Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt,Tyskland ogSovjetunionen indgik den23. august1939 iMoskva en uge før Nazi-Tyskland indledte2. verdenskrig med angrebet påPolen. Pagtens betydning fortolkes forskelligt af historikerne, ikke sjældent efter politiske holdninger.
Nogle historikere (Vilnis Sipols,Kurt Jacobsen) ser ikke-angrebspagten som resultatet af en lang proces, der begyndte med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig ogden russiske revolution, mens andre ser det som den formelle bekræftelse af Sovjetunionens og Hitler-Tysklands fællestotalitære natur.
Den sovjetvenlige forståelse af pagten ses i tre forhold:
A) I forbindelse med revolutionen trak Rusland sig ud af 1. Verdenskrig og sluttede i den anledning en fred med Tyskland og Polen, hvor dele afRusland blev afstået. Efter revolutionen fulgte nogle meget turbulente år, hvor der både var massive revolutionære opstande i Tyskland og Polen (i den forbindelse kastede Sovjetunionen sig ud i en mislykket invasion af Polen), og hvor en række lande - herunder USA, Storbritannien, Frankrig, Finland og Japan - invaderede Rusland, hvor borgerkrigen allerede hærgede.
B) Den engelske og franske politik over forMussolinis og Hitlers ekspansion var hovedsageligt passiv, til trods for at Sovjetunionen fremkom med adskillige forslag og initiativer, inden for og uden forFolkeforbundet. MedMünchenaftalen så Sovjetunionen sig bekræftet i, at en fortsat tysk ekspansion i østlig retning var i britisk og fransk interesse, og at der ikke var realiteter i bestræbelserne på at skaffe en forsvarspagt mod Tyskland. Det sidste søm i forsvarspagtens kiste var, at Polen (hvis regering var særdeles antirussisk indstillet) nægtede at indgå en forsvarsaftale, som gav russiske tropper adgang til polsk territorium.
C) Tyskland indgik i 1936Antikominternpagten med Japan. Pagten var rettet imodden kommunistiske internationale, og dermed ikke mindst imod Sovjetunionen. Med Antikominternpagten var Sovjetunionen militært truet fra to sider, og den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt blev derfor set som et middel til at splitte Antikomintern-pagtens deltagere.
Molotov-Ribbentrop-pagten garanterede efter andre historikeres mening tyskernefrit lejde til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blevCentral- ogØsteuropa opdelt i en tysk og en sovjetisk interessesfære.Finland,Estland,Letland, de østlige dele afPolen samtRumænien ogMoldavien blev en del af den sovjetiske interessesfære, mens resten af Central- og Østeuropa lå i den tyske. Senere i en hemmelig protokol enedes parterne om atLitauen, der i den oprindelige tillægsaftale betragtedes som tysk, blev overført til den sovjetiske interessesfære. Som aftalt rykkede parternes hære ind i de respektive interessesfærer i sommeren og efteråret 1939 samt 1940.
Kort over planlagte og gennemførte territorial ændringer i Centraleurope 1939–1940
Vilnis Sipols:Forhistorien til den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt; Progres 1984;ISBN87-7334-073-1 (dansk oversættelse ved Finn Larsen. Original på russisk fra 1979)
