"Operahuset" omdirigeres hertil. For en liste over alle sidenavne begyndende med "Operahuset", seher.
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.| Operaen på Holmen | |
|---|---|
 Operahuset i aftenbelysning 2006 | |
 | |
| Generel information | |
| Status | Fuldført |
| Adresse: | Ekvipagemestervej 10 1438 København K Danmark |
| Anlægssum: | 2,5 mia.DKK |
| Design og konstruktion | |
| Arkitekt | Henning Larsen |
| Bygherre | Mærsk Mc-Kinney Møller |
| Ingeniør | Rambøll |
| Entreprenør | Pihl & Søn A/S |
Operaen påHolmen iKøbenhavn er Danmarks nationalopera. Den blev indviet afdronning Margrethe 2. den15. januar2005. Den er tegnet afarkitektHenning Larsen og harMærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager,bygherre ogmæcen.
Det huser to scenerStore scene ogTakkelloftet.
Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud overopera opføresballetter ogkoncerter.
I en kronik i Politiken i1999 foreslog operasangerStig Fogh Andersen at opføre et operahus i København. I sine erindringer fra 2018 siger han, at han er lige ved at fortryde det.A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal købteDokøen for 120 millioner og bekendtgjorde i2000, at den ville donere et operahus til det danske folk. Fonden ville betale opførelsen, ogDet Kongelige Teater skulle varetage driften. Der var to betingelser for donationen: Fonden skulle vælge beliggenheden samt arkitekten.[1] Beliggenheden blev på grunden påHolmen iKøbenhavn, der var købt i 1999, lige over forAmaliehaven og som blev en del afAmalienborgaksen. Udgravningerne begyndte i august2001, og i oktober præsenteredes arkitekt Henning Larsens projekt for offentligheden. Der kom en del protester, fordi byggeriet gik i gang inden det var forhandlet på plads i kommunen, og udgravningen af grunden begyndte inden huset var færdigtegnet. I oktober2002 præsenteredes en revideret model med en ændret glasfacade."Operaen København" blev forkortet til "Operaen", da det oprindelige navn blev fundet for tungt og langt.[1]
Operahuset blev overdraget i oktober2004 tilstatsministerAnders Fogh Rasmussen på vegne af den danske stat ogDet Kongelige Teater.
Den 15. januar 2005 åbnede Operahuset med engallaforestilling (se programmet nedenfor) med gæster fra ind- og udland. Dronningen, andre medlemmer afkongefamilien,regeringen, bygherren Mærsk Mc-Kinney Møller,ambassadører samt repræsentanter fra erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige var med ved åbningen.
300 billetter var til salg. Billetkontoret i Det Kongelige Teater blev belejret; nogle lå i telt for at sikre sig billetter til gallaforestillingen. Hele åbningen blev transmitteret direkte på tv og havde ifølge Gallups TV-meter omkring 886.000 seere.[2]
Den førsteballetforestilling varTre kompagnier - tre værker! med premiere påTakkelloftet (Operaens lille scene) den 16. januar 2005 og den førsteoperaforestilling i huset varVerdis operaAida med premiere på Store Scene den26. januar 2005.
Den berømtespanske tenorPlácido Domingo sang påDet kongelige Teater på Operaen,7. april2006, som Siegmund iValkyrien afWagner (iscenesættelse afKasper Bech Holten).
Huset blev rost for sin indre arkitektur ogudsmykning, ogakustikken burde[ifølge hvem?] være i verdensklasse. Flere udenlandske journalister og dagblade roste også Operaen ved gallaforestillingen.[3]
I 2023 åbnedeOperaparken ved siden af operaen.[4]
Det samledeetageareal i bygningen er ca. 41.000 m² fordelt på 14 etager, heraf 5 under jorden. De 7.000 m² bruges til de to scener og en foyer og 12.000 m² er under jorden.
Den ene scene, kaldetStore Scene har plads til mellem 1.492 og 1.703 tilskuere afhængigt af, hvor stororkestergraven er til den enkelte forestilling.[5] Den kan rumme op til 110musikere.[6] Pladserne er fordelt på traditonel vis, med pladser på gulvet og på de trebalkoner.Den anden sceneTakkelloftet kan maksimalt rumme 180 tilskuere. Selve rummet, der kaldes en "black box", kan laves om, så det passer bedst muligt til forskellige kunstformer, og rummer blandt andet 13 flytbare tårne.[7]
I foyeren er der en café og en restaurant. Derudover er der ca. 1.000 rum til prøvesale til opera, ballet, orkester, omklædningsrum og lignende.
Den samlede pris for Operaen blev omkring 2,5 mia.DKK.[8]
På pladsen foran Operaen er der 5.500kvadratmeter granit.[9]
Derudover er der blevet brugtsydtyskekalksten til at beklæde bygningen,perlatinmarmor fraSicilien til gulvet i foyeren,ahorntræ til at beklædeauditoriets yderskal og 105.000 ark 24karatbladguld til at belægge hovedscenens auditorium.[10]
Et tilbageværende problem er trafikken til Operahuset, hvor adgangsforholdene er begrænset af husets beliggenhed vedhavnen (se også underkritik). En park med 300 underjordiske parkeringspladser og 100 cykelpladser åbnede ved siden af Operaen i 2023.[11]
Aftalen mellem A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og regeringen, ved overdragelse af Operaen til den danske stat1. oktober2004 siger blandet andet: "Uden samtykke fra Almenfonden må der ikke ændres på den kunstneriske udsmykning, inklusive logo i foyergulv og andre steder i eller uden for OPERAEN" og "Der må ikke uden Almenfondens samtykke etableres ny kunstnerisk udsmykning i publikumsområdet eller ændres på placeringen af eksisterende kunstnerisk udsmykning i hele huset".[12]
Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggerenPer Kirkeby har leveret firebronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.
Dansk-islandske internationalt anerkendteOlafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.
Den danske designerPer Arnoldi, som skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi:"Ud modKongens Nytorv på toppen afGamle Scenes bygning troner gudenApollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief påStærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidderUtzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede.Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."[13]
Tal R, som har modtaget Carnegie Art Award, står for udsmykningen af Takkelloftets foyer. Det er hans hidtil største billede på 4 × 14 meter, et billede afsolbåden, måske[ifølge hvem?] en hentydning til en skibsreder.
Malerier afErik A. Frandsen,Sonny Tronborg,Lars Nørgaard,Pia Andersen,Jesper Christiansen,Nils Erik Gjerdevik ogKasper Bonnén beklæder væggene i områderne bag scenen.
Den 15. januar 2005 åbnede Operaen på Holmen. Det Kongelige Teater sammensatte et program til den store fest, som både var teatrets og de medvirkendes hyldest til scenekunsten og gavegiveren. Programmet bestod af uddrag af kendte klassikere som:
Giuseppe Verdis operaAida havde premiere i det nye operahus den26. januar 2005.
Opførelsen af Operaen har vakt debat omæstetikken, både med henblik på beliggenheden og husets ydre. Senest er det kommet frem at arkitektenHenning Larsen overvejede at gå fra opgaven pga. uoverensstemmelser mellem ham og giveren,A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Uoverensstemmelserne mellem de to parter har primært drejet sig om udformningen af Operaens facade mod havnen, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller insisterede på at få indsat stålbjælker i den af Henning Larsens Tegnestue foreslåede glasfacade. Den store glasfacade med de store stålbånd har efterfølgende givet bygningen øgenavnene "Kølergrillen", "Sangskjuleren" og "Brødristeren".[14]
Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat. Det er kutyme, at der udskrives en arkitektkonkurrence, når den slags bygninger skal opføres, men i tilfældet med Operaen var det et af kravene for donationen, atA.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal selv skulle vælge arkitekten. Desuden havde fondet vidtrækkende beføjelser mht. til designet, fordi projektet udsprang af en privat donation. Hr. Møller selv skal have været dybt involveret i processen, men ikke til alles fornøjelse. "Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret – det endda på verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden"[15] skrives der om ændringen af facaden på den reviderede udgave fra 2002.
Efter indvielsen, tog Henning Larsen det usædvanlige skridt at udgive en kritisk bog om byggeriet og byggeprocessen, "De skal sige tak! Kulturhistorisk testamente om Operaen",[16] hvor han undsiger sit eget værk og kalder det et "mausoleum" for Mærsk Mc-Kinney Møller og "uden sammenligning den mest bygherreinficerede 'worst case' i mine halvtreds år som selvstændig arkitekt – klemt mellem The Phantom of the Opera himself, skibsredere og jurister." I både dansk og international sammenhæng er det uhørt for en arkitekt at stå offentligt frem med personlig kritik som denne mod en bygherre. Men Henning Larsen var dybt krænket over den måde, hvorpå Mærsk Mc-Kinney Møller havde behandlet ham selv og hans bygning. Bogen giver klart udtryk for dette og er et kultur- og arkitekturhistorisk dokument i særklasse.
Mange mente at det store bygningsværk ville skæmme havnen, bl.a. fordi den ikke passe ind i de historiske omgivelser, og da tegningerne blev offentliggjort og byggeriet kom i gang tog protesterne til. Den store "klods" på taget har også været genstand for kritik. Flere lokale byggeplaner måtte vige for projektet og derfor modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester i oktober 2001.
Det er også blevet nævnt, at Operaen er en måde at etablere et varigt minde for Mærsk Mc-Kinney Møller på, der ikke kunne forventes at leve evigt. Det skulle være forklaringen på, at udgravningerne til fundamentet gik i gang inden bygningen var færdigtegnet.
I november2002 skrevEkstra Bladet, at A.P. Møller Fonden ligefrem tjente penge på at donere penge til opførelsen af operahuset. Pga. særlige skatteregler for Fonde, kunne den nemlig få etskattefradrag der var større end udgifterne til Operaen.[17][18] Den generøse gave udgjorde således en god statsfinansieret indkomst for fonden. Herudover skulle udgifter til vedligeholdelse og drift også afholdes af skatteborgerne, og det beløb er op mod 140 millioner om året. Mange mener endvidere at det er en stærkt begrænset del af befolkningen, der får glæde af Operaen, dels fordi Operaen ligger i København og derfor ikke er til stor glæde for dem, der bor i andre dele af landet, dels fordi opera har et stærkt begrænset publikum, økonomisk såvel som interessemæssigt.[19]
Oktober2007 skulleTV2 have sendt et program, der handlede om denkinesiskegranit, der er blevet brugt til Operaen. Programmet var produceret afBastard Film og omhandlede arbejdsforholdene for de kinesiske arbejdere, der tilsyneladende ikke havde adgang til tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. Udsendelsen skulle være sendt under navnet"Mislyd i Operaen", men administrerende direktørAnders Kronborg besluttede at programmet ikke skulle sendes, da han ikke mente at der var tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne.[20]
Adgangs- og parkeringsforhold har også været udsat for kritik stort set fra byggeriets begyndelse. Der er nemlig et stærkt begrænset antal p-pladser i nærheden af bygningen. Selv med offentlig transport kan det være problematisk at komme til Operaen, dahavnebussen, der lægger til vedDokøen, har begrænset kapacitet, og busserne til operaen ikke kører så ofte, som man kunne ønske. Efter åbningen af Operaen kunne man mærke en tydelig fremgang i passagertal i havnebusser, der i 2002 havde omkring 285.000 passagerer og i2004 395.000, mens der i de første syv måneder af 2005 var 423.000 passagerer. For at imødekomme efterspørgslen er der blevet sat ekstra havnebusser ind, når der er forestilling i Operaen.[21]
_05.jpg)
_06.jpg)
_04.jpg)
_03.jpg)
_02.jpg)
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
55°40′55″N12°36′2″Ø / 55.68194°N 12.60056°Ø /55.68194; 12.60056