medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, medlemmer af RAS
Medlem af
Bulgarske videnskabsakademi, Indian National Science Academy, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1966), Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, Tysk Videnskabsakademi i Berlin med flere
Rysslands presidents pris för utbildning[3], Edward Teller Award (1991), Lomonosov-guldmedaljen (1990), Fædrelandets fortjenstordens anden grad (1997), Den patriotiske krigs orden 2. klasse (1985) med flere
Nobelpris
Fysik 1964
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Han bestod sin eksamen fra Moskvas Fysikingeniør Institut (MEPhl) i 1950. Han blev derpå ansat som underviser samme sted i et professorat, idet han samtidig arbejdede på Lebedev Fysikinstituttet (LFI). Herfra erhvervede han sig i 1953 en ph.d.-grad og i 1956 en doktorgrad. Han var direktør for LFI 1973-1988. Han blev medlem afRuslands Videnskabsakademi ("korresponderende medlem" 1962-1966 og fuldgyldigt medlem derefter) og medlem af præsidiet for akademiet 1967-1990, derpå formand. Han var leder af laboratoriet for kvanteradiofysik på LFI til sin død.
Forskningen, der indbragte ham nobelprisen i 1964, førte til nye missilforsvarsinitiativer, der forsøgte at udnytte laser- og maser-teknologien.
Basov blev politisk engageret i 1951 og blev medlem af parlamentet i 1974. Efter præsidentRonald Reagans tale omStrategic Defense Initiative i 1983 underskrev Basov sammen med en række andre sovjetiske videnskabsmænd et brev, der fordømte SDI; brevet blev offentliggjort iNew York Times.[4] I 1985 erklærede han, at Sovjetunionen var i stand til at matche SDI-forslaget fra USA.
