Opioider er forbindelser der kan binde sig tilopioid-receptorerne i blandt andetcentralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt, og ca. 467.000 danskere er i langtidsbehandling med opioider for kroniske smerter. Andre, ofte uønskelige virkninger af opioider er kvalme, forstoppelse, hæmning af åndedrætsrefleksen, eufori og sløret bevidsthed. Opioiderne kan selv efter kort tids brug give tilvænning og afhængighedsproblemer.[1][2][3][4]
En vigtig undergruppe er opiumsalkaloider, også kaldetopiater, der fremstilles afopiumvalmuer. Eksempler påopiater ermorfin,heroin,kodein,tramadol ogoxycodon.
Der findes en række syntetiske opioider, som ikke er kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider ermetadon,buprenorphin,fentanyl,ketobemidon,pethidin ogdextropropoxyphen.
Lattergas, N2O, formodes at have sin analgetiske virkning gennem stimulation af særligt den µ-opioide receptor.
Ved binding af et opioid til enopioid-receptor aktiveres opioid-receptoren og ensignaltransduktion startes. Det er en kompleks kaskade af molekylære reaktioner kaldet cAMP/PKA/CREB-signalvejen,der involverer en lang række molekyler. cAMP/PKA/CREB-signalvejen ender med at CREB-proteinet binder sig til de såkaldte cAMP-responselementer, CRE, på cellekernens DNA som entranskriptionsfaktor for enten at øge eller mindsketranskriptionen af visse gener, dvs. syntesen af visse proteiner. Dette hæmmerneurotransmitter-frigivelsen og medfører en smertelindring. cAMP/PKA/CREB-signalvejen er afgørende for smertemodulering, hukommelsesdannelse og synaptisk plasticitet.[5]
Opioid-krisen henviser til det omfattende overforbrug, specielt i USA, af opioidlægemidler, både receptudskrevne og fra ulovlige kilder. Epidemien begyndte langsomt i USA i slutningen af 1990'erne, og førte til en enorm stigning i opioidforbruget i de senere år, hvilket bidrog til over 70.000 dødsfald ved narkotikaoverdosering i USA i 2018, se diagrammet. Det skønnes, at der er 2 millioner misbrugere af opioider i USA.[6]
Pr2019 døde 130 mennesker dagligt i USA af opioid-overdoser, som de sidste tyve år har taget 400.000 amerikanske liv. Samtidig har Sackler-familien iNew York tjent sig styrtrig på lægemidlet. Sackler-familien nedstammer frajødiskeimmigranter fraUkraine ogPolen til USA tidligt i 1900-tallet. Mens forældrene drev en grøntsagshandel iBrooklyn, studerede deres tre sønner Arthur, Mortimer og Raymond - født mellem1913 og1920 - medicin. Pr 2019 havde familien en samletformue på US$ 13 milliarder og er dermed en af USAs rigeste. Sacklers er kendt forfilantropi med særlig interesse for kunst, medicinsk forskning og uddannelse veduniversiteter i USA ogTel Aviv.[7] Museer somLouvre[8] ogGuggenheim[9] har modtagetdonationer fra dem og haft afdelinger med deres navn.
I 1990'erne var amerikanske læger varsomme med opioid-behandling af smerter. Men så begyndte en lille gruppe af læger, betalt af større lægemiddelselskaber, at argumentere for, at smerter underbehandles i helsevæsenet. Brødrene Mortimer og Raymond Sackler havde købt det lille lægemiddelselskab Purdue Fredrick Company i1952. I1991 omdøbte de det til Purdue Pharma, og i løbet af nogle år var det ledende indenforsmertestillende medicin. I1996lancerede Purdue PharmaOxyContin, indeholdende et kemisk stof nært beslægtet medheroin og dobbelt så stærkt sommorfin. Firmaet påstod, at OxyContin frigjorde opioiderne langsommere end andre midler og dermed var mindre afhængighedsskabende. I2004 blev firmaet for første gang sagsøgt afstatsadvokaten iWest Virginia, for misvisendemarkedsføring. Selskabet indgik etforlig. Tre år senere erkendte firmaet sig skyldig i vildledende markedsføring i et nyt forlig, og betalte en bøde på US$ 600 millioner. Ved nytår 2019 er selskabet og familien sagsøgt af mer end 600 byer, distrikter ogindianerstammer.[10]
