Velikij Novgorod (russisk:Великий Новгород,dansk:~ Mægtige Novgorod, hvorvelikij betyder "mægtig" ognovgorod betyder "ny by",norrøntHolmgard) er en afRuslands ældste og historisk vigtigste byer. Novgorod ligger ved den historiske rute mellemMoskva ogSkt. Petersborg, ved flodenVolkhov, som løber ud fra søenIlmen. Byen er administrativt center forNovgorod oblast og har 222.340(2024) indbyggere.
Velikij Novgorod ligger i den nordvestlige del afden europæiske del afDen Russiske Føderation, 145 km sydøst forSankt Petersborg og 552 km mod nordvest forMoskva. Fra syd til nord gennemskærerVolkhovfloden byen, der ligger 25moh.. Byen har et areal på 90 km². Omkring 60 procent af det omkringliggende område er skov, isærelm. Den sydlige del af Novgorod, nær søenIlmen er meget sumpet. I det hele taget er Velikij Novgorod omgivet af storemoser ogskovområder, hvor der har været gravettørv.
Velikij Novgorod harkoldt tempereret klima, i følgeKöppens klimaklassifikationDfb. Byen har betydeligt nedbør. Selv i den tørreste måned er der meget regn. Den gennemsnitlige årlige temperatur i Velikij Novgorod er 4,1°C, og den gennemsnitlige årlige nedbør er 573 mm.
Gennemsnitstemperaturen er højest i juli på 17,2 °C. Januar er den koldeste måned, med en gennemsnitstemperatur på -9,0 °C.
Novgorod er den ældsteslaviske by, som er registreret i Rusland. Byen nævnes første gang i859 og var allerede da en vigtig handelsplads påværingenes (skandinavernes) handelsrute mellemBaltikum ogKonstantinopel. I følgeden nordiske mytologi eksisterede Holmgard meget tidligere, men det er vanskeligt at adskille myter fra historiske fakta. Senere nævnes Holmgard kun som enfæstning inde i byenRjurikovo Gorodisjtj, opkaldt efter den nordiske herskerRurik (ca. 830 – 879), der blev inviteret til byen for at skabe ro og orden, og som gjorde den til sin hovedstad.Arkæologiske fund antyder, atGorodisjtj, som varknjazens (prinsens) residens, kan dateres til midten af800-tallet, men selve byen dateres til slutningen af århundredet. I midten af900-tallet var Novgorod en fuldt udvikletmiddelalderby og et politisk centrum.Rurikdynastiet regerede over Rusland i mere end 750 år.
I882 indtog Ruriks efterfølger,Oleg af Novgorod (Helge),Kijev og grundlagdeKijevriget. Han valgte Kijev som sin hovedstad, hvilket gjorde Novgorod til den næstvigtigste by i riget, men den beholdt sin position som centrum for udenlandshandel. I følge traditionen blev den ældste søn og arvingen til den regerende fyrste i Kijev sendt til Novgorod som barn. I nordisk mytologi blev byen nævnt som hovedstad iGardarige. Fire norske konger –Olav Tryggvason,Olav Haraldsson,Magnus Olavsson ogHarald Hardråde, søgte tilflugt i Novgorod fra fjender i hjemlandet. Tidligt i 900-tallet sendte Novgorod et felttog modKonstantinopel (norrøntMiklagard) for at sikre handelen med byen. Dette resulterede i en integrering af østslaviske stammer iKijevriget.
Af alle deres fyrster satte novgoroderne mindet omJaroslav den vise (978 – 1054). Han udstedte de første skrevne love (senere inkluderet iRusskaja Pravda) og finansierede bygningen af den mægtige Skt. Sofia-katedral (1045), som stadig eksisterer. Som tak for hjælpen til at besejre sin ældre bror og beholde tronen tildelte Jaroslav byen Novgorod flere privilegier. Til gengæld opkaldte novgoroderne byens torv efter Jaroslav. Indførelsen afkristendommen i slutningen af 900-tallet gjorde Novgorod til et mægtigt, kirkeligt center. Novgorodbiskoppens anstrengelser for at sprede troen bar frugt i midten af 1100-tallet, og embedet fikærkebiskoprang, den mægtigsteklerikale titel i de russiske fyrstendømmer.
Novgorod (Holmgård) spiller en interessant rolle i norsk historie.Olav Tryggvason tilbragte dele af sin barndom her hos fyrstVladimir, ogOlav Haraldssons opholdt sig her.
Da kongKnud den Store tog til Norge for at sikre sit greb over landet, måtteOlav Haraldsson flygte. Efter en kort tid i Sverige slog han sig ned i "Holmgård" (Novgorod) i "Gardariget", hvor han blev vel modtaget af storfyrst Jaroslav og hans fyrstinde Ingegerd af Sverige, som Olav i sin tid skulle have været gift med.
Snorri skriver i sin kongesagaHeimskringla, at Olav gennemgik en dyb åndelig udvikling i Gardariget. Olav kommer til Gardariget og lærer lidelsens mysterium at kende. Hans kongegerning har lidt skibbrud. Fædrenearven er taget fra ham. Odelslandet er erobret af en udenlandsk konge. Kristendommens fremtid er truet, når stormændene fremturer som tidligere. Den selvbevidste Olav lever nu på fyrst Jaroslavs nåde. Han gør en dårlig figur foran sin tiltænkte fæstemø Ragnhild. Han er handlingslammet. Magtens glorie er taget fra ham, en konge uden land. Skal han tage imod fyrst Jaroslavs tilbud om at styre over de hedenske bulgarere? Flokken af mænd, som har fulgt ham fra Norge, råder ham fra det.
"Det hændte en søndag, at kong Olav sad til bords i højsædet og faldt i så dybe tanker, at han ikke sansede tiden. Han havde en kniv i hånden, holdt på en pind og skar nogen træsplinter af den. En mundskænk stod og holdt et bæger foran ham. Han så, hvad kongen gjorde, og fornemmede, han sad i andre tanker. Han sagde : «I morgen er det mandag, herre.» Kongen så på ham, da han hørte dette, og kom til at tænke på det, han havde gjort. Da bad kongen, at de skulle give ham et lys. Han samlede alle træsplinterne, han havde skåret, sammen i hånden. Så tændte han ild på dem i hånden og lod træsplinterne brænde. Af dette kan man fornemme, at han holdt loven og buddene nøje og ikke ville gøre andet, end det han vidste var ret.",Snorri Sturluson,Heimskringla
Grublerier tærer over tid på sindets kræfter. Der er bare én ting at gøre – lægge sin sag i Guds hænder. Det gør Olav. Snorri beretter:
"Sådanne tanker gik han ofte med og gav sin sag ind under Gud og bad ham om at lade noget ske, så han kunne se, hvad der var det bedste."
Det er bønnen, som bringer Olav ud af grubleriernes onde cirkel. Snorri skriver:
"Det er sagt, at Olav var en from mand, som bad til Gud alle sine dage. Men efter at hans magt svandt, mens modstanderne blev stærkere, lagde han al sin møje i at tjene Gud. Da havde han ikke noget andet at tænke på, som kunne føre ham bort fra det."
Olav bryder op fra Novgorod i1030 for at generobre Norge og befæste den spæde og vaklende kristendom der. Vejen fører tilStiklestad, hvor han falder den29. juli.
I1136 løsrev novgorodske handelsmænd ogbojarer sig fra Kiev, forviste deres prins og udråbteRepublikken Novgorod. Ikke længe efter okkuperedetatartropper størstedelen af Rusland. Novgorod var den eneste by, som undslap tatarerne, fordi byen var omgivet afmose ogsump.
Den mægtigebystat kontrollerede størstedelen af det nordøstligeEuropa fra dagensFinland ogEstland tilUralbjergene. Den vigtigste person i Novgorod var daposadniken, en slags "borgmester", offentlig valgt fra byensaristokrati af en samling kaldetveche. Novgorod-retten blev formelt ledet af prinsen (som også blev valgt af veche-samlingen), men hans afgørelser skulle bekræftes af posadniken for at være gældende. I1200-tallet blev Novgorod en del afHansaen og blev en af Europas fire vigtigste handelsbyer sammen medBergen,Brugge ogLondon.Tyske handelsmænd dannede en koloni i Novgorod. De kaldte byen forNaugard. Eksportvarerne var hovedsagelig pels, skind, voks, honning, lin og tjære. Stoffer og metaller blev importeret fra Europa og korn fraCentralrusland. Transithandelen medCentralasien nåede også et højdepunkt.
Igennemmiddelalderen havde Novgorod en god fremgang, byen blev et af Europas vigtigste handels- og kulturelle centre. Størsteparten af indbyggerne var læse- og skrivekyndige, og de brugte ark afbirkebark til skriftlig kommunikation. Allerede i løbet af1000-tallet fik byen sin første skole, og Novgorod blev en af Ruslands hovedbyer, når det gjaldtlitteratur og bogproduktion. Nogle af de ældste russiske dokumenter blev skrevet i Novgorod. MensParis ogLondon vadede i dynd, blev Novgorod berømt hos udlændinge for sine brolagte veje og rene gader. HandelsmandenSadko fra Novgorod blev også en populær helt i russiskfolklore.
(Slaget er senere indgået i russisk ogsovjetisk patriotisk propaganda i1930'erne eftersom det var den sidste gang i århundreder, attyskerne var gået til angreb på Rusland. Slaget skildres iSergej Eisensteins storfilm"Aleksander Nevskij", men i filmen ender slaget fejlagtig med, at isen brast under korsfarerne.)
Novgorod var på højden i1300-tallet. Da var befolkningstallet vokset til omkring 400.000. Byens storslåethed fra denne periode med hundredvis af kirker, handelshuse, lagre og markedspladser har været et rigt grundlag for russisk kunst og folklore. Novgorodsarkitektur,ikonmaling, dekor og guldsmedekunst er kendt over hele verden. Men århundredet var også starten på nedgangstiderne med blandt andet kampen mod det overlegne Moskva.
Novgorods voldsomme øgning i befolkningstallet førte til, at det efterhånden blev vanskeligt at brødføde de mange indbyggere. Samtidigt svækkede interne stridigheder blandt republikkens ledere bystatens suverænitet. Byen var afhængig afVladimir-Suzdal-regionen for korn. De store byer i området,Moskva ogTver, brugte denne afhængighed til at få kontrol over Novgorod.Storfyrstendømmet Moskva havde på denne tid samlet mange byer og områder i Rusland og var blevet et mægtigt rige.I1478 annekteredeIvan III Novgorod,[kilde mangler]og i1494 fordrev han hansekøbmændene fra Novgorod.[4]Novgorod forblev Storfyrstendømmet Moskvas tredjestørste by, frem tilIvan den Grusomme plyndrede byen og dræbte flere tusinde af indbyggerne i1570.[kilde mangler]Men Novgorod beholdt sin kommercielle position, frem tilSkt. Petersborg blev grundlagt i1703.[kilde mangler] Mellem1611 og1617 var Novgorod okkuperet afSverige, men det lykkedes Rusland at erobre byen tilbage. I1727 blev byen hovedstad iNovgorod oblast.
Novgorod i 1800-tallet. Fra Rambaud's Russia, volume 1 (1898).
Novgorod havde modstået angrebene fra ridderne afDen tyske Orden ogSværdbroderordenen, ogsvenske angreb og undgik ødelæggelser underden mongolske invasion. Men under2. verdenskrig havnede Novgorod i frontlinjen og blev okkuperet af tyske styrker den15. august1941. De historiske mindesmærker blev systematisk ødelagt. Da denRøde Armé befriede byen20. januar1944, stod kun 40 af de oprindelige 2.536 stenbygninger tilbage. Store mængder kunst- og kirkeskatte var også blevet "bragt i sikkerhed" til Tyskland.Amerikanerne sendte det, de fandt og kunne identificere tilbage fra det besatte Tyskland i slutningen af1940'erne, men meget er stadig ikke kommet tilbage.
Oveni de store menneskelige og materielle tab medførte den tyske besættelse af Novgorod en mere akademisk skade. Den stortyske propaganda lagde, ikke overraskende, stor vægt på, at ikke bare Novgorod, men også Rusland som sådan, havde skandinaviske rødder. Og da Novgorod var indtaget, havde den tyske filmavis "Wochenschau" skrevet:"Novgorod, den gamle tyske hansestad Naugard, Østens Nürnberg, er på vore hænder".
Efter krigen blev det vanskelige tider for de russiske historikere, som i deres forskning var kommet frem til, at svenske vikinger havde spillet en vigtig rolle i byens og landets historie. En af dem, som fik dette at føle, var historikerenLev Klejn. Han analyserede modviljen således:
"Det drejer sig om den nationale stolthed. For mange russere var det en formastelig påstand, at den russiske stat på noget tidspunkt skulle være blevet styret af fremmede folkeslag. Vikingerne var jo skandinaviske germanere, de var nordgermanere, og derfor var det en utålelig tanke."
Så sent som i1979 blev "normannisten" Lev Klejn dømt til tre års fangelejr, på papiret på grund af homoseksualitet, i realiteten af førstnævnte grund.[kilde mangler]
Efter krigen er byens centrum gradvist blevet restaureret. De vigtigste monumenter blev beskyttet afUNESCOsliste over verdensarvsteder i1992. I1998 blev byen officielt omdøbt tilVelikij Novgorod og fik dermed sin middelaldertitel tilbage:Mægtige Novgorod.
Ingen andrerussiske ellerukrainske byer kan konkurrere med Novgorod om variationen og alderen på middelaldermonumenterne. Novgorod har, i lighed med mange russiske byer etKreml (dansk:~ fæstningsværk). Her findes Sofiakatedralen og tusindårsmindesmærket for Rusland, formet som en kirkeklokke (motivet finder man igen på5-rubelseddelen).
Det fornemste af middelaldermonumenterne erSofiakatedralen (russisk:Софийский Собор), der blev bygget mellem1041 og1050 afVladimir af Novgorod, som blev ansporet til det af sin far, Jaroslav den Vise. Kirken skulle være et udtryk for Jaroslavs taknemlighed for Novgorods støtte til ham i hans kamp mod Kiev. Dette er den bedst bevarede kirke fra1000-tallet, og den første som viser de oprindelige karaktertræk af russiskarkitektur med strenge stenmure og fem hjelmlignende kupler. Dette er en videreførelse af centralkirken med kupler ibyzantinsk arkitektur.Freskerne i kirken blev malet i1100-tallet og blev renoveret i1860'erne. Ikonografien erbyzantinsk med bl.a. afbildning afKonstantin den Store og hans mor kejserindeHelena. Katedralens berømtebronzeporte er lavet iMagdeburg i1156 og skal angivelig være stjålet af novgoroderne fra den daværendesvenske hovedstadSigtuna i1178.
Fra 1100-tallet til 1400-tallet var Sofia-katedralen det ceremonielle og åndelige centrum for republikken Novgorod.
Navnet Sofia ergræsk og betydervisdom, som er en af de syv kristne hoveddyder. Initiativtageren til kirken havde allerede under byggeperioden tilnavnetden vise. Men navnevalget bør primært ses i lyset af, at de russiske kristne skelede til den østlige kristendoms berømte hovedkirke iKonstantinopel,Hagia Sofia, da dedikationen "visdom" var en allegorisk "mellemstation": Den hellige Visdom(he hagia sophia) skal forstås som Kristus, som er Guds inkarnerede Ord.
Novgorods Kreml er det ældste i Rusland. Fæstningen er nævnt så tidligt som i1044, og dagens mure og tårn er fra1400-tallet. Traditionelt er fæstningen kendt som "Detinets", og her fandt det vigtigste i novgorodernes samfund sted; fæstningen husede udenlandskeambassader, her blev militære styrker samlet, før de drog ud i kamp, og her foregik veche-møderne.
Kreml indeholder også det ældstepalads i Rusland, det såkaldteFasettkammeret (ærkebispegården), som blev bygget igotisk stil aftyske mestre i1433.Her finder vi også det ældste, russiske klokketårn (fra1493) med et sæt af klokker fra mellem1500-tallet og1700-tallet. Det ældste russiske klokketårn fra1673 står også her. Blandt nyere konstruktioner er det mest bemærkelsesværdige det kongelige palads (fra1771) og bronzemindesmærket for det russiske tusindårsjubilæum (fra1862).
Mindesmærket er udformet afMikhail Mikesjin og blev afsløret8. september1862. Motivet er en klokke i bronze med en højde på 15,7 m og en vægt i bronze på 65,5 ton. Monumentet udødeliggør de vigtigste personer fra Ruslands historie. Den knælende figur på toppen personificerer Rusland. Under toppen, rundt om klokken, står seks grupper af figurer, som symboliserer hver sin tidsepoke af russisk historie frem til begyndelsen af1700-tallet.Relieffrisen under afbilder militære helte, statsmænd, videnskabsmænd, poeter, forfattere og kunstnere – i alt 109 figurer.
I alt findes der 39 kirker og katedraler i byen. Man må i denne forbindelse ikke tænke på det vestlige katedralsbegreb som en residerende biskops ene og eneste domkirke.
Udenfor fæstningsmurene står der tre katedraler, som blev bygget underMstislav den Store, den sidste monark af det forenede Rusland.Skt. Nikolaskatedralen (1113-23) indeholder fresker af Mstislavs familie.Jurevklosteret (sikkert det ældste kloster i Rusland) indeholder enromansk katedral fra1119. En lignende katedral med tre tårne (1117), som står iAntonievklosteret, er sandsynligvis bygget af de samme bygmestre.
Der er mange gamle kirker spredt over hele byen. Nogle af dem blev sprængt af tyskerne og er senere blevet restaureret. Eksempler på de ældste er kirkerne, som er indviet tilSkt. Peter og Paulus (1185-92),Maria Bebudelseskirken i Mjachino (1179),Maria Himmeloptagelseskirken på Volotovo (1180'erne – ødelagt af den tyskeWehrmacht under 2. verdenskrig. Genopbygningen er for det meste finansieret af Tyskland og var færdig i 2002.Skt. Paraskevakirken (1207). Det største mesterværk fra tidlig novgorodsk arkitektur finder vi iVor Frelsers kirke ved Nereditsa (1198).
I1200-tallet var der en udstrakt bygning af mindre kirker,Skt. Nikolaskirken (1292) er af denne type. Denne kirke er også kendt for sine fresker fra 1300-tallet. Senere i1300-tallet blev der udviklet to nye kirkeformer,Skt. Theodors kirke (1360-61) med sine flotte fresker fra 1380'erne repræsenterer den ene ogFrelserens kirke (1374) i Iljina-gaden den anden.
Under republikkens sidste århundrede blev et par nye kirker indviet tilSkt. Peter og Paulus (Slavna 1367 og Kozhevniki 1406), tilKristi fødsel (Cemetery 1387), tilApostelen Johannes (1384), tilDe hellige apostle (1455), tilSkt. Demetrius (1467), tilSkt. Simeon (1462) og til andre helgener. Ingen af disse kirker er så nytænkende i formen som kirkerne fra den forrige epoke. Flerehelligdomme fra1100-tallet blev taget fra hinanden bid for bid og så sat sammen igen, akkurat som de var.
Ivan IIIs erobring af Novgorod i1478 ændrede afgjort karaktertrækkene i den lokale arkitektur. Større bygninger blev derefter udført af bygmestre fraMoskva og bar præg fra katedralerne på Moskvas Kreml, for eksempelFrelserkatedralen påKhutjnklosteret (1515) ogNikolaskatedralen påVjaschizhjklosteret (1685). Men alligevel blev der bygget provinsielle kirker efter lokale traditioner, for eksempelSkt. Boris og Gleb-kirken (1586).
I landsbyenVitoslavlitsj på vejen mellem Novgorod ogJurievklosteret er der etableret et friluftsmuseum med trækunst. Mange trækirker, huse og møller, nogle helt fra1300-tallet, er blevet bragt hertil fra hele Novgorodregionen.
1 Den18. marts 2014 blev Republikken Krim optaget i Den Russiske Føderation.Ukraine gør krav på Krim, der af største dele af det internationale samfund betragtes som en del af Ukraine.
_-_Novgorod_Oblast.svg)
