Nganasan Tavgi-samojeder | ||
---|---|---|
![]() | ||
Nganasanere 1927 | ||
Antal og fordeling | ||
Antal i alt | ||
![]() | 834 (2002) | [1] |
*![]() | 811 (2002) | [1] |
**![]() | 766 (2002) | [1] |
*![]() | 6 (2002) | [1] |
![]() | 44 (2001) | [2] |
Etnografi | ||
Sprog: | Russisk,Nganasan; | |
Religion: | Shamanisme (der ikke er religion, men at leve i overensstemmelse med jorden, naturen og dyrene) | |
Levevis: | Jægere ogrensdyrnomader; | |
Udbredelse | ||
![]() | ||
Uralske folkegrupper. Nganasans udbredelsesområder med brunrød og påskriften "Nganasan" |
Nganasanere ellertavgisamojeder er etsamojediskfolk som holder til længst nord iRusland påTajmyrhalvøen vedNordishavet i et område, som indgår iKrasnojarsk kraj.
Nganasanerne er verdens nordligst levende folkegruppe. Før det17. århundrede levede dette folk længere mod syd i Sibirien. Folket som sådan inddeles gerne iavamer, som lever på vestsiden af Tajmyrhalvøen, ogvadejever, som lever på østsiden af Tajmyrhalvøen og påtundraen. Nganasanerne talernganasansk, et sprog som tilhører denuralske sproggruppe.
Ifølgefolketællingen for 2002 var der 834 nganasanere i alt. I 1970 opgjordes antallet til ca. 1000 og i 1979 til ca. 900.[3]
Traditionelt har dette folk væretnomadiskejægere ogfiskere, men i løbet af 1900-tallet begyndte de tillige pårendrift for at overleve. De blev da også mere bofaste.
Nganasanerne har traditionelt væretshamanister, men i 1940-erne bestemte magthaverne iSovjetunionen sig for at bringe shamanismen til ophør, og shamanerne blev fængslede og de hellige shamanistiske symboler konfiskerede.
Ifølge officielle folketællinger er udviklingen i hovedtræk denne[4]:
År | Antal | Andel modersmålsbrugere |
---|---|---|
1926 | 807 | 100% |
1959 | 748 | 93,4% |
1970 | 953 | 75,4% |
1979 | 867 | 90,2% |
1989 | 1.278 | 83,2% |
![]() | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |