Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset frasmåstaterneMonaco,Vatikanstaten,Malta ogSan Marino).[4] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade medVaalserberg på 321 meter som det højeste punkt ogZuidplaspolder i kommunenZuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning erLammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet vedinddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning afindsøer og 26 % af landarealet er beskyttet afdiger. Nederlandene har rundet 18.000.000 indbyggere 15. august 2024[1], der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.893 km²[betvivles] i Europa. Befolkningstæthed: 531 indbyggere per km² landareal, 433,3 per km² samlet areal.
Navnet Holland kommer fraoldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.
Nederlandene betyder enten delavtliggende lande, der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderneEems,IJssel,Rhinen,Maas ogSchelde, eller denedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland.
Pånederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet).
På dansk kaldes landet overvejendeHolland i almindelig tale[5], mensNederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.[kilde mangler] Den forkortede formNederland bruges stort set ikke på dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og ogsåflamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.[6]
En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives somNederlandene og det officielle protokollære navn somKongeriget Nederlandene i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."[7]
I middelalderen var dehistoriske Nederlande, hvorBeneluxlandene nu ligger, primært en del af detTysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne afBurgund.
Omkring 1500 kom hele området underhuset Habsburg, efter atMaria af Burgund (farmor til Christian den 2.'s dronningElisabeth af Burgund) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejserMaximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til detTyske Rige svagere.
Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande underFilip 2. af Spaniens herredømme.
I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerteCalvinisme. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftigmodreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i1568 varlyst i band for kætteri.
Den 26. juli1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin:Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyenAntwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved denWestfalske Fred. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nationBelgien.
I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blevRepublikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa medAmsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationenNieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt tilNew York, opdagelsen afAustralien, som blev kaldt forNieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværendeIndonesien.
Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere somJohannes Vermeer ogRembrandt og filosoffenSpinoza er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldtGuldalderen (De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet.
Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, daFrankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede tilStorbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, denBataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstatenKongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet.
I1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnetKongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.
Nederlandene undgik1. verdenskrig, men blev besat under2. verdenskrig, og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter afBeneluxunionen ogden Europæiske Union. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at stå under flere meter havvand, og mange mistede livet.
DeNederlandske Antiller ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande i Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986.[8]
Kong Willem-Alexander af husetOranje-Nassau har været landetsstatsoverhoved siden2013. De nederlandskeregeringer består af enkoalition, da et enkeltpolitisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Siden 2. juli 2024 harDick Schoof været premierminister. Ruttes forgænger som ministerpræsident varMark Rutte fra VVD, der var ministerpræsident 2010-2024. Rutte var den premierminister, der har siddet længst på posten.
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet forStaten-Generaal. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde år ved direkte valg.
De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødtNord- og Syd-Holland
ProvinserneNoord-Holland,Zuid-Holland,Zeeland,Friesland ogGroningen er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system afdiger beskytter disse områder modoversvømmelse, og et stort antalpumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. heleFlevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav –poldere. Det højeste punkt,Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet. Det laveste,Zuidplaspolder på -6,72 m, ligger i kommunen Zuidplas iZuid-Holland nordøst for Rotterdam.
Landet deles i tre hovedområder affloderneRhinen (Rijn),Waal ogMaas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektgrænser.
Arealet af vand er 7.650 kvadratkilometer.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderatkystklima med kølige somre og milde vintre.
Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet.
I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindstRoyal Dutch Shell,Vitol,ING Group ogPhilips. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer.[9]
For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger iSociaal Economische Raad mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Serviceindustrien står for over 70 % af økonomien, mens industri og håndværk står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 1,5 % kommer fra landbruget.
De største eksportmarkeder for nederlandske varer er:
Økonomien er bredt funderet på en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge.
Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen iRotterdam, der er Europas største.
I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion afhalvledere.
Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne iNordsøen. Det gælder ikke mindst indenfornaturgas, hvor landet erVesteuropas næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornår?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km2 store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslået 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m3 naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en såkaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 iKolham nærSlochteren (kommune:Midden-Groningen) øst for storbyenGroningen, hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undgå jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne på ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m3 i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsenDrenthe.
Provinserne består af i alt 342kommuner (gemeenten) per 1. januar 2023. Sydvest for Rotterdam centrum, syd for Rotterdam kommune, dannedeBrielle,Hellevoetsluis ogWestvoorne den nye kommuneVoorne aan Zee i Zuid-Holland 1. januar 2023. De 32 mest folkerige kommuner, som har rundet 100.000 indbyggere hver, har sammenlagt omkring syv millioner indbyggere (2024). Derudover er landet inddelt i 21vandadministrationer (waterschappen) (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der både skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk.
Holland har en særlig pendant tiljulemanden, idetSinterklaas fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper,Zwarte Piet, giver gaver til de artige børn.
I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. På nederlandsk hedder detKoninkrijk der Nederlanden.
Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság[10]
![Hollands placering (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union (lysegrøn) – [Forklaring]](/mt/?noimg=&dark=on&url=https%3a%2f%2fda.wikipedia.org%2fwiki%2fFil%3aEU-Netherlands.svg)
