Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi (arabisk محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu erUsbekistan, død ca. 850) var enpersisk[1][2]matematiker,astronom,astrolog oggeograf. Det meste af livet arbejdede han som videnskabsmand iVisdommens hus (Bayt al-Hikma) iBagdad. Som en afalgebraens grundlæggere regnes han blandt de største matematikere i historien ved siden af navne somArkimedes ogBrahmagupta.[3]Eponymetalgoritme er direkte afledt af hans navn.
Muhammad al-Khwarizmi var blandt de første videnskabsfolk, der deltog i aktiviteterne i Bayt al-Hikma. Han rejste tilBagdad for at studere, men blev selv efterhånden leder af Visdommens hus i Bagdad, et centrum for den videnskabelige opblomstring, der fandt sted iAbbaside-kalifatet iMiddelalderen, og som er kendt under navnetden islamiske guldalder. Al-Khawarizmi var kendt somastronom og skrev både teoretiske astronomiske arbejder og nogle praktiske instrukser om brug af etsolur og fremstilling af etastrolabium, ligesom han opstillede tabeller over længde- og breddegrader for verdens kendte steder. Han skrev også en bog om "den indiske regnemåde", som præsenterede det indtil da ukendtetitalssystem (som stammede fraIndien) for denvestlige verden og er dermed indirekte en stor del af årsagen til, at vores talsystem i dag er kendt som "arabertal".[3]
Hans største matematiske bidrag er imidlertid knyttet tilalgebra, og sammen medDiofant regnes han som algebraens far. Selve ordetalgebra stammer fra det arabiske ordal-jabr, som var en af de to metoder, han brugte for at løseandengradsligninger, og som også optrådte i titlen på den revolutionerende afhandling, han skrev, og som regnes for hans største bedrift:Al-kitāb al-mukhtaṣar fī ḥisāb al-ğabr wa’l-muqābala eller som den latinske oversættelse hed:Liber Algebræ et Almucabola.[3] Bogen var et bestillingsarbejde frakalifal-Mamun, der ønskede en håndbog i matematik, der kunne være til nytte for befolkningen ved løsningen af en række dagligdags problemer. al-Khwarizmi opstillede derfor en lister over en række klassiske matematiske problemer og deres løsninger, f.eks. opmåling af landstykker, handelstransaktioner og deling afarv. Det geniale ved al-Khwarizmis fremstilling var imidlertid, at han føjede en rent teoretisk indledning til sit værk, hvor han på en struktureret facon fremlagde de forskellige teoretiske løsningsmetoder, der blev taget i brug i de praktiske afsnit. Med al-Khwarizmis bog blev de ræsonnementer, man foretog om de praktiske spørgsmål, der skulle løses, løsrevet fra de konkrete anledninger og gjort til et selvstændigt studium. Dermed var algebraen bragt til verden.[3]
Etmånekrater, 'Al-Khwarizmi' er opkaldt efter ham.
.png)
