Ole Beich | |
---|---|
Født | 1. januar1955![]() Esbjerg,Danmark ![]() |
Død | 16. oktober1991 (36 år)![]() København,Danmark ![]() |
Dødsårsag | Drukning![]() |
Gravsted | Esbjerg![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bassist,guitarist![]() |
Genre | Hård rock![]() |
Information med symbolet![]() |
Ole Beich (født1. januar1955 iEsbjerg, død16. oktober1991 iKøbenhavn) var endanskguitarist ogbassist. Beich blev allerede i sine yngre år kendt i musikmiljøet i kraft af sinrock'n'roll-stil med sin hvideFenderTelecaster, sit lange, blonde hår og den iøjnefaldende attitude. Han spillede i Esbjerg med i bandetBad Mama og havde en stor indflydelse på rockmusikerne i Esbjerg og omegn i slutningen af1970'erne.[1]Han nåede at være med i Rock Nalle & The Flames,Mercyful Fate,L.A. Guns ogGuns N' Roses.
Beich spillede i1979 med på pladenRock' n Alle Roll, hvis titel er en sammensmeltning af genrebetegnelsen Rock N' Roll og navnet på pladens hovedrolleindehaver, en af de ældste drenge på den danske rock-scene,Rock Nalle. Han spillede også sammen med det danske bandFlames, og var i 1981 til audition som basist iMercyful Fate.[2]
Peter Thomsen, der både spillede klaver i Flames og senere med Rock Nalle, eller bare Nalle, beskriver i en artikel, som er en hyldest til Beich, ham, som "en oplevelse i sig selv".[3]Han beskrives af et gammelt bandmedlem som "en musiker, der satte gang i tingeneog fik andre i gang med at gøre alvor af at spille", en person "der levede det vilde liv på alle punkter" og "karismatisk og unik – en meget omgængelig person, der ikke dyrkede journalister osv. Nok fordi han havde et meget råt ydre".[1] Af et andet bandmedlem beskrives han dog også som både uprofessionel og utålmodig.[kilde mangler]
Beichs favoritbands varRolling Stones,Ten Years After,Cactus,Led Zeppelin ogLink Wray. På et tidspunkt bestemte han sig for at tage tilLos Angeles for at afprøve livet på scenen i rockens hjemlandUSA. Han blev i 1984 rekrutteret som bassist til bandet L. A. Guns afTracii Guns[4] og spillede også med påEP'enCollector's Edition No. 1 af selvsamme band. Han nåede også at spille med, da bandet ved en fusion med bandet Hollywood Rose blev til et tidligtGuns N' Roses. Koncerten var på klubben "The Troubadour" den 26. Marts 1985.[5]
Han forlod dog allerede bandet i1985 efter at have spillet en håndfuld koncerter. Han forsøgte derefter i en årrække at slå igennem i Los Angeles, men da det ikke lykkedes, vendte han tilbage til Danmark i1988. Han blev hentet hjem af sin storebror ovenpå en personlig rutsjbanetur, der involverede misbrug afalkohol,stoffer og et mislykketselvmordsforsøg, der ødelagdefinmotorikken i hans i venstre hånd.[5]
Efter nogle års forsøg på at komme på ret kurs igen døde Ole Beich i oktober1991, da han druknede iSkt. Jørgens Sø iKøbenhavn under uafklarede omstændigheder. Obduktion viste dog at han havde både alkohol og heroin i blodet.[6]
I vinteren2011 sendteRadio24syv-programmetAK24syv en række udsendelser om Beichs liv.[7]