Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

New York (delstat)

Koordinater:43°N75°V / 43°N 75°V /43; -75
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraNew York State)
Denne artikel omhandler delstaten. For andre betydninger af New York, seNew York (flertydig).
New York
New Yorks delstatsflagNew Yorks delstatssegl
FlagSegl
Kælenavn:The Empire State
Kort over USA med New York markeret
Kort over USA med New York markeret
Land USA
HovedstadAlbany
Største byNew York
ArealNr. 27
 • Total141.299km2
 • Bredde455 km
 • Længde530 km
 • Landareal122.283 km²
 • Vandareal19.016 km²
 • Andel vand13,5 %
 • Breddegrad40°29N til 45°0N
 • Længdegrad71°47'W til 79°46'W
BefolkningNr. 4
 • Total20.201.249(2020)[1]Rediger på Wikidata
 • Befolknings­tæthed143 pr. km²
Topografi
 • Højeste punkt1.629
 • Middelhøjde305 meter
 • Laveste punkt0
Historie
 • Indtrådt i unionen26. juli1788 (som nr. 11)
GuvernørKathy Hochul (D)
TidszoneEastern:UTC -5/-4
ISO 3166-kodeUS-NY
ForkortelserNY

New York er endelstat i det nordøstligeUSA. New Yorks største by hedder i daglig tale ogsåNew York, men når man ønsker at skelne mellem byen og staten bruges navnet New York City om byen. Delstaten New York har omkring 19,8 millioner indbyggere (2018), og delstaten blev overhalet afFlorida i 2014, hvilket gør New York til den fjerde mest folkerige i USA. New York grænser tilVermont,Massachusetts,Connecticut,New Jersey,Pennsylvania, ogCanada.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Området havde længe været beboet af stammenlenape, og det blev først udforsket i 1524 afGiovanni da Verrazzano, som navngav områdetNouvelle Angoulême (NyAngoulême) til ære for denfranske kongFrans I. En fransk opdagelsesrejsende,Samuel de Champlain, beskrev sine opdagelser i New York i 1608. Et år efter togHenry Hudson, en englænder, som arbejdede for hollænderne, området i besiddelse. Det blev herefter kaldtNew Amsterdam.

Hollænderne, som etablerede handelsstationer vedHudson River i 1613, erklærede deres overhøjhed over territoriet mellem floderneConnecticut ogDelaware, som de kaldteNy Holland.

Et tidligt hollandsk kort over Hudson River Valley fra omkring 1634 (nord er mod højre)

I 1663 erhvervedeJakob 2. af EnglandLong Island og andre øer påNew England-kysten, og i 1664 udrustede han en bevæbnet ekspedition, som overtog kontrollen med Ny Amsterdam, som herefter blev kaldt New York. Erobringen blev bekræftet afBreda-traktaten i juli 1667. I juli 1673 genindtog en hollandsk flåde New York og holdt området, indtil det blev overdraget til englænderne igen i februar 1674.

New York var en af de13 oprindelige kolonier, som grundlagde USA. Det var den 11. delstat, som ratificeredeUSA's forfatning den 26. juli 1788.

Politik

[redigér |rediger kildetekst]

Ifølge delstatens gældende grundlov, som blev vedtaget i 1894, styres New York efter princippet om tredeling af magten; den udøvende magt ligger hos statens guvernør, den lovgivende magt varetages af delstatens parlament, som har et tokammersystem, og den dømmende magt af New Yorks retssystem. Delstaten har to senatorer iSenatet, 27 medlemmer afRepræsentanternes Hus og 29 valgmandsstemmer ved præsidentvalg.

Delstatshovedstaden i New York erAlbany, og delstaten har 62 amter.

Parlamentsbygningen iAlbany

Delstaten støtter traditionelt kandidater fraDemokraterne ved nationale valg. Demokraternes præsidentkandidatJohn Kerry vandt i New York med 18 procentpoint i 2004, mens demokraten Al Gore vandt delstaten med en endnu større margen i 2000. Byen New York er en højborg for det demokratiske parti. Mange af delstatens andre større byområder, såsomAlbany,Ithaca,Buffalo,Rochester ogSyracuse er også fortrinsvis tilhængere af det demokratiske parti. Det landlige nordlige New York er dog generelt mere konservativt end byerne og plejer at hælde mod detrepublikanske parti.

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
FlodenHudson River har længe været en vigtig transportvej i delstaten

New Yorks samlede areal udgør 141.089 km², heraf landareal 122.055,77 km², og delstaten er derfor nr. 27 (i forhold til landareal 30) af 50 i størrelse blandt USA's delstater. DalenGreat Appalachian Valley dominerer landskabet i det østlige New York.Lake Champlain ligger i den nordøstlige del af delstaten, som også rummerHudson River, som herfra flyder mod syd tilAtlanterhavet.Adirondack-bjergene ligger vest for dalen. Det meste af den sydlige del af delstaten ligger på Allegheny-plateauet, som rejser sig fra sydøst modCatskill-bjergene. Den vestlige del af delstaten har afløb tilAllegheny-floden

New York grænser mod de to store søerLake Erie ogLake Ontario, som er forbundet afNiagara-floden, provinserneOntario ogQuebec iCanada, treNew England-delstater (Vermont,Massachusetts ogConnecticut),Atlanterhavet, og de to delstaterNew Jersey ogPennsylvania.Rhode Island deler en vandgrænse med New York.

Selv om delstaten mest er kendt forNew York Citys urbane stemning, isærManhattan's skyskrabere, så er det meste af delstaten domineret af landbrug, skove, floder, bjerge og søer. NaturparkenAdirondack State Park er den største naturpark i USA udenforAlaska.Niagaravandfaldene på Niagara-floden mellemLake Erie ogLake Ontario er en populær attraktion.

Byer

[redigér |rediger kildetekst]
En farm nær Oxford, New York

Større byer i delstaten er:

Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]
Midtown påManhattan i byenNew York har verdens højeste koncentration af firmaer på listenFortune 500

New Yorks bruttodelstatsprodukt var i 2005 963,5 mia. USD, det tredjestørste i USA efterCalifornien ogTexas. Hvis New York var en selvstændig nation, ville dens økonomi være den 16. største økonomi i verden efterSydkoreas. Den gennemsnitlige indkomst var 40.072 USD i 2005, den femtehøjeste i USA. Delstatens landbrugsprodukter omfatter mejeriprodukter, kvægavl, grønsager og frugt. Industrien omfatter bl.a. trykning og udgivelser, videnskabelige instrumenter, elektronisk udstyr, maskiner, kemiske produkter og turisme.

Canada er en vigtig økonomisk partner for delstaten. 23% af statens udlandseksport gik i 2004 til Canada. Turisme nordfra udgør også en væsentlig del af økonomien.

Byen New York er det førende centrum forbank- ogfinansvirksomhed ogkommunikation i USA ogNew York Stock Exchange, den største børs i verden, målt i omsætning. Mange af verdens største virksomheder er repræsenteret i byen.

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
Befolkningskoncentrationen i New York

I 2006 var New York befolkningsmæssigt den tredjestørste delstat i USA efter Californien og Texas med en anslået befolkning på 19.306.183. Dette var en forøgelse i befolkningen på 329.362 eller 1.7% siden 2000.

Befolkningsmæssigt er New York en langsomt voksende delstat med stor udvandring til andre delstater i USA, især tilFlorida ogArizona. New York er dog et førende bestemmelsessted for international immigration.

Etnisk baggrund

[redigér |rediger kildetekst]

De største etniske oprindelsesgrupper i delstaten New York er afroamerikanere (15.8%), italiensk-amerikanere (14.4%), latinamerikanere (14.2%), irsk-amerikanere (12.9%) og tysk-amerikanere (11.1%). I 2004 blev det anslået, at 20.4% af befolkningen var født i udlandet.

New York er hjemsted for den største gruppe af folk fraPuerto Rico og denDominikanske Republik i hele USA. BydelenHarlem i New York City har historisk været et væsentligt midtpunkt for afroamerikansk kultur.Queens, også i New York City, er hjemsted for delstatens største asiatisk-amerikanske befolkning.

New Yorks befolknings etniske baggrund

Ifølge folketællingen i 2000 udgjorde italiensk-amerikanerne den største gruppe iStaten Island ogLong Island, fulgt af irsk-amerikanerne. Albany samt den sydøstlige og centrale del af delstaten er overvejende irsk-amerikansk og italiensk-amerikansk. I Buffalo og i det vestlige New York er tysk-amerikanerne den største gruppe, i den nordlige del af staten er detfransk-canadiere.

New York har det største antal af italiensk-amerikanere blandt alle delstater i USA.

Religion

[redigér |rediger kildetekst]

Katolikker udgør mere end 40% af befolkningen i New York, protestanter 30%,jøder 5%,muslimer 3.5%,buddhister 1%, og 13% har ingen religiøs tilknytning.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
USA's delstater og andre enheder
Delstater
USA's flag
Føderalt distrikt
Beboede territorier
Ubeboede territorier

43°N75°V / 43°N 75°V /43; -75

Autoritetsdata
  1. ^USA's folketælling fra 2020, hentet 20. marts 2022 (fraWikidata).
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=New_York_(delstat)&oldid=11686606"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp