OperationPluto (Pipe-LinesUnderTheOcean) var en britisk operation under2. Verdenskrig, som drejede sig om at udlægge olierørledninger underDen engelske kanal mellemEngland ogFrankrig. Planen blev udviklet afArthur Hartley, den ledende ingeniør iAnglo-Iranian Oil Company. De allierede styrker, som blev landsat i Frankrig havde brug for enorme mængder brændstof. Rørledninger blev anset for nødvendige for at undgå afhængighed af tankskibe, som kunne forsinkes af dårligt vejr og var udsat for angreb fra tyske undervandsbåde, samtidig med at der var brug for dem i Stillehavskrigen.Geoffrey William Lloyd, ministeren med ansvar for olie, mødte admiralLouis Mountbatten, lederen afCombined Operations, der havde ansvaret for dette operationsområde i 1942 og derpå bestyrelsesformanden for Anglo-Iranian. Hartleys ide om at bruge tilpassede undersøiske telefonkabler blev herefter godkendt.[1]
Der blev udviklet to typer rørledning: det fleksibleHAIS rør med 75 mm diameterblykerne, som vejede omkring 30 tons/km, var grundlæggende udviklet afSiemens Brothers (i samarbejde medNational Physical Laboratory) ud fra deres eksisterende undersøiske telegrafkabler og kendt som HAIS fra Hartley-Anglo-Iranian-Siemens.
Den anden type var et knap så fleksibelt stålrør af samme diameter, udviklet af ingeniører fraIraq Petroleum Company ogBurmah Oil Company, kendt somHAMEL der var en sammentrækning af de to ledende ingeniørers efternavne, H.A. Hammick and B.J. Ellis. Det viste sig ved afprøvning at det var bedst at bruge HAMEL røret med afslutninger af HAIS rør i begge ender af rørledningen. På grund af HAMEL-rørenes stivhed blev der udviklet et særligt apparat med kodenavnetThe ConunDrum (billede).
De første prototyper blev afprøvet i maj1942 (under flodenMedway) og i juni på dybt vand overFirth of Clyde, inden de blev sat i produktion. På grund af begrænset produktionskapacitet iStorbritannien blev noget HAIS rør også fremstillet iDe Forenede Stater.
I juni 1942 udlagde postvæsenets kabelskibIris længder af såvel Siemens’ og Henleys kabler i Clyde. Begge rørlinjer fungerede helt efter hensigten og Pipeline Under the Ocean, PLUTO, blev formelt optaget i planerne for invasionen afEuropa. Projektet blev vurderet til at være afstrategisk vigtighed,taktisk fordelagtigt og set fra et industrielt synspunkt anstrengende.
Afprøvningerne ved Clyde viste at det var nødvendigt til stadighed at opretholde et tryk på omkring 7bar i rørledningen, selv under fremstillingen. Eksisterende kabelskibe var ikke store nok, og deres laste- og udlægningsudstyr var ikke tilstrækkeligt kraftigt og robust. Som følge heraf blev en række fragtskibe ombygget til rørudlægning ved at fjerne det indre af lastrummene og bygge store cylindriske ståltanke i stedet samt montere særligt grej til at hale rørene frem med og styre dem på rette vej. Det var firmaet Johnson and Phillips, som Olie-krigs afdelingen henvendte sig til for at få specialudstyr til at håndtere og lægge rørledningerne. Da rørene ikke kunne bøjes til en smallere radius end 1,5 meter blev der fremstillet en ny tromle med 3 meters diameter og forskelligt andet udstyr, som blev monteret på HMSHoldfast.
Produktion i fuld skala af de 5 cm tykke rør begyndte den14. august1942, og seks uger senere blev 48 km lastet på HMS Holdfast under kommando afkommandørkaptajnTreby-HealeOBE,RNR, hvor de skulle anvendes til en øvelse i fuld skala af Operation PLUTO. Denne øvelse foregik mellem26. december og30. december, hvor de 48 km rør blev udlagt over Bristol kanalen i meget dårligt vejr, og afslutningerne i land blev koblet op iSwansea ogIlfracombe. Operationen blev overvåget af Mr. Hartley (Anglo-Iranian Oil), Mr. Tombs (Anglo-Iranian Oil), Mr. Colby (Iraq Petroleum), Mr. Betson (postvæsenet), Commander Hardy (admiralitetet) og Mr. Whitehead OBE (Johnson and Phillips), som havde konstrueret udstyret til at håndtere rørledningen med.
Prøven var en succes i en sådan grad, at det blev overvejet at bruge 75 mm rør i stedet for 50 mm. Dette reducerede antallet af rørledninger der ville være nødvendige for at pumpe den planlagte mængde benzin over Kanalen. Denne beslutning nødvendiggjorde yderligere ændringer og tilføjelser til rørlægningsudstyret. Yderligere to skibe blev rigget til – HMSSancroft og HMSLatimer[2], som begge kunne håndtere 160 km 7,5 cm rør med en vægt på omkring 6.000 tons.
Rørledningen overBristol Channel blev brugt til at forsyne dele afDevon ogCornwall i det følgende år, hvor personnel fra hæren blev trænet i at anvende benzinpumpeudstyr som forberedelse til invasionen iNormandiet.
Johnson and Phillips blev bedt om at sørge for lagerplads i East India og Surrey Commercial Docks. Disse stedet blev fremskaffet og udstyret med runde stålbroer med kraner oven over, som var opstillet på en sådan måde, at rørene kunne føres fra et skibs tanke.
Efter afprøvning af en 83 km lang HAIS rørledning mellemSwansea iWales ogWatermouth iNorth Devon blev den første ledning tilFrankrig lagt den12. august1944 over de 130 km fraShanklin Chine påIsle of Wight gennem Den engelske kanal tilCherbourg. Yderligere et HAIS rør og to HAMEL rør fulgte. Da kampene rykkede tættere på Tyskland blev 17 andre rør (11 HAIS og 6 HAMEL) udlagt fraDungeness tilAmbleteuse iPas-de-Calais.
PLUTO rørledningerne var forbundet med pumpestationer langs den engelske kyst, som var skjult i forskellige uskyldigt udseende bygninger, herunder hytter og garager. Selv om de var ubeboede var det meningen at de skulle dække over bygningernes egentlige formål. I England blevPLUTO rørledningerne forsynet fra et 1.600 km langt netværk af rørledninger, som blev etableret om natten for at undgå at de blev opdaget ved rekognosceringsflyvninger. Olien blev transporteret fra havne såsomLiverpool ogBristol. I Nordvesteuropa blev rørledningerne forlænget efterhånden som tropperne rykkede frem, og nåede til sidst helt tilRhinen.
I januar1945 pumpedes der dagligt 305 tons brændstof til Frankrig, hvilket blev forøget til det tidobbelte i marts og nåede til sidst op på 4.000 tons daglig. I alt blev der overført 781.000 m³ benzin til de allierede styrker i Europa indtil krigens slutning, hvilket sikrede en kritisk forsyning af brændstof indtil mere permanente metoder kunne bringes til anvendelse, selv om rørledningerne forblev i drift i nogen tid herefter.
Dumbo var kodenavnet for rørledningen som forløb overRomney Marsh tilDungeness og derpå overDen engelske kanal til Frankrig. Rørledningens rute kan følges på forskellige steder på Romney March. Der hvor rørledningen krydsede grøfter forløb den over jorden i en betonforing. Adskillige af disse findes stadig.
Sammen medMulberry-havnene, der blev bygget straks efter D-dag, anses operation PLUTO for at være en af de historiens største bedrifter indenfor militær ingeniørkunst. Rørledningerne var også forløbere for alle fleksible rør, der anvendes ved udvikling af oliefelter til søs.
I1994 sponseredeMidland Bank (der nu er en del afHSBC) en sort-hvid film som rummede en forbløffende mængde historiske arkivoptagelser, der viste hele historien om og bygningen af PLUTO projektet, HAIS rørene og "Conundrum" spolerne. Den omtaler kodenavneneBambi,Watson,Dumbo Near,Dumbo Far og andre navne på terminaler. Den viser hvorledes HAIS røret blev fremstillet og forøget i diameter fra 5 til 7,5 cm. Da invasionen blev flyttet pipe fraCalais til Normandiet, voksede længden af rørene til omkring 110 km, og filmen viser hvordan den amerikanske rørindustri blev involveret i fremstillingen af den ekstra mængde HAIS rør.
Filmen kan ses på et lille museum vedShanklin Chine på Isle of Wight, en afPluto terminalerne, hvor der også er en masse andre memorabilia, bøger og fotografier. En af de oprindelige pumper, der blev brugt på Isle of Wight er bevaret påBembridge Heritage Centre.
En film med titlenOperation Pluto, som blev produceret af det tidligere ministerium for brændstof og kraft ligger iBritish Film Institutes arkiver. Denne film var en del af en række film, som blev vist på East Carlton Park steel heritage centre iNorthamptonshire i mange år.