Neil Alden Armstrong (født5. august1930 - død25. august2012[1]) var den amerikanskeastronaut, som blev det første menneske, der betrådteMånen, hvilket skete den21. juli1969 (Apollo 11).
Armstrong blev født iWapakoneta,Ohio og gjorde tjeneste iKoreakrigen somjagerpilot fra hangarskibet USS Essex. Han fløj 78 kampmissioner[2] iGrumman F9F Panther, og måtte en enkelt gang redde sig medkatapultsædet[3]. Neil Armstrong gik påUniversity of Purdue, der ligger iWest Lafayette,Indiana. Han blev herefter civiltestpilot forNASA og fløj raketflyetX-15. Armstrong blev udvalgt til astronaut i1962.
Han varkaptajn påGemini 8 i marts1966, hvor den første sammenkobling mellem to rumfartøjer lykkedes. Imidlertid fik en kortslutning Gemini 8 til at snurre rundt, og kun ved en snarrådig indsats fik Armstrong reddet Gemini 8. I1968 var han kaptajn for reservebesætningen tilApollo 8, og året efter i1969 fungerede han som kaptajn påApollo 11 under den første månelanding. På denne rejse mod Månens overflade den20. juli 1969 måtte Armstrong overtage styringen af månelandingsfartøjetØrnen for at undgå en landing i et klippefyldt område. Hans første ord fra Månen var: "Houston, her er Stilhedens Base. Ørnen er landet". Kl. 03.56.20 den21. juli1969 trådte Armstrong ned på Månens overflade og kunne udtale de siden så berømte ord:
- That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind.
Lyt ? - "Det er et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden."
Efter månelandingen forlod han NASA og blev professor i ingeniørvidenskab på universitetet i Cincinnati. Han blev af præsidentRonald Reagan udpeget til medlem (næstformand) iRogers-kommissionen, der skulle undersøge ulykken medrumfærgenChallenger.
Neil Armstrong var gift medJanet Shearon (g. 1956–1994) og fik tre børn (Mark, Eric og Karen). Han levede sine sidste år iCincinnati,Ohio. Han døde den 25. august 2012 af komplikationer efter en hjerteoperation.