Mirin (味醂 eller みりん,Mirin) er en sødrisvin fra detjapanske køkken. Den minder omsake men har en lavere andel afalkohol og højere andel afsukker.[1] Sukkerindholdet er et komplekstkulhydrat, der skabes naturligt vedfermenteringen, og er ikke raffineret sukker. Andelen af alkohol formindskes yderligere, når væsken bliver opvarmet.
Der er tre overordnede typer af mirin. Den første erhon mirin (bogst.: sand mirin),[2] der har ca. 14 % alkohol, og som produceres gennem en 40-60 dage lang mæskeproces.[3][4] Den anden ershio mirin, der indeholder alkohol samt 1,5 % salt for at undgå spiritusafgifter.[5] Den tredje ershin mirin (bogst.: ny mirin),[6] ellermirin-fu chomiryo (bogst.: mirinagtig krydderi),[7] der indeholder mindre end 1 % alkohol, men som har den samme aroma.
IEdo-perioden (1603-1868) blev mirin drukket somamazake.[8]Toso, der traditionelt drikkes tilnytår, kan laves ved at dyppe en krydderiblanding i mirin.[9]
IKansai bliver mirin kogt lidt før brug, for at noget af alkoholen kan fordampe, mens man iKantou bruger mirin, som det er. Mirin kogt på Kansai-måden kaldes fornikiri mirin (煮切り味醂)[10] (bogst.: gennemkogt mirin).
Mirin bruges til at give stegte fisk et lyst anstrøg eller for at fjerne fiskelugten. En lille smule bruges ofte i stedet for sukker ogsojasovs. Der bør dog ikke overdrives, for aromaen er ret stærk. Det bruges nogle gange sammen med sushi. Derudover bruges mirin iteriyakisovs.[7]
Mirin-industrien har udnævnt30. november tilhon-mirin-dag, for i etordspil lyder datoen som '11' (いい, god) og '30' (みりん, mirin).[4]