Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Norwegian Wood

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

"Norwegian Wood (This Bird Has Flown)" er en sang skrevetJohn Lennon ogPaul McCartney. Sangen anses for hovedsageligt at være komponeret af John Lennon, mens der er flere udlægninger af, præcist hvad og hvor meget McCartney bidrog med.[1]

Sangen er indspillet afThe Beatles i to omgange,12. og21. oktober1965, og er første gang udgivet påalbummetRubber Soul fra december1965. Lennon synger hovedstemmen på nummeret, mens McCartney synger kor. Instrumenterne på nummeret er akustisk rytmeguitar (Lennon), bas (McCartney),sitar (George Harrison) ogtamburin,maracas samtfingerbækken (Ringo Starr).[1]

Teksten adskiller sig noget fra de fleste af gruppens tidligere sange derved, at den beskriver et møde mellem sangeren og en kvinde på en måde, så der er store fortolkningsmuligheder.[2] Lennon har i et interview sagt, at kvinden, der refereres til i sangen, er en af de udenomsægteskabelige forbindelser, han havde i de år.[2] Der er et tilstræbt humoristisk anstrøg over nummeret, som stammer fra Lennon og McCartneys beslutning om at prøve at skrive "comedy-sange".[1] Titlen stammer ifølge McCartney fra et modelune fra midten af1960'erne, hvor en del unge mennesker brugte træ til indendørsindretning, typisk billig fyr, men da "cheap pine" ikke lød som en god sangtitel, kom "Norwegian Wood" frem via en associering herfra.[2]

Melodien går i envalsetakt, og den er ofte krediteret som den førstepopsang, der anvender sitar,[2] men Jonathan Bellman hævder, at den ære bør gå tilThe Kinks på "See My Friends", der udkom i juli 1965.[3]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. 123MacDonald, Ian (2009) [1994].The Beatles. Revolution i hovedet. Klim. s. 155-157.ISBN 978-87-7955-758-1.
  2. 1234"Norwegian Wood". www.beatlesebooks.com. Hentet2013-10-25.
  3. Bellman, Jonathan (1998).The Exotic in Western Music. Northeastern University Press. s. 294.ISBN 1-55553-319-1.
MusikSpire
Dennemusikartikel er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Norwegian_Wood&oldid=10968245"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp