Nelson Rolihlahla Mandela blev født i Mvezo, en lille landsby i Umtata-distriktet. Da hans far blev frataget sin titel som stamme-høvding, flyttede hele familien til Qunu, hvor Nelsons mor havde familie. I en alder af syv år blev han den første i sin familie, som kom i skole, hvor enmetodistisk lærer gav ham det engelske navn "Nelson". Hans far,Gadla Henry Mphakanyiswa, døde sandsynligvis aftuberkulose, mens Nelson var 12 år gammel[2]. Nelson Mandela startede derefter på enwesleyansk missionsskole ved regentpaladset. EfterXhosa-skik blev hanindviet i en alder af 16 år og begyndte at gå på Clarkebury Boarding Institute (Clarkeburykostskole), hvor han lærte om den vestlige kultur. Han fik sin Junior Certificate-eksamen på to år mod normalt tre.
I1937 skiftede Mandela som 19-årig til Wesleyan College i Fort Beaufort, hvor de fleste kongelige fra Thembu-stammen gik, og begyndte at interessere sig for boksning og løb. Efter at være blevetimmatrikuleret begyndte han på enbachelorgrad ved Fort Hare University, hvor han mødteOliver Tambo, der blev hans ven og kollega for livet.
I slutningen af sit første år blev han involveret i Students' Representative Council (Studenterrådets)boykot af universitetets regler og blev bedt om at forlade Fort Hare. Han drog tilJohannesburg, hvor han færdiggjorde sin bachelorgrad ved University of South Africa (UNISA) via korrespondance og begyndte derefter at læse jura ved Wits University.
Nelson Mandela blev leder af ANC, som står for "The African National Congress", hvilket var en modstandgruppe imodapartheid-systemet i Sydafrika. Efter endemonstration, hvor 70 sorte sydafrikanere blev dræbt, blev gruppen forbudt, og Nelson Mandela blev idømt livstid i fængslet påRobben Island. Her blev han senere løsladt, efter 27 år i fængsel.
Blomsterhilsner ved Nelson Mandela-statuen i London efter hans død
Nelson Mandela døde torsdag den5. december2013 i en alder af 95 år, efter længere tids sygdom iJohannesburg. Det var den sydafrikanske præsidentJacob Zuma, der annoncerede Mandelas død i en tale til nationen og verden.[1]
Som ung jurastuderende blev Mandela involveret i den politiske modstand mod det hvide mindretalstyres nægtelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder til det sorte flertal. Han blev medlem afAfrican National Congress (ANC) i1942 og grundlagde dets mere dynamiske Youth League (Ungdomsforbund) to år senere sammen medWalter Sisulu,Oliver Tambo og andre.
Efter detafrikaner-domineredeNational Partys valgsejr i 1948 med etapartheid-program medraceadskillelse blev Mandela en forgrundsfigur i ANCs Defiance Campaign (Trodskampagne) i1952 og Congress of the People (Folkekongressen) i1955, hvis indførelse af frihedsbrevet gav anti-apartheid-sagen dens grundlæggende program.
Selv om de oprindeligt støttede en ikke-voldelig kamp og blev frikendt i marathon-forrædderisagen fra1956-1961, accepterede Mandela og hans kollegaer nødvendigheden af væbnet kamp efternedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i marts1960 og forbuddet mod ANC og andre anti-apartheid-grupper.
I 1961 blev Mandela leder af ANCs væbnede fløjUmkhonto we Sizwe ("Nationens spyd", eller MK), der indledte en væbnet kamp mod det racistiske styre. Som øverstbefalende blev Mandela også sendt på en slags våbenlejr i Algeriet. I august1962 blev han arresteret og fængslet i fem år for ulovlige udenlandsrejser og opfordring til strejke. I juni1964 blev han dømt igen, denne ganglivstid for sin deltagelse i planlægning af væbnet kamp. Han ankom som fange nummer 466 i 1964, og fik derfor fangenummeret46664. I 1965 blev han idømt livsvarigt fængsel, men kom dog ud igen den 11 februar1990, efter at have siddet inde i over 27 år.
Efter at have afslået at blive løsladt mod at forsage væbnet kamp (februar1985) forblev Mandela i fængsel indtil februar1990, hvor vedvarende kampagner fra ANC og internationalt pres førte til frigivelsen den11. februar efter ordre fra præsidentF.W. de Klerk, der samtidig ophævede forbuddet mod ANC. Mandela og de Klerk delteNobels fredspris i1993.
Som præsident for ANC (juli1991 – december1997) og den første sortepræsident i Sydafrika (maj1994 – juni1999) havde Mandela det overordnede ansvar for overgangen fra mindretalsstyre og apartheid, og han opnåede international respekt for sin opfordring til national og international forsoning. Nogle radikale var dog skuffede over de sociale forandringer i hans regeringstid, særligt regeringens ineffektivitet i forsøget på at hæmme udbredelsen afAIDS.
Mandela blev også kritiseret fra vestlig side for sit nære venskab med diktatorer somCubasFidel Castro ogLibyensMuammar Gadafi, som han kaldte "våbenbrødre". Mandela havde et meget nært forhold til Cuba og betragtede Cuba som "sit andet hjem". Mandelas beslutning om at indsætte sydafrikanske tropper til at nedkæmpe kuppet i 1998 iLesotho er også et kontroversielt emne.
Da Mandela fratrådte som præsident i1999, blev han talsmand for forskellige sociale- og menneskerettighedsorganisationer.
I2002 og2003 gav Mandela interviews og holdt flere taler, hvor han angrebUSA og i særdeleshedBush-administrationens udenrigspolitik. Mandela sagde bl.a. at USA er en trussel mod verdensfreden, og at "hvis der er ét land, der har begået ubeskrivelige grusomheder i denne verden, så er det USA". I 2003 støttede Mandela 46664 AIDS-pengeindsamlingskampagnen med navn efter hans fangenummer.
I2008 blev ANC og Mandela officielt slettet af USA's terror-liste. Mandela var indtil da, i lighed med andre højtstående medlemmer af ANC, stemplet af USA som terrorist og havde indrejseforbud i USA på grund af bevægelsens kamp mod det hvideapartheidstyre iSydafrika.
Mandela modtog over 250 hædersbevisninger, bl.a.Nobels fredspris i 1993, den engelskeOrder of St. John,US Presidential Medal of Freedom og den sovjetiskeLeninordenen. Han (1990) ogModer Teresa er de eneste af ikke-indisk oprindelse, som har fåetBharat Ratna,Indiens højeste civile orden.
Mandela har været gift tre gange. Hans første ægteskab var med Evelyn Ntoko Mase, som endte i skilsmisse i1957 efter 13 år og 4 børn, hvoraf den ene døde som spæd. Han havde et 38-årigt ægteskab medWinnie Madikizela, som han blev separeret fra i (april1992) og skilt fra i marts1996, blandt andet på grund af politisk uenighed. På sin 80-års fødselsdag blev han gift med Graça Machel, enke efterSamora Machel, den tidligere præsident iMozambique og ANC's allierede, som var dræbt i et flystyrt 15 år tidligere.
Privatlivet og forholdene mellem børn, børnebørn og konen fra tredje ægteskab har siden været genstand for offentlig omtale. Tilsyneladende er parterne uenige om, hvordan de skal dele arven, og det medførte, at dele af familien boykottede Mandelas 90 års fødselsdag.[3]
.jpg)
.svg)
.svg)
