Øen blev opdaget af kaptajnenJames Cook i1774 på hans andre rejse til det sydlige Stillehavet.Storbritannien anlagde en straffekoloni på øen i1788, men denne blev lukket igen i1814, da det var umuligt at gøre øen selvforsynet. Straffekolonien blev åbnet igen i1825 og lukkede i1855. Det siges at straffekolonien var så afskrækkende at dødsdømte hellere ville henrettes end blive sendt til Norfolk Island. I 1913 blev den overdraget til Australiens regering som oversøisk territorium.
I november1976 blev der fremsat et forslag i det australske parlament om anneksion af øen, men to tredjedele af Norfolks befolkning satte sig imod dette skridt. Siden1979 har øen internautonomi. I december1991 afviste øens befolkning atter engang et forslag fra Australiens regering om at inkludere dens indbyggere blandt Australiens føderale vælgermasse.
I august2002 blev en af øens indbyggere myrdet – det første mord i 150 år. Det australskepoliti tog derforfingeraftryk af alle indbyggere og af de 680turister, der besøgte øen.
Der bor i alt 2,141 mennesker på den 34,6 km² store ø (juli 2009 estimate[1]). En betydelig del af befolkningen nedstammer framytteristerne fra det britiske skibH.M.S. Bounty, som oprindelig bosatte sig på øenPitcairn i 1789. Herfra flyttede ca. 200 personer til Norfolk i1856 efter at befolkningspresset på Pitcairn var ved at give problemer. Der findes ingen oplysninger om en oprindelig befolkning før James Cook kom til øen. Størstedelen af befolkningen bekender sig til denprotestantiske kirke.
Anthony J. Messner har siden august1997 været administrator og er udpeget af Australiens generalguvernør. Geoffrey Robert Gardner blev i december2001 valgt til premierminister. Nationalrådet har 9 pladser.
.svg)
