Nitroglycerin, med detkemiske navnGlyceryltrinitrat, er et ydersteksplosivtstof, som blandt andet anvendes til fremstilling afdynamit. Navnetnitroglycerin må kemisk betegnes som misvisende, for stoffet er ikke ennitroforbindelse, men i stedet enester afglycerol ogsalpetersyre.
Nitroglycerin blev første gang fremstillet i1846 afitalienerenAscanio Sobrero. Han opdagede den nye forbindelses eksplosive egenskaber, men anså den for i praksis at være uanvendelig som sprængstof på grund af eksplosionsfaren ved fremstilling og anvendelse. I1850'erne og1860'erne anvendtes nitroglycerin (”sprængolie”) imidlertid iRusland både somammunition og som industrisprængstof, blandt andet iguldminer. Imidlertid skete der stadig ulykker med anvendelsen af "sprængolie", både under transport og ved anvendelse.
Farve: Som regelgul, men helt farveløs i ren tilstand
Tilstandsform: Tung, olieagtig væske
Tæthed: 1,60 ved 15 °C
Smeltepunkt: 13,2 °C
Molekylvægt: 227,0872
Meget følsomt og eksplosivt ved gnidning, opvarmning og gnister. Følsomheden kan beskrives ved, at nitroglycerinen for at detonere skal rammes af et lod på 2kg, som slippes fra en højde på 4cm eller mere.
SvenskerenAlfred Nobel (1833-1896)patenterede i1867 fremstillingen afdynamit, en stødsikker blanding af 75 % nitroglycerin, 24,5 %kiselgur og 0,5 %natriumkarbonat. Nobel opdagede nemlig, at kiselgur kunne opsuge tre gange sin egen vægt af nitroglycerin. Herved dannes en dejagtig masse, hvis ømfindtlighed over for stød og slag er begrænset. I løbet af få år udbredtes anvendelsen af dette sikkerhedssprængstof.
Imidlertid er kiselgur et kemisk inaktivt stof, og det kan fx ikke brænde. Derfor kan man godt sige, at nitroglycerin er 'fortyndet' med kiselgur, hvorved sprængkraften er nedsat. Nobel arbejdede derfor med at opsuge nitroglycerin i et brændbart eller måske ligefrem eksplosivt materiale, hvorved et kraftigere sprængstof ville blive dannet. I1875 fremstillede han den såkaldte sprænggelatine ved at opløse 10 % kollodiumbomuld (nitrocellulose) i nitroglycerin. Nitroglycerin er også en af bestanddelene i en bestemt type røgsvagtkrudt, det såkaldtenitroglycerinkrudt, hvor det er blandet med nitrocelluose.
Nitroglycerin er temmelig giftig, men anvendesmedicinsk i meget små doser somhjertemedicin vedangina pectoris, hjertekrampeanfald. Hjertekramper giversmerter i hjerteregionen hos personer, hvorblodforsyningen tilhjertet er nedsat, fx på grund afforkalkning i hjertetskranspulsårer. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes derfor ved hjerteanfald i forbindelse med legemlig anstrengelse eller sindsbevægelse. Ved et hjerteanfald anbringes en nitroglycerintablet undertungen, hvorefter stoffet langsomt frigives, eller der gives to pust af en nitroglycerinspray under tungen, hvor stoffet optages hurtigt. Nitroglycerinen er opløst iætanol, som derefter er opsuget i et passende fyldstof. Dosis af nitroglycerin er meget lille: 0,25-0,50 mg.[1]
