Denyngre stenalder eller hellerebondestenalderen kendetegnes af overgangen frajægerstenalder til etsamfund, hvor beboerne gradvist etablerede faste bopladser eller smålandsbyer og blevagerbrugere ogkvægavlere med faste marker eller andre arealer til agerbrug og græsning (den neolitiske revolution). Udviklingen formodes at være begyndt iMellemøsten, hvorfra kendskabet til de nye metoder har spredt sig viaAnatolien (nu iTyrkiet) overBosporus-strædet tilEuropa. Herfra nåede den omkring 4000 f.Kr. medtragtbægerkulturen tilNordeuropa med Danmark, Syd- ogMellemsverige ogSydnorge. Først omkring år 1 e.Kr. nåede kendskabet til den nordlige del afSkandinavien. Den voksende kontakt med omverdenen resulterede til sidst i kendskab til metalforarbejdning af simple bronzeøkser. Dermed lægges grunden for tiden efter stenalderen:Bronzealderen.
Yngre Stenalder i Danmark opdeles i tre delperioder:
Ældst ertragtbægerkulturen ca. 4.000 til ca. 2.800 f.Kr. Det var i denne periode, omkring 3.500 f.Kr. at byggeriet af de store jættestuer satte ind. Østeuropa og Grækenland befandt sig ikobberalderen.
Den sidste del kaldes senneolitikum ellerdolktid og sluttede med bronzealderens begyndelse ca. 1.700 f.Kr. Vest- og Mellemeuropa overgik fra kobberalder til bronzealder allerede 2.000 år f.Kr.
Disse kulturer havde fokus på religiøse centre som Lepenski Vir[1] iDonau-området (7000-6500 f.Kr.) ogÇatalhöyük i Anatolien (6300-5400 f.Kr.). De var optaget af naturenshellighed,årstidernes gang ogmodergudinder. Dertil forfædrekult,frugtbarhedsriter, begravelsesceremonier, husguder, megalittiske monumenter,helleristninger ogkeramik. Der var et tæt forhold mellem menneskene, den verden de forsøgte at finde sig til rette i, og de overnaturlige magter, de mente fandtes i begge. Dette livssyn ligger nært op adNordamerikasindianeres.[2]
Elgfigur i brændt ler.Bådformetstridsøksehoved.Kort over de europæiske kulturers udbredelse omkring 3500 f.Kr.
