June Watson, der passede dametoiletterne. Han fik navnet Tiddles og blev meget afholdt af de rejsende. Han holdt til i en kurv ind på dametoilettet, og fik efterhånden sin egenfanklub og ærestitlenLondon fat cat champion.[26] Tiddles' mad blev opbevaret i et egetkøleskab, og i1982 vejede han 14,5 kg. Han døde det følgende år.[27]
^abcdefgBrindle, Steven (2004).Paddington Station: Its history and architecture. English Heritage.ISBN1-873592-70-1.
^"Commercial information"(PDF).Complete National Rail Timetable. London: Network Rail. december 2011. s. 41. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 1. september 2012. Hentet 9. januar 2012.
^abButt, R.V.J. (1995).The Directory of Railway Stations. Yeovil: Patrick Stephens. s. 180.ISBN1 85260 508 1. R508.