Monaco har et areal på 2,02 km2, hvilket gør det tilverdens næstmindste land efterVatikanet. I 2024 havde landet på 38.631 indbyggere,[3] hvilket giver enbefolkningstæthed på 25.927 indbyggere per km2, der gør det tilverdens mest tætbefolkede land. Monaco har en grænse på 5,47 km,[4] verdens korteste kystlinjer på omkring 3,83 km (hvis man ser bort frakystlinjeparadokset) og en bredde der varierer fra 1700 til 349 m. Det højeste punkt i landet er en smal sti kaldetChemin des Révoires på skråningerne tilMont Agel, iLes RévoiresWard, der ligger omkring 161moh. Monacos mest befolkningsrigeQuartier erMonte Carlo og den mest befolkningsrigeWard erLarvotto/Bas Moulins. Ved hjælp aflandvinding har Monacos landmasse blevet udvidet med 20 procent. I 2005 havde landet et areal på kun 1,974 km2 Monaco er kendt for at være det dyreste og rigeste sted på jorden som følge af landets skatteregler. I 2014 bestod 30% af befolkningen af millionærer (iamerikanske dollar).[5]
Den økonomiske udvikling i landet blev igangsat i slutningen af 1800-tallet med åbningen af landets førstecasino,Monte Carlo, ogjernbaneforbindelse tilParis.[7] Siden da har Monacos milde klima, landskab og spillefaciliteter bidraget til fyrstedømmets status som turistdestination og et sted for rekreation for de rige. I nyere tid er Monaco blevet et stort bankcenter, og har forsøgt at variere landets økonomi til servicesektoren og mindre ikke-forurenende industrier. Staten har ingenindkomstskat, lavselskabsskat og er kendt for at være etskattely. Hvert år afholdes racerløbetMonaco Grand Prix i Monacos gader, der var et af de oprindelige Grands Prix iFormel 1 og det er også fødestedet for racerkørerenCharles Leclerc, der kører forScuderia Ferrari. Fyrstedømmet har et fodboldhold,AS Monaco, der er blevet franske mestre adskillige gange.
Navnet Monaco er afgræsk oprindelse. Monaco var iAntikkenhandelsplads forgrækerne, der her opførte etHerakles-tempel, der fik tilnavnetMonoikos fra de togræske ord:monos (enkeltstående, alene[8]) ogoikos (hus[9]), i betydningenenkeltstående hus. Da stedet senere blev enromersk havn, fik det navnetHerculis Monoeci Portus, hvoraf kortformenMonaco opstod.[10]
Ifølge en myte passeredeHerkules igennem Monacoområdet og afvist de tidligere guder.[11] Herefter blev der bygget et tempel, der var viet til Herkules.
Det tysk-romerske Rige endte med at kontrollere området, og gav det tilGenova. En fortrængt gren af Genova-familien,Huset Grimaldi, kæmpede i flere hundrede år om at få kontrol over området, hvilket først skete i 1419. Selvom Republikken Genova kom til at eksistere ind i 1800-tallet fik Grimaldi-familien lov til at beholde Monaco, og både Frankrig ogSpanien lod ligeledes fyrstedømmet være i flere hundrede år. frankrig annekterede ikke landet før denfranske revolution, men efterNapoleons nederlag blev det lagt underKongeriget Sardinien. I 1800-tallet blevSardinien en del afItalien, og Monaco kom atter under fransk indflydelse, men Frankrig lod det fortsætte med at være uafhængigt. Ligesom Frankrig blev Monaco invaderet afaksemagterne underanden verdenskrig, og var i en kort overgang under italiensk administration og herefterNazityskland, før landet endelig blev befriet. Selvom besættelsen kun varede kort tid, så betød den at den jødiske befolkning blev deporteret og adskillige medlemmer afden franske modstandsbevægelse blevhenrettet. Siden har landet taget nogle skridt i retning af at blive integreret medDen Europæiske Union.
Rainier 1. af Grimaldi, sejrherre vedZierikzee og første suveræne Grimaldi-hersker af Monaco
Efter tilladelse fra kejserHenrik 6. i 1191 blev Monaco etableret i 1215 som engenovesisk koloni.[12][13] Monaco blev først hersket af Huset Grimaldi i 1297, hvorFrancesco Grimaldi, kendt som "Il Malizia" (oversat fra italiensk til enten "Den Ondsindede" eller "Den Snu"), og hans mænd erobrede fæstningen, der beskyttedeMonacos klippe forklædt somfranciskanermunk.[14] Francesco blev dog fordrevet kun fire år senere af genovesiske tropper, og kampen om "klippen" forsatte i endnu et århundrede.[15] Grimaldi-familien var fra Genova, og kampen om Monaco var i høj grad en familiefejde. Genoveserne blev dog optaget af andre konflikter, og i slutningen af 1300-tallet mistede de Monaco i en konflikt medAragoniens krone overKorsika.[16]Aragonien endte med at blive en del af Spanien.[16]
I 1419 købte Grimaldi-familien Monaco fra Aragoniens Krone, og blev dermed de officielle og ubestridte herskere af Monacos Klippe kaldet Herrer (Seigneurs) af Monaco. I 1612 begyndteHonoré 2. at omtale sig selv som Fyrste (Prince) af Monaco.[17] I 1630'erne søgte han fransk beskyttelse mod Spanien, og i 1642 blev han modtaget iLudvig 13.s hof som "Duc et Pair Etranger".[18] Fyrsterne af Monaco blevvasaler for den franske konge, mens de samtidig opretholdt deres suverænitet som fyrster.[c] Selvom de efterfølgende fyrster og deres familier tilbragte det meste af deres liv iParis, og giftede sig med adelige fra både Frankrig og Italien, så er Huset Grimaldi italiensk. Fyrstedømmet fortsatte med at eksistere som et protektorat for Frankrig, indtil denfranske revolution.[19]
I 1793 erobrede revolutionære tropper Monaco, og det blev under direkte fransk kontrol indtil 1814, hvor Grimaldi-familien vendte tilbage til tronen.[18][20]
Mellem 1793 og 1814 var Monaco besat af Frankrig, hvor en stor del af resten af Europa også var blevet besat af landet underNapoleon.[18][20]Fyrstedømmet blev genetableret i 1814, blot for at bliver underlagt som protektorat underKongeriget Sardinien vedWienerkongressen i 1815.[20] Monaco havde fortsat denne position frem til 1860 medTorinotraktaten, hvor Sardiniens tropper blev tvunget til at trække sig ud af fyrstedømmet, og de omkringliggende område Nice samtSavoyen blev afstået til Frankrig.[21] Monaco blev atter et fransk protektorat. Inden da var der uroligheder iMenton ogRoquebrune, hvor befolkningen var blevet trætte af de hæftige skatter, som Grimaldi-familien udskrev. De deklarerede deres uafhængighed i håb om at blive annekteret af Sardinien. Frankrig protesterede, og urolighederne fortsatte indtilCharles 3. af Monaco opgav sit krav på de to byer (som udgjorde omkring 95% af fyrstedømmet på dette tidspunkt), som var blevet hersket af Grimaldifamilien i over 500 år.[22] De blev begge overdraget til Frankrig mod 4.100.000 franc.[23] Overførslen og Monacos uafhængighed blev anerkendt med denFransk-monegaskiske traktat i 1861. I 1869 stoppede fyrstedømmet med at indkræveindkomstskat fra sine indbyggere, da Grimaldi-familien kunne dække denne indkomst med indtægter fra det ekstremt succesrigecasino, der var åbnet i 1863.[24] Dette gjorde ikke bare Monaco til en attraktiv destination for rige turister, men også et foretrukkent sted at bosætte sig for mange.[25]
I juli 1918 blev den Fransk-monegaskiske traktat underskrevet, hvilket gav Monaco begrænset beskyttelse fra Frankrig. Traktaten blev yderligere godkendt medVersailles-freden i 1919, og den etablerede at monegaskisk udenrigspolitik skulle være afstemt med Frankrigs politiske, militære og økonomiske interesser, og den løsteMonacos arvefølgekrise i 1918.[27]
I 1943 invaderedeItaliens hær Monaco og besatte landet, og der blev etableret enfascistisk administration.[28] Kort efter atMussolini mistede magten, beseatte den tyskeWehrmacht landet ognazisternes deportering af den jødiske befolkning begyndte. Den prominente fransk-jødiskeRené Blum, der havde grundlagt Ballet de l'Opera i Monte Carlo, blev arresteret iParis, og blev sendt tilDrancy uden for den franske hovedstad inden han blev sendt videre tilAuschwitz koncentrationslejr, hvor han blev dræbt.[29] Blums kollegaRaoul Gunsbourg, direktøren forOpéra de Monte-Carlo, hjalpden franske modstandsbevægelse, og formåede at undgå at blive arresteret og flygtede tilSchweiz.[30] I august 1944 henrettede tyskerne René Borghini, Joseph-Henri Lajoux og Esther Poggio, der var ledere i modstandsbevægelsen.
Rainier 3., der regerede frem til 2005, overtog tronen efter sin morfar prinsLouis 2. i 1949. den 19. april 1956 giftede prins Rainier sig med den amerikanske skuespillerGrace Kelly; ved en begivenhed der blev tv-transmiteret og dækket af medier fra hele verden, hvilket gjorde fyrstedømmet berømt.[31]
I 1962 opdaterede man forfatningen ved at givekvinder valgret og afskaffedødsstraf, og man etableredeMonacos Højesteret for at garantere fundamentale frihedsrettigheder.
I 1963 oplevede landet en krise, da denfranske præsidentCharles de Gaulle blokerede Monaco, idet han var vred over landets status som skattely for rige franskmænd. FilmenGrace of Monaco fra 2014 er løst baseret på denne krise.[32]
Landets enesteuniversitet erInternational University of Monaco (IUM), der er en engelsk-sproget uddannelsesinstitution, som er en handelsskole, der drives afInstitut des hautes études économiques et commerciales (INSEEC).
En af landets primære indtægtskilder erturisme. Hvert år rejser mange til landet pga. detscasino og behagelige klima.[14][50] Det er også blevet et stort bankcenter, og har over€100 mia. i fonde.[51] Bankerne i Monaco er specialiseret i privatkunder, aktiver og styring af større rigdomme.[52] Fyrstedømmet har succesfuldt formået at diversificere sin økonomiske base til også at dække servicesektoren og mindre industrier, der ikke forurener somkosmetik og biotermi.[45]
Staten harmonopol i mange sektorer, inklusivetobak ogpost. Telefonnetværket,Monaco Telecom, var tidligere helt statsejet, men i dag ejer staten kun 45%, og de sidste 55% er ejet afCable & Wireless Communications (49%) ogCompagnie Monégasque de Banque (6%). Det er dog stadig et monopol. Levestandarden i landet er høj, og kan sammenlignes med den i velstående franske byområder.[53]
Monaco er ikke medlem afDen Europæiske Union. Landet er dog meget tæt forbundet via sin toldunion med Frankrig, og landet benytter derfor samme valuta som Frankrig, hvilket vil sigeeuro. Før 2002 slog Monaco sine egne mønter,monacofranc. Monaco har fået ret til at slåeuromønter med deres egetmonegaskiske design på mønternes nationale side.
Monacos indbyggertal var 38.400 i 2015.[54] Monacos befolkning er usædvanlig idet landets egen monegaskisk befolkning er en minoritet: den største gruppe er franskmænd med 28,4%, og herefter monegasker (21,6%), italienere (18,7%), briter (7,5%), belgiere (2,8%), tyskere (2,5%), schweizere (2,5%) og amerikanere (1,2%).[55]
Det officielle sprog i Monaco erfransk, mensitaliensk tales af en anseelig andel af fyrstedømmet store gruppe af italienske indbyggere. Således supplerer både fransk og italienskmonegaskisk, der er monegaskernes indfødte sprog, der ikke er landets officielle sprog.Engelsk tales også af mange indbyggere, og i særdeleshed af amerikanere, briter, canadiere og irere.
Fyrsterne af Monaco fraGrimaldifamlien har liguriske oprindelse, og det traditionelle sprog i landet er derfor monegaskisk, som er en afart afligurisk, der nu kun tales af en mindre del af befolkningen, og som et andetsprog for mange indfødte. IMonaco-Ville står gadenavnene både på fransk og monegaskisk.[59][60]
Monaco har et nationalmuseum for moderne kunst i form afNew National Museum of Monaco. Landet har også adskillige eksempler på offentlig kunst i form af statuer og mindesten mv.
Hvert år siden 1929 køresFormel 1-løbetMonacos Grand Prix i Monaco.[63] Løbet afvikles påCircuit de Monaco, der etableres på de almindelige veje, som bliver brugt til dagligt af folk i Monaco. Det tager seks uger at etablere banen og yderligere tre uger at tage den ned.[63] Løbet betragtes som et af de mest prestigefyldte raceløb i verden.
Monacos busselskab (CAM) driver buslinjer til alle landets turistattraktioner, museer,Jardin Exotique de Monaco, erhvervscentre, casinoet og stadium.[64]
^Francesco Grimaldi, der erobredeklippen om natten den 8. januar 1297 blev tvunget til at flygte fra Monaco blot 4 år efter det sagnomspundne togt, og kom aldrig tilbage. Grimaldi-familien var ikke i stand til for alvor at sikre deres besiddelser før 1419, hvor de købte Monaco, sammen med de to nabolandsbyerMenton ogRoquebrune.[6]
^Med titlenDuc de Valentinois og andre franske titler, som Grimaldi-familien stadig har.
^Procentangivelsen er baseret på et befolkningstal på 38.000.
^"μόνος". Arkiveret fra originalen den 29. juni 2011. Hentet 29. juni 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link), Henry George Liddell, Robert Scott,A Greek-English Lexicon, on Perseus Digital Library
^"οἶκος". Arkiveret fra originalen den 29. juni 2011. Hentet 29. juni 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link), Henry George Liddell, Robert Scott,A Greek-English Lexicon, on Perseus Digital Library
^Urmes, Dietmar.Handbuch der geographischen Namen (tysk).ISBN3-937715-70-3.
.jpg)
