Wolfgang Amadeus Mozart (døbtJohannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart) (født27. januar1756 iSalzburg, død5. december1791 iWien) var en Salzburger-komponist. Han er almindeligt anerkendt som en af de størstekomponister af klassisk musik. Han er en afwienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.[4]
Mozart og hans søsterMaria Anna Mozart varvidunderbørn. Han spilledecembalo fra han var tre år[5] og begyndte at komponere som femårig og optrådte for kongelige iEuropa.[6] Senere spillede han også klaver og violin.[7] Da han var 17 blev han ansat som hofmusiker iSalzburg, men blev rastløs, og rejste for at finde sig en bedre ansættelse, alt imens han komponerede mange værker. Da han besøgteWien i 1781, blev han fyret fra sin position i Salzburg. Han valgte at blive i hovedstaden, hvor han opnåede berømmelse, men lidet økonomisk sikkerhed. I løbet af sine sidste år i Wien komponerede han mange af sine bedst kendtesymfonier,koncerter,operaer og dele af hansRequiem, som blev efterladt ufærdigt ved hans død. Omstændighederne ved hans tidlige død er siden blev genstand for megen mystik. Han efterlod sig sin kone Constanze og deres to sønner.
Mozart som barn, anonymt oliemalieri (1763), formentlig afPietro Antonio Lorenzoni.Dåbsindførsel fra 28. januar 1756.
Mozart blev født omkring kl. 20 om aftenen d. 27. januar 1756[10] iSalzburg (i nuværendeGetreidegasse nr. 9)[11] der på den tid var et fyrsteærkebispedømme i dettysk-romerske rige. Han var søn af en tysk komponist,Leopold Mozart (1719 –1787), og hans hustru Anna Maria Pertl (1720 –1778). Leopold Mozart var vice-kantor ved ærkebiskoppen af Salzburgs hof.[12]
Wolfgang var parrets syvende barn. Tre var døde i en tidlig alder, da søsteren Maria-Anna ("Nannerl") blev født i1751). Yderligere to døde mellem Maria-Annas og Wolfgangs fødsel.[13]
Han blev døbtJoannes Chrysost[omus] Wolfgangus Theophilus.Theophilus betyder "elsket af Gud": Gottlieb på tysk, Amedeo på italiensk og Amadeus på latin.[14] Mozart blev ikke i sin egen levetid kaldt "Amadeus". Kun enkelte gange har han selv brugt det i breve, for at gøre lidt grin med sig selv. Han har i sådanne situationer skrevet Wolfgangus Amadeus Mozartus.[15] Han underskrev dog en vis mængde breve "Wolfgang Amadè Mozart" uden antydning af humor eller selvironi.
Mozart viste vidunderbarnets evner for musik allerede som treårig. Han havdeabsolut gehør og en fremragende hukommelse.[kilde mangler] Hans evner forbløffede omgivelserne og tilskyndede faderen til at lære ham at spillecembalo, fra han var tre år. Den unge Mozart lærte derefter at spilleviolin ogorgel samt at komponere.[16][17] Han kunne læse etpartitur og spille i takt, før han kunne læse, skrive og regne. I en alder af seks år (1762) komponerede han sine første værker (menuetterne KV 2, 4 og 5 samtallegroen KV 3).[kilde mangler]
På rejsen fik han indtryk af nye musikalske strømninger. Han mødte to musikere, der fik stor betydning for ham:Johann Schobert i Paris ogJohann Christian Bach (Johann Sebastian Bachs yngste søn[19]) i London. Sidstnævnte åbnede Mozarts øjne for klaveret, der var opfundet i århundredets begyndelse, og for den italienske opera. Han lærte ham også at skrive symfonier. Mozart skrev sine tre førstesymfonier i London.[18]I1767 skrev Mozart 11 år gammel sin første opera,Apollo og Hyacint (KV 38), der bygger på en latinsk komedie. Da de kom tilbage til Østrig, tog han til Wien, hvor han komponerede to andre operaer,Bastien og Bastienne ogLa finta semplice, i sommeren1768 i en alder af 12 år. Året efter blev han udnævnt til koncertmester af ærkebiskoppen. Hans fader sørgede for et ulønnet orlov, så sønnen kunne komme til Italien.[kilde mangler]
Fra1769 til1773 opholdt Mozart sig regelmæssigt i Italien, hvor han studererede opera, en musikalsk form han senere skrev mesterværker i (Figaros Bryllup,Don Giovanni,Così fan tutte) takket være sit arbejde med vokalharmonisering[forklar yderligere] og sin beherskelse afpolyfoni. I Italien fik han forbindelse medGiovanni Battista Martini. Han blev medlem afAccademia Filarmonica iBologna, som ellers kun optog medlemmer over 20 år.PavenClemens XIV udnævnte ham tilCavaliere dello speron d'oro. Paven havde hørt, at Mozart havde nedskrevet Allegris 'Miserere' efter gehør. Mozart var kommet forbi i påskeugen og havde hørt det ottestemmige værk og gik hjem for at skrive kompositionen ned. Næste dag kom Mozart tilbage for at høre værket igen og rette et par fejl.[20]
Den16. december1771 døde ærkebiskop Schrattenbach. Ærkebiskop Colloredo blev nu Mozarts nye arbejdsgiver.[21]
Mozart var ulykkelig i sin fødeby. Hans nye arbejdsgiver brød sig ikke om, at han rejste. Han foreslog, at han i stedet skrev stykker til religiøse formål. Som 17-årig havde Mozart svært ved at acceptere situationen. Forholdet til ærkebiskoppen forværredes i de tre følgende år.[22] I Wien stiftede Mozart bekendtskab medJoseph Haydn.[23] De korresponderede, og der opstod et venskab præget af gensidig beundring, der varede hele livet.[kilde mangler]
I 1776 besluttede Mozart, 20 år gammel, at forladeSalzburg.[22]Ærkebiskoppen afviste at lade faderen rejse og pålagde ham at søge sin afsked som koncertmester. Efter et års forberedelser tog Mozart af sted med sin mor, først til München, hvor han ikke fik nogen stilling, og så tilAugsburg og til sidst tilMannheim, hvor han knyttede venskab med adskillige musikere. Men hans forsøg på at opnå en stilling der blev frugtesløse. Det var i Mannheim, at han forelskede sig i sangerinden Aloysia Weber. Det udløste faderens vrede. Han bad Mozart tænke på sin karriere.[kilde mangler] Stærkt forgældet indså Mozart, at han måtte finde en stilling, og han tog til Paris i marts1778.[24]
Han håbede at kunne få hjælp afMelchior Grimm, som havde hjulpet med turneen, da Mozart var syv år gammel. Dette viste sig dog forgæves, og Mozart fik ingen fast stilling og havde endda svært ved få betaling for sine værker på grund af den økonomiske krise i Frankrig. Moderen blev syg under opholdet og døde den3. juli. Mozart tog derfor tilbage til Salzburg, hvor faderen havde fået overbevist ærkebiskoppen om at genansætte ham. På vejen kom Mozart tilMünchen, hvor Weber-familien bor. Aloysia havde imidlertid fundet en anden mand, og det var en nedtrykt Mozart, der vendte tilbage til Salzburg den29. januar1779, hvor han fik sin tidligere stilling tilbage.[25]
Dette portræt af Mozart blev malet i1777 iSalzburg af en ukendt maler forfader Martini iBologna, som havde bestilt det til sit galleri med portrætter af komponister. Portrættet befinder sig nu på Civico Museo Bibliografico Musicale i Bologna. Leopold Mozart skrev om portrættet i et brev til Fader Martini, dateret22. december 1777 :Malerisch hat es wenig wert, aber was die Ähnlichkeit anbetrifft, so versichere ich Ihnen, daß es ihm ganz und gar ähnlich sieht (Som kunstværk er det kun af ringe værdi, men jeg kan forsikre Dem om, at med hensyn til ligheden med den portrætterede er det perfekt.)
I november1780 modtog han en bestilling på en opera til München, og han tog af sted, som han var berettiget til ifølge sin kontrakt. Uropførelsen af værket,Idomeneo, Rè di Creta, fandt sted29. januar1781[26] og blev modtaget entusiastisk af publikum. Da han vendte tilbage til Salzburg, måtte han følge sin arbejdsgiver til Wien, hvor ærkebiskoppen gjorde et offentligt nummer ud af at behandle ham dårligt, inden han endeligt afskedigede ham. Mozart slog sig nu ned i den østrigske hovedstad som uafhængig komponist.[27]
Uden faderens og arbejdsgiverens myndige tilstedeværelse kunne Mozart endelig komponere frit. I1782 bestilte kejserJoseph II en opera hos Mozart, der skulle blive tilBortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail). Denneopera på tysk fikChristoph Willibald Gluck, der var komponist og leder af de offentlige koncerter i Wien, til at lykønske Mozart.[kilde mangler]
Mozart lærte nu den yngste af fru Webers døtre,Constanze, at kende og besluttede sig for ægteskab med hende uden at afvente faderens skriftlige billigelse. Brylluppet stod den4. august1782.[28] Kort tid efter gjorde baron von Svieten Mozart opmærksom på to komponister, der var glemt på denne tid, nemligJohann Sebastian Bach ogGeorg Friedrich Händel. Mozart blev fascineret af Bachs kontrapunkt, som fik direkte indflydelse på hans store messe i c-mol KV 427 og på flere senere værker.[kilde mangler] Samme år begyndte han en serie på seks kvartetter, som han dedikerede til sin venJoseph Haydn. De var færdige i1785.[29]
I1784 blev Mozart interesseret ifrimureriet.[30] Han steg hurtigt i graderne og blev såkaldtmester i april1785.[kilde mangler] Han skrev flere værker til sine frimurerbrødre, herunderMaurerische Trauermusik KV 477.[31]
I1786 mødte MozartlibrettistenLorenzo da Ponte, der var ansat som digter ved teatret i Wien. Da Ponte overbeviste kejseren om at give tilladelse til en opera baseret påFigaros Bryllup (Le Mariage de Figaro) afBeaumarchais, selv om kejseren tidligere havde forbudt stykket, da det var undergravende.[32] Mozart satte musik til Lorenzo da Pontes libretto og premieren påFigaros Bryllup (Le nozze di Figaro) fandt sted den1. maj1786 iWien. Den blev en succes, men blev taget hurtigt af plakaten. Mozart tog derfor tilPrag, hvor operaen opførtes og fik en meget stor succes.[33] Som en gestus mod byen skrev han sin symfoni nr. 38,Pragersymfonien.[34]
I Prag modtog han en bestilling på en ny opera til næste sæson. Mozart bad Lorenzo da Ponte om at skrive librettoen tilDon Giovanni.[kilde mangler] Den28. maj1787 døde faderen.[35] Dødsfaldet påvirkede Mozart meget og fik indflydelse på kompositionen af den opera, som han var i gang med.[kilde mangler]Don Giovanni uropførtes iPrag den29. oktober1787 med stor succes,[36] en succes der dog ikke blev gentaget i Wien.[kilde mangler]
Mozart i1789, tegning af Doris Stock (76 x 62 mm). Dette billede af Mozart er et af de få der virkelig ligner ham.
I de sidste år af sit liv blev Mozart ofte syg, og han var dybt forgældet,[37] selv om han havde succes med sine værker og blev meget godt betalt, men han levede over evne.[kilde mangler] Han komponerede meget:sonater, koncerter, symfonier, operaer (herunderCosì fan tutte, det sidste værk medLorenzo da Ponte).[38]
I1791 bestilteEmanuel Schikaneder – en af Mozarts venner frafrimurerlogen og leder af det lilleTheater an der Wien – en opera af Mozart. Schikaneder leverede selv librettoen. Det blev til syngespilletTryllefløjten (Die Zauberflöte). Uropførelsen den30. september blev en stor succes.[41]
I juli bestilte en ukendt mand en dødsmesse, etrequiem. Bestilleren ønskede at være anonym, men vi ved i dag, at det var grevWalsegg[kilde mangler]. Han ønskede antagelig enten at lade sine venner gætte, hvem der var ophavsmand til værket, eller selv at tage æren for det.[42]
Mozart, der var tynget af sygdom og gæld, måtte nu påtage sig en ekstra stor arbejdsbyrde, for han havde i begyndelsen af august allerede modtaget en bestilling på en opera,Titus (La Clemenza di Tito) KV 621, til Leopold II's kroning som konge afBøhmen. Mozart skrev værket på tre uger.[kilde mangler]
Han døde i 5. december 1791 i en alder af 35 år sandsynligvis som følge af sit generelt skrøbelige helbred.[43] Han fik ikke færdiggjort sitRequiem. Det blev efter Constanzes ønske afsluttet af en af hans eleverFranz Xaver Süssmayer.[44] En anden afslutning af værket skrevSigismund von Neukomm; hans version blev opført i1819 iRio de Janeiro.[45]
Mozart blev begravet på kirkegårdenSt. Marx[46] i en forstad til Wien i en grav, som familien Mozart delte med nogle venner.[kilde mangler] Alt i overensstemmelse med kejser Leopold II's love og forordninger. En mindegudstjeneste fandt sted iPrag den14. december med tusinder af deltagere. Emanuel Schikaneder organiserede en mindegudstjeneste i Wien. Her spilledes formentlig begyndelsen afRequiem (introitus og kyrie). Siden blev der oprettet en æresgrav for Mozart påWiener Zentralfriedhof, uden at hans jordiske rester blev overført, da de ikke kunne opspores.[47]
Constanze blev senere gift med den danskediplomatGeorg Nicolaus Nissen, der påbegyndte den første egentlige Mozart-biografi.[49] Nissens boede i København fra 1810 til 1820.[50] Parret rejste i nogle år indtil de i 1824 slog sig ned i Salzburg, hvor Georg Nicolaus Nissen døde 1826. Biografien over W. A. Mozart blev først udgivet af Constanze to år efter Nissens død.[51]