| Vy | |
|---|---|
_75-39_i_Vy-dekor%2c_Sundhaugen%2c_Drammen.jpg) Et Vy type 75-tog i Drammen. | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Brancher | Kollektiv trafik, jernbanetransport |
| Grundlagt | 1. december 1996 |
| Etableringssted | Oslo,Norge |
| Hovedsæde | Oslo,Norge |
| Regnskab | |
| Resultat | NOK 564 mio. (2019) |
| Organisation | |
Antalansatte | 11.484 (2019) |
| Ejer | Samferdselsdepartementet |
| Datterselskaber | CargoNet Vy Tåg Flåm Utvikling Agilia Vy Gjøvikbanen Vy Buss Vy Tog Fjord Tours Group Vy Mobility |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates | no/984661177 |
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Vy, tidligereNorges Statsbaner (NSB), er en norsk statsejet virksomhed og hører under Samferdselsdepartementet. Virksomheden er den største aktør på det norskejernbanemarked for passagertransport.
Norske statsbaner blev dannet i1883 som en fælles virksomhed for alle jernbaner, der var åbnet siden1861. Før oprettelsen blev de norske jernbaner drevet af forskellige inden- og udenlandske selskaber. Statsbanerne kom til at varetage alt vedrørende jernbanedrift: spor, materiel, stationer og togtrafik.
I1996 blev daværende NSB opdelt i NSB BA, NSB Gods AS (det nuværende CargoNet) ogJernbaneverket. Jernbaneverket fik ansvaret forinfrastrukturen, mens NSB BA kørtetogene, og NSB Gods varetog godstransporten.
Pr2000 var offentligheden nægtet indsyn i det statsejede selskab. Gentagneskandaler og afsløringen af svigt på alle plan i NSB dannede baggrund for kravet om indsyn fra en samlet opposition. I et brev tilVerdens Gang inovember 2000 støttede daværendetrafikministerTerje Moe Gustavsen NSB i at "som forholdene er i dag, anses NSB BA ikke at omfattes afoffentlighedsloven".Høyre,Fremskrittspartiet,Venstre,Senterpartiet ogKristelig Folkeparti forlangte et umiddelbart pålæg om åbenhed, mensArbeiderpartiet ogSosialistisk Venstreparti modsatte sig det.Stortingsflertallet fik fuld støtte frajuridisk hold. Både Erik Boe[1] og Henning Jakhelln,[2]professorer ioffentlig ret vedUniversitetet i Oslo, beskrev det tilVG som helt uholdbart, at NSB var undtaget offentlighedsloven.[3]
Den 1. juli2002 blev NSB omdannet til et statsejetaktieselskab, og samme år blev den tekniske vedligeholdelse og godstransporten også gjort til selvstændigeaktieselskaber.
Begyndelsen af 2000'erne var dårlige år for NSB efterjernbaneulykken vedÅsta station påRørosbanen, som kostede 19 mennesker livet. Folk sad indeklemte i det brændende tog, mens flammerne spredte sig, og hjælpemandskaberne ikke kunne gøre andet end at give dem indsprøjtninger, så de sov ind, inden ilden nåede hen til dem.[4] Der var mangel pålokomotivførere, som NSB selv havde sagt op,[5] hyppige forsinkelser,[6] lukkede stationer[7] og problemer med nyt togmateriel, som blev indkøbt fra udlandet og ikke tålteisdannelsen, som må påregnes i norskehøjlandsområder.[8]
I2019 slogNettbuss og NSB sig sammen og blev til Vy,[9] officielt Vygruppen A/S,[10] til stor protest fra de ansatte.[11] Også politikere reagerede,[12] og den folkelige protest var stor ("For mig er det NSB, der gælder, Uanset.").[13] Navneskiftet kostede 280 millioner kroner.[14] Til overmål var navnet allerede taget i brug af andre virksomheder.[15]
Kundetilfredsheden steg noget i 2019, da togenes punktlighed steg noget.[16]
