Naturfarvning (ellerplantefarvning) er farvning med naturligefarvestoffer, udvundet af f.eksplanter,svampe oginsekter. Processen er forskellig alt efter, hvad der farves med og hvad der farves på. Planter og svampe skal indsamles når mængden af farvestoffer er størst, nogle har dog godt af at tørre før brug.
Naturfarvning har været den primære måde at farve klæde på frem til man begyndte at opfinde syntetiske farvestoffer i midten af1800-tallet.
Der er gjortarkæologiske fund franeolitikum der viser at tekstilfarvning har fundet sted helt tilbage til denne periode. IKina har farvning med planter,bark og insekter sporet tilbage mere end 5.000 år siden.[1] I Danmark kender vi til fund af farvede tekstiler allerede fra den tidligejernalder. Analyser af tekstiler fra for eksempelmoselig fra denne periode giver en ide om ganske farvestrålende tøj. Farverne blev hentet i naturen eller købt dyrt på et af tidens markeder i f.eks.Ribe,Birka ellerHedeby.[2]
I 1600 og 1700-tallet blev der stadig farvet stof på landet, hvorfra vi kender flere farvebøger med opskrifter. Men de mere krævende metoder blev samlet hos by-farveren hvor hjemmevævede stoffer kunne indleveres. Den bevaredefarvergård i Ebeltoft er i dag et specialmuseum for plantefarvning underMuseum Østjylland.[2]
I 1970'erne blev det populært at farvegarn med planter. I moderne tid bliver naturfarvning særligt brugt til tekstiler der skal vise særligeøkologiske hensyn,selvforsyning eller i forbindelse medreenactment. Mange reenactorer går op i, at deres tøj er farve på samme måde, som man gjorde i perioden der reenactes. Vissemuseer benytter også naturfarvning til deres dragter i forbindelse medliving history. Dette inkluderer bl.a.Middelaldercentret vedNykøbing Falster, der har et farveri[3] samt en gruppe dedikeret til plantefarvning.[4]
Visse farver kan ændres afhængig af, hvilke type kar ellergryde der farves i. Birkeblade giver således en gullig farve i enkobberkedel, mens man får en grønlig farve i engrukedel afjern.
Adskillige danske planter egner sig til at indsamle og farve med.
Det er ikke alle svampe der indeholder farvestoffer der kan bruges til at farve med. Det er kun få, ud af de mange Danske svampe, vi kan bruge til formålet. Til gengæld kan man, hvis man er heldig, udvinde nogle yderst smukke røde, orange og gule farver som er svære at frembringe med planter.
Allerede imiddelalderen brugte man insektfarvning i Danmark, ved at importerebladlusenkermes vermilio, der giver en kraftig rød farve, fraMiddelhavsområdet og særligtDen Iberiske Halvø. I nyere tid begyndte at importere cochenille-lus fraMexico.
Cochenillelus – giver en stærk pink til rosarød farve