Obsidian fra Lake County,OregonDen øverste sten er obsidian, herunderpimpsten nederst til højreryolit (lys farve)
Obsidian er envulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved atlavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet.[1]:314
Stenen findes navnlig i farver fra helt sort til røgbrun,[2]:103 men kan også være rød,[3]:126 grøn[4]:3 og med misfarvninger på grund af urenheder. Obsidian består af over 70 %silicium, 10-15 %aluminium samtnatrium ogkalium i mindre mængder. Små forskelle i mineralsammensætningen og vandprocenten gør det muligt at skelne mellem obsidian fra forskellige bjergområder ret præcist.[1]:317
Obsidian kaldes stenhuggerens skræk, da den er meget hård og uden spalteretninger. Obsidianets brudflader er typisk buede som muslingeskaller (muslet brud) og med ekstremt skarpe kanter.[1]:315 Obsidian er uhyre tørt, og ved langsom optagelse af vand omdannes det med tiden tilperlit.[1]:317
Stenarten er svær at skelne fra affaldsglas fra et glasværk. I bunden af glasværkets ovn opsamles tunge urenheder, med års mellemrum tømmes ovnen helt, og bundlaget ligner obsidian til forveksling.
Obsidian var længe værdsat af indianerne i Nordamerika på grund af dets skarpe brudflader,[1]:315 der gjorde det egnet til våben samt skrabe- og skære-redskaber.[3]:125 De sidstnævnte blev f.eks. brugt til forarbejdning af skind og partering af bisoner.[3]:89 Indianerne kunne finde obsidianet fritliggende i størrelser fra håndstore sten til kampesten.[1]:322 Hvor det forekommer indlejret i klippepartier som f.eks. iObsidian Cliff iWyoming, huggede indianerne obsidianet fri i regulærestenbrud.
Spydspidser af obsidian var i brug på den nordlige prærie for mere end 10.000 år siden.[2]:108
Indianere iOhio med høj status underHopewell kulturen fik obsidian fra Wyoming over 2.000 km væk med i graven.[3]:130 Under udgravningen af en Hopewell plads fandt arkæologerne op mod 300 kg obsidian gemt igruber, hvilket giver et fingerpeg om, hvor værdsat det var.[3]:165
Redskaber af obsidian brugt omkring år 1100[1]:323 er fundet i arkæologiske udgravninger langt fra steder med obsidian, som f.eks. på prærien iOklahoma. Ved salg og videresalg eller på anden vis er obsidian fra både det sydøstligsteIdaho ca. 1.500 km borte, samt fraUtah ogNew Mexico nået frem til præriebefolkningerne her.[1]:325
Fund af hidbragt eller indført obsidian på prærien efter år 1450 er bl.a. gjort iTexas.[1]:324 Obsidianet her stammer især fra områder iJemez Mountains i det nord-centrale New Mexico. Frem til midt i 1600-tallet[1]:325 lader handelen med obsidian til at have skabt kontakt mellem forskellige oprindelige kulturer i den sydlige del af Nordamerika.[1]:326
Som følge af stenens forandring under optagelse af vand var relativt nydannet obsidian (fratertiærtiden og fremefter) bedst at lave redskaber af.[1]:317
Først blev et passende stykke obsidian gravet ned i fugtig jord, hvorover et bål brændte i et døgns tid. Ved derefter at slå flækker af obsidianet med hårde, præcise slag fik stenen omtrent den ønskede form. Den finere forarbejdning og endelige udformning blev udført ved at flække små stykker obsidian af stenen ved at presse på dens kanter med et egnet stykke horn.[3]:126
^abcdefghijklBaugh, Timothy G., Fred W. Nelson and Jr.: "New Mexico Obsidian Sources and Exchange on the Southern Plains."Journal of Field Archaeology. Vol. 14, No. 3 (Autumn, 1987).Pp. 313-329.
^abHill, Christopher L. and Leslie B. Davis (Eds.):The Merrel Locality (24BE1659) and Centennial Valley, Southwest Montana. Bozeman, 2005.
^abcdefghNabokov, Peter and Lawrence Loendorf:American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.
^Davis, Leslie B. , Stephen A. Aaberg, James G. Schmitt and Ann M. Johnson:The Obsidian Cliff Plateau Prehistoric Lithic Source, Yellowstone National Park, Wyoming". Denver, 1995.
