Neptunium er etgrundstof med symboletNp ogatomnummer 93 idet periodiske system. Det er et sølvfarvetradioaktivt grundstof som hører tilactiniderne. Dets mest stabile isotop,237Np, er et biprodukt frakernereaktorer og plutoniumproduktion, og kan bruges som komponent i neutrondetektionsapparatur. Neptunium findes naturligt i små mængder iuranårer.[1]
Neptunium danner tri- og tetrahalider som f.eks. NpF3, NpF4, NpCl4, NpBr3 og NpI3.Derudover danner neptuniumoxider som f.eks. Np3O8 og NpO2.
Neptunium og andre actinider dioxidneptunyl-forbindelser (NpO2). I miljøet dannes dioxidneptunyler ladede komplexer medkarbonat og andreiltholdige enheder (OH-, NO2-, NO3-, and SO4-2). Eksempler:
Neptunium (opkaldt efter planetenneptun) blev opdaget afEdwin McMillan ogPhilip Abelson i 1940.239Np (som har enhalveringstid på 2,4 dage) blev fremstillet ved at bombardere uran med langsomme neutroner. Det var det første grundstof efter uran i actiniderækken som blev opdaget og tillige fremstilletsyntetisk.
Der findes små mængder af neptunium som henfaldsprodukter i uranårer.237Np kan fremstilles vedreduktion af237NpF3 medbarium- ellerlithiumdamp ved 1200 °C, men udvindes oftest med ekstraktion fra brugt kernebrændsel som et biprodukt af produktion af plutonium.
19radioisotoper af neptunium er blevet karakteriseret. De mest stabile er237Np med enhalveringstid på 2,14 millioner år,236Np med en halveringstid på 154.000 år, og235Np med en halveringstid på 396,1 dage. De resterenderadioaktive isotoper har halveringstider der er mindre end 4,5 dage, og de fleste under 50 minutter.
Neptuniums isotoper haratommasser mellem 225,0339u (225Np) og 244,068 u (244Np).
Neptuniums isotoper henfalder på forskellige måder, bl.a. alfa-henfald til uran eller plutonium.237Np henfalder tilbismuth i modsætning til de fleste andre tunge kerner, som henfalder tilbly.
