Mongoler ogtyrkiskefolkeslag som var dem nært beslægtede, boede i1100-tallet i det som nu erMongoliet, samt dele afSibirien og det nordvestligeKina. Mongolerne havde igennem århundreder og op til slutningen af 1100-tallet været opdelt inomadiske stammer og de var ofte i blodige fejder med hinanden.
Omkring år 1200 forenedes et antal mongolske stammer og dannede den første statsdannelse under ledelse afDjengis Khan (1160'erne-1227). Djengis Khan blev i1206 udråbt til hersker, og med sin nye titel drog han ud på store erobringer. Han erobrede store dele afAsien ogEuropa; hans erobringer nåede hele vejen op til grænsen tilØstrig. Mongolerne havde klare regler. Der varreligionsfrihed, men der var ogsådødsstraf forspionage,tyveri,desertering ogægteskabsbrud.
Hemmeligheden ved de mongolske erobringer var den specielle mongolskehest. Hver rytter red en hest og trak to heste efter sig, rytteren skiftede mellem hestene for at de aldrig skulle være trætte. De mongolske ryttere havde også en effektiv postombæring der blev kaldtUrton-systemet: hver 30-40 km var der en ny hestestation hvor de fik nye friske heste. Det gjorde at det var den samme rytter der fortsatte på nye heste hele tiden.
Efter Djengis Khans død blev hans rige opdelt til hans fire sønner som måtte styre hver deres del. Hans barnebarnKublai Khan (1215-1294) erobrede Kina og grundlagde det Kinesiske dynasti "Yuan".
Her blev det mongolskeskriftsprog og kultur udviklet. Mongolerne kunne dog ikke til sidst holde sammen på det hele og endte med at falde gradvist tilbage det hvor de kom fra.
