Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Monarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Verdens stater farvet efterstyreform1
     Præsidentrepublikker2     Semi-præsidentrepublikker2
     Republikker med en udøvende præsident, der vælges eller nomineres af en lovgivende forsamling, der potentielt dannerparlamentarisk grundlag.     Parlamentariske republikker2
     Parlamentariskekonstitutionelle monarkier     Konstitutionelle monarkier, der har en separat regeringschef, men hvor kongefamilien stadig har betragtelig udøvende og/eller lovgivende magt
     Absolutte monarkier     Etpartistater
     Lande, hvor forfatningsmæssige regeringsbestemmelser er blevet suspenderet (f.eks.militærdiktaturer)     Lande, der ikke passer ind i ovenstående kategorier (f.eks.provisoriske regeringer).
1Flere stater, der forfatningsmæssigt er flerpartirepublikker beskrives af omverdenen som autoritære stater. Dette kort repræsenterer kunde jure-styreformen, og ikkede facto-graden af demokrati.

Monarki er betegnelsen for enstyreform i enstat eller flererigsdele, hvor én person,monarken, erstatsoverhoved for livstid. Ordet kommer fragræsk:monarchia og betyderenestyre. Ordet kan også referere til deninstitution, der omgivermonarken ogmonarkens familie, eller til enstat, hvor styreformen er monarkisk. Hvismonarken er enkonge ellerdronning, tales der om etkongerige ellerkongedømme.

Efter den måde monarken udpeges på kan et monarki være etvalgmonarki, hvor monarken bliver indsat efter et valg, og etarveligt monarki, hvor monarken arver sin position fra sin forgænger.

Hvis monarken har uindskrænket regeringsmagt, tales om etabsolut monarki ellerenevælde. Hvis monarken er retsligt begrænset af bestemmelserne i enforfatning tales om etkonstitutionelt monarki ellerindskrænket monarki.

I dag ermonarker sjældent eneherskere. I etkonstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen iStatsrådet og underskriver de afFolketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil1864 vardet danske Monarki en sammenfattende betegnelse forKongeriget Danmark oghertugdømmerne, og mellem1660 og1848 var styreformenenevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Typer

[redigér |rediger kildetekst]

Typer af monarkier efter monarkens titel

[redigér |rediger kildetekst]

Under monarker henregnes bl.a.:

  • Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
  • Kejsere (f.eks. i Japan)
  • Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
  • Shaher (f.eks. tidligere i Iran)
  • Emirer (f.eks. i emirater som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar)

Absolut og konstitutionelt monarki

[redigér |rediger kildetekst]

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) etkonstitutionelt monarki og (3) etabsolut monarki.[1]

Et eksempel på et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er kongehuset iSaudiarabien. Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samråd med et familieråd) kan indføre nye love osv.

Forskel på monarki og diktatur

[redigér |rediger kildetekst]

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.[2] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldtdynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Modsætning

[redigér |rediger kildetekst]

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofterepublikanere.

Nuværende monarkier

[redigér |rediger kildetekst]
     Absolutte monarkier     Delvis konstituerede monarkier     Konstitutionelle monarkier     Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks.Commonwealth landene.     Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se også

[redigér |rediger kildetekst]
SeWiktionarys definition på ordet:
Stat
Styreformer
Offentlige myndigheder
Økonomiske teoriretninger
Politiskeideologier
Borgerrettigheder
Udøvende
Relateret

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between
  2. ^The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Monarki&oldid=11731277"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp