Narkolepsi er enkronisk neurologisk lidelse, hvor hjernen har nedsat eller manglende evne til at regulere søvnen. Det resulterer i, at patienter med lidelsen pludselig kan rammes af en voldsom trang til atsove, der kan sammenlignes med den følelse en rask oplever efter at have været søvnberøvet i 24-48 timer. Det betyder, at når denne trang først melder sig, er den stort set uimodståelig. Narkolepsi har desuden en rækkesymptomer, der kan være umærkelige og mere generende end selve søvntrangen. Udtrykketnarkolepsi kommer af det franske ordnarcolepsie, som den franske lægeJean-Baptiste-Édouard Gélineau skabte ved at kombinere de græske ord νάρκη (narkē, "sløvhed") og λῆψις (lepsis, "anfald").
Selv om narkolepsi lyder som en uskyldig sygdom, er den et storthandicap. Narkolepsilidende kan ikke køre bil og har svært ved at køre i bus og tog uden ledsager, fordi de med stor sandsynlighed falder i søvn undervejs. Desuden har de ofte svært ved at gennemføre en uddannelse, da de ikke kan holde sig vågne til lektioner og foredrag.
Narkoleptikeres behov for at sove opstår oftest i situationer, hvor de foretager sig noget ensformigt: kører, modtager undervisning, sidder i møde eller arbejder. For nogle narkoleptikere kan behovet for at sove komme helt pludseligt også i aktive situationer. Søvnanfaldene varer fra et par minutter til op mod en halv time.
For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig føler sig udhvilet. Selv om de sover mere om natten eller tager en eftermiddagslur, består en underliggende følelse af træthed. Narkoleptikere bliver derfor opfattet som sløve og ugidelige.
Ved en neurologisk sygdom har patienten pligt til at meddele den til myndighederne i forbindelse med kørekort. Krav til at få kørekort som narkoleptiker er ligestillet med en epileptiker[1]. De får en tilladelse på baggrund af en lægelig vurdering. Den foretages bl.a. ud fra, hvornår patienten sidst har fået anfald og omfanget af dem.
Katapleksi: De fleste narkoleptikere oplever desudenkataplektiske anfald, kortvarige tab af kontrol med musklerne, hvor de afslappes. Ofte varer de få hundrededele sekunder, så omgivelserne sjældent bemærker dem. For nogle patienter er anfaldene hurtige nik med hovedet og en kortvarig sammensynkning af overkroppen. Kun en lille del af dem falder helt sammen. Disse anfald opstår for det meste, når patienten er ivrig, begejstret eller ophidset. Sex kan være en udfordring for dem, der er særligt plagede af katapleksi. Der er dog narkoleptikere, der slet ikke oplever katapleksi og kataplektikere, der ikke oplever narkolepsi.
Narkoleptikere har større mulighed for at oplevesøvnparalyse oghallucinationer i forbindelse med søvnen end andre.
Narkolepsi behandles ofte medRitalin, der har en række bivirkninger, og virkningen varer kun 3-4 timer. Et nyere middelModiodal giver færre bivirkninger og skal ikke tages så ofte, men er meget dyrt. Derfor skalpatienten haveLægemiddelstyrelsens tilladelse for at opnå tilskud. Det er en omfattende proces og opnås kun, hvis behandling med Ritalin giver uantageligt mange bivirkninger.
Katapleksien behandles i Danmark typisk medAnafranil, der normalt anvendes moddepression.
