| Min onkel | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Originaltitel | Mon Oncle |
| Genre | Komedie |
| Instrueret af | Jacques Tati |
| Manuskript af | Jacques Lagrange Jean L'Hôte Jacques Tati |
| Medvirkende | Jacques Tati |
| Fotografering | Jean Bourgoin |
| Klip | Suzanne Baron |
| Musik af | Franck Barcellini Alain Romans Norbert Glanzberg |
| Produceret af | Jacques Tati Fred Orain |
| Distributør | Netflix, Gaumont  |
| Udgivelsesdato |  10. maj1958 |
| Censur |  Tilladt for alle |
| Længde | 117 min. |
| Oprindelsesland | Frankrig/Italien |
| Sprog | Fransk |
| Nomineringer og priser | |
| Oscar for bedste udenlandske film, Juryens prisen, New York Film Critics Circle Award for bedste fremmedsprogede film | |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| i SFDb | |
Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Min onkel (originaltitel:Mon Oncle).franskkomediefilm fra1958 ogJacques Tatis tredje spillefilm.
 | Oprydning i afsnittet Afsnittet er præget af, at der er skrevet om flere forskellige emner under et. Den bør derfor omstruktureres og evt. omskrives. |
Her følger vi Tatis mest kendte karakter MonsieurHulot. Hulot ersindbilledet på det "gamle" Frankrig. Han bor i et faldefærdigt hus et eller andet sted – formentlig – iParis. Nøglen til hoveddøren placerer han på dørkarmen, efter han har sikret sig, at solspejlningen fra etvindue når naboenskanariefugl, der henslæber en tilværelse i evig skygge. Ad et sindrigt system af trapper og gange når han ned tilgadeplanet, hvor han ganske uskyldigtflirter med underboensdatter. Herfra går turen i nabolagets smågader medbringende den karakteristiskepibe, blødhat, sortparaply over armen – selvom det aldrigregner, og for korte bukser, der afslører de stribedestrømper. Gåturen har tilsyneladende intet andet formål end at hilse på og småsnakke med de mennesker, han møder. Han overtales til at drikke en øl på det lokaleværtshus efter at have vekslet et par ord med studetsgadefejer, som hele filmen igennem absolut intet når at få fejet væk, da han har travlt med at dele stort og småt med de forbipasserende. Med andre ord er Hulot den perfekteantitese til det moderne menneske, der skal skynde sig pålønarbejde for at skabe enkarriere og enpensionsopsparing. Hans eneste bedrift er, at han fra tid til anden skal hente sinnevø fraskole.
Hans søster er nemlig gift med direktøren for et mærkværdigt plastikfirma, Monsieur Arpel, og sammen lever de to med sønnen en tilværelse, der er den absolutte modsætning til Hulots. De bor i den anden ende af "Paris" i et topmoderne hjem, fyldt med den allernyeste teknologi og hvor alle funktioner er fuldautomatiske. Det kulturclash kommer der selvsagt meget sjov ud af[kilde mangler].
Gennem Hulot tegner Tati et morsomt, men også barokt portræt af den moderne fascination af teknologi. Nevøen bor med sine overvægtige og ikke mindst snobbede forældre i det topmoderne hus og med en surrealistisk have, hvor græsset på ingen måde må betrædes. Al gang foregår via et sindrigt system af fliser og nedlagte sten. Havens pryd er et springvand udformet som et stor fisk, som tændes hver gang gæster – hvis de er vigtige nok – træder ind af porten og slukkes hver gang, de går igen. Deres nabo er en snobbet dame, som de uden held forsøger at afsætte til Hulot. Huset er forøvrigt udstyret med to store, runde vinduer i overetagen, som på et tidspunkt i filmen kommer til at udgøre et par øjne i natten.
I Hulots bydel er verden en hel anden udenbiler, med ineffektive gadefejere, og hvor de uvorne børn leger på den lokalelosseplads. Med andre ord en tidslomme, hvor moderniteten endnu ikke har stukket sit "modbydelige" ansigt frem. Det er selvsagt også etparadis og et tiltrængt åndehul for nevøen, som hygger sig med uhumske sukkerkager, snavs og drengestreger. Hans far, Monsieur Arpel, mener selvsagt, at Hulot har en dårlig indflydelse på drengen, hvilket afstedkommer flere morsomme uoverensstemmelser i det kølige modernistiske hjem.
Filmen er med andre ord en megetkonservativ – men ikke desto mindre også meget morsom – skildring af den brydningstid, som også Frankrig gennemgik i slutningen af1950'erne. Hertil er Tati i rolle som Monsieur Hulot ubetalelig i sine mange fejltrin og små pudsige karaktertræk.
