Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Nelson Mandela

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nelson Rolihlahla Mandela
OMACCCOJGCStJQCGCHBRRSONPKR. af E.
Nelson Mandela ved sin 90-års fødselsdag i Johannesburg i maj 2008.
Mandela i maj 2008
Sydafrikas præsident
Embedsperiode
10. maj1994 14. juni1999
StedfortræderThabo Mbeki
F.W. de Klerk
ForegåendeF.W. de Klerk
Efterfulgt afThabo Mbeki
Personlige detaljer
Født18. juli1918(1918-07-18)
Mvezo,Kap-provinsen,Sydafrika
Død5. december2013 (95 år)
Houghton,Johannesburg, Sydafrika
DødsårsagLuftvejssygdom
GravstedQunu
Fulde navnRolihlahla Mandela
Nationalitet Sydafrika
Politisk partiAfrican National Congress
Ægtefælle(r)Evelyn Ntoko Mase
(gift 1944–1957; skilt)
Winnie Madikizela
(gift 1958–1996; skilt)
Graça Machel
(gift 1998–2013; hans død)
BørnMadiba Thembekile Mandela
Makaziwe Mandela
Makgatho Lewanika Mandela
Makaziwe Mandela
Zenani Mandela
Zindziswa Mandela
Aboliela Mandela
MorNosekeni Fanny
FarGadla Henry Mphakanyiswa
BopælHoughton Estate, Johannesburg, Gauteng, Sydafrika
Uddannelses­stedUniversity of Fort Hare
University of London External System
University of South Africa
University of the Witwatersrand
ProfessionAdvokat, politiker, filantropist
ReligionKristendom (metodisme)
UnderskriftNelson Mandelas signatur
Links
www.nelsonmandela.org
Informationen kan være hentet fraWikidata.

Nelson Rolihlahla Mandela (født18. juli1918, død5. december2013)[1] var i årene 1994-1999sydafrikansk præsident og var en af landets førende anti-apartheid-aktivister. Han boede som barn i kongedømmetThembu, før han begyndte på en juridisk karriere. Sammen medFrederik Willem de Klerk modtog Nelson MandelaNobels fredspris i1993.

Ridder af Elefantordenen

1996
Nobels fredspris
1993

Mandelas liv

[redigér |rediger kildetekst]

Nelson Rolihlahla Mandela blev født i Mvezo, en lille landsby i Umtata-distriktet. Da hans far blev frataget sin titel som stamme-høvding, flyttede hele familien til Qunu, hvor Nelsons mor havde familie. I en alder af syv år blev han den første i sin familie, som kom i skole, hvor enmetodistisk lærer gav ham det engelske navn "Nelson". Hans far,Gadla Henry Mphakanyiswa, døde sandsynligvis aftuberkulose, mens Nelson var 12 år gammel[2]. Nelson Mandela startede derefter på enwesleyansk missionsskole ved regentpaladset. EfterXhosa-skik blev hanindviet i en alder af 16 år og begyndte at gå på Clarkebury Boarding Institute (Clarkeburykostskole), hvor han lærte om den vestlige kultur. Han fik sin Junior Certificate-eksamen på to år mod normalt tre.

I1937 skiftede Mandela som 19-årig til Wesleyan College i Fort Beaufort, hvor de fleste kongelige fra Thembu-stammen gik, og begyndte at interessere sig for boksning og løb. Efter at være blevetimmatrikuleret begyndte han på enbachelorgrad ved Fort Hare University, hvor han mødteOliver Tambo, der blev hans ven og kollega for livet.

I slutningen af sit første år blev han involveret i Students' Representative Council (Studenterrådets)boykot af universitetets regler og blev bedt om at forlade Fort Hare. Han drog tilJohannesburg, hvor han færdiggjorde sin bachelorgrad ved University of South Africa (UNISA) via korrespondance og begyndte derefter at læse jura ved Wits University.

Nelson Mandela blev leder af ANC, som står for "The African National Congress", hvilket var en modstandgruppe imodapartheid-systemet i Sydafrika. Efter endemonstration, hvor 70 sorte sydafrikanere blev dræbt, blev gruppen forbudt, og Nelson Mandela blev idømt livstid i fængslet påRobben Island. Her blev han senere løsladt, efter 27 år i fængsel.

Blomsterhilsner ved Nelson Mandela-statuen i London efter hans død

Nelson Mandela døde torsdag den5. december2013 i en alder af 95 år, efter længere tids sygdom iJohannesburg. Det var den sydafrikanske præsidentJacob Zuma, der annoncerede Mandelas død i en tale til nationen og verden.[1]

Mandelas politiske aktiviteter

[redigér |rediger kildetekst]

Som ung jurastuderende blev Mandela involveret i den politiske modstand mod det hvide mindretalstyres nægtelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder til det sorte flertal. Han blev medlem afAfrican National Congress (ANC) i1942 og grundlagde dets mere dynamiske Youth League (Ungdomsforbund) to år senere sammen medWalter Sisulu,Oliver Tambo og andre.

Efter detafrikaner-domineredeNational Partys valgsejr i 1948 med etapartheid-program medraceadskillelse blev Mandela en forgrundsfigur i ANCs Defiance Campaign (Trodskampagne) i1952 og Congress of the People (Folkekongressen) i1955, hvis indførelse af frihedsbrevet gav anti-apartheid-sagen dens grundlæggende program.

Selv om de oprindeligt støttede en ikke-voldelig kamp og blev frikendt i marathon-forrædderisagen fra1956-1961, accepterede Mandela og hans kollegaer nødvendigheden af væbnet kamp efternedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i marts1960 og forbuddet mod ANC og andre anti-apartheid-grupper.

I 1961 blev Mandela leder af ANCs væbnede fløjUmkhonto we Sizwe ("Nationens spyd", eller MK), der indledte en væbnet kamp mod det racistiske styre. Som øverstbefalende blev Mandela også sendt på en slags våbenlejr i Algeriet. I august1962 blev han arresteret og fængslet i fem år for ulovlige udenlandsrejser og opfordring til strejke. I juni1964 blev han dømt igen, denne ganglivstid for sin deltagelse i planlægning af væbnet kamp. Han ankom som fange nummer 466 i 1964, og fik derfor fangenummeret46664. I 1965 blev han idømt livsvarigt fængsel, men kom dog ud igen den 11 februar1990, efter at have siddet inde i over 27 år.

Efter at have afslået at blive løsladt mod at forsage væbnet kamp (februar1985) forblev Mandela i fængsel indtil februar1990, hvor vedvarende kampagner fra ANC og internationalt pres førte til frigivelsen den11. februar efter ordre fra præsidentF.W. de Klerk, der samtidig ophævede forbuddet mod ANC. Mandela og de Klerk delteNobels fredspris i1993.

Som præsident for ANC (juli1991 – december1997) og den første sortepræsident i Sydafrika (maj1994 – juni1999) havde Mandela det overordnede ansvar for overgangen fra mindretalsstyre og apartheid, og han opnåede international respekt for sin opfordring til national og international forsoning. Nogle radikale var dog skuffede over de sociale forandringer i hans regeringstid, særligt regeringens ineffektivitet i forsøget på at hæmme udbredelsen afAIDS.

Mandela blev også kritiseret fra vestlig side for sit nære venskab med diktatorer somCubasFidel Castro ogLibyensMuammar Gadafi, som han kaldte "våbenbrødre". Mandela havde et meget nært forhold til Cuba og betragtede Cuba som "sit andet hjem". Mandelas beslutning om at indsætte sydafrikanske tropper til at nedkæmpe kuppet i 1998 iLesotho er også et kontroversielt emne.

Da Mandela fratrådte som præsident i1999, blev han talsmand for forskellige sociale- og menneskerettighedsorganisationer.

I2002 og2003 gav Mandela interviews og holdt flere taler, hvor han angrebUSA og i særdeleshedBush-administrationens udenrigspolitik. Mandela sagde bl.a. at USA er en trussel mod verdensfreden, og at "hvis der er ét land, der har begået ubeskrivelige grusomheder i denne verden, så er det USA". I 2003 støttede Mandela 46664 AIDS-pengeindsamlingskampagnen med navn efter hans fangenummer.

I2008 blev ANC og Mandela officielt slettet af USA's terror-liste. Mandela var indtil da, i lighed med andre højtstående medlemmer af ANC, stemplet af USA som terrorist og havde indrejseforbud i USA på grund af bevægelsens kamp mod det hvideapartheidstyre iSydafrika.

Hædersbevisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Mandela modtog over 250 hædersbevisninger, bl.a.Nobels fredspris i 1993, den engelskeOrder of St. John,US Presidential Medal of Freedom og den sovjetiskeLeninordenen. Han (1990) ogModer Teresa er de eneste af ikke-indisk oprindelse, som har fåetBharat Ratna,Indiens højeste civile orden.

Mandela har været gift tre gange. Hans første ægteskab var med Evelyn Ntoko Mase, som endte i skilsmisse i1957 efter 13 år og 4 børn, hvoraf den ene døde som spæd. Han havde et 38-årigt ægteskab medWinnie Madikizela, som han blev separeret fra i (april1992) og skilt fra i marts1996, blandt andet på grund af politisk uenighed. På sin 80-års fødselsdag blev han gift med Graça Machel, enke efterSamora Machel, den tidligere præsident iMozambique og ANC's allierede, som var dræbt i et flystyrt 15 år tidligere.

Privatlivet og forholdene mellem børn, børnebørn og konen fra tredje ægteskab har siden været genstand for offentlig omtale. Tilsyneladende er parterne uenige om, hvordan de skal dele arven, og det medførte, at dele af familien boykottede Mandelas 90 års fødselsdag.[3]

Populærkultur

[redigér |rediger kildetekst]

I 1984 udsendte bandet The Special A.K.A. støttesinglenFree Nelson Mandela.

I 2017 besluttede Randers Byråd at undersøge muligheden for et Nelson Mandela Museum i byen.[4]

Noter og referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. 12Rasmus Dam Nielsen (5. december 2013)."Nelson Mandela er død".Politiken.
  2. Vejen til frihed, Nelson Mandela
  3. ritzau / dpa (27. juli 2008)."Strid i Mandela-familien".Berlingske.
  4. amtsavisen.dk (18. december 2017):Vi tager chancen med Mandela-museet. Hentet 22. december 2017

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]
  • Anthony Sampson;Mandela: the authorized biography;ISBN 0-679-78178-1
  • Nelson Mandela;Long Walk to Freedom: The Autobiography of Nelson Mandela; Little Brown & Co;ISBN 0-316-54818-9 (paperback, 1995)

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Sydafrikas stats- og regeringschefer
Monark (1910–1961)
(under denSydafrikanske union)


Generalguvernør (1910–1961)
under denSydafrikanske union)
Premierminister (1910–1984)
(indtil 1961 under denSydafrikanske union)
Statspræsident (1961–1994)
(underapartheid)
Præsident (siden 1994)
(efter apartheid)
19011925
19261950
19511975
19762000
Fra2001
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nelson_Mandela&oldid=12120414"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp