Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Metropolitan line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Metropolitan line
Farve på kortMagenta
Åbningsår1863
LinjetypeUnder overfladen
Rullende materielS-materiel ogA-materiel
8 vogne pr. togsæt
Stationer betjent34
Længde66,7 km
DepoterNeasden
Passagertal66,779 mio. (2011/12)[1](per år)
Transport for Londons jernbaner
London Underground-baner
 Bakerloo
 Central
 Circle
 District
 Hammersmith & City
 Jubilee
 Metropolitan
 Northern
 Piccadilly
 Victoria
 Waterloo & City
Andre linjer
 Docklands Light Railway
 Tramlink
 Overground

Metropolitan line er en del afLondon Underground. Banen løber i øjeblikket fraAldgate iCity of London tilAmersham iBuckinghamshire, med sidebaner tilUxbridge,Watford ogChesham, men før 1988 varHammersmith & City line ogEast London line også markedsført som Metropolitan line. Banen er farvet magenta på netværkskortet og i andet marketing.

Den nuværende bane er hovedsageligt underjordisk på den sydlige sektion. Nord forBaker Street, vedFinchley Road, løber banen på overfladen. Ni af de 34 stationer, banen betjener, er under terræn. Den er netværkets tiende travleste bane med lige under 67.000.000 årlige passagerer. Baker Street er endestationen i det centrale London for mange tog, mens andre fortsætter til Aldgate i City.

Den 10. januar 1863 åbnedeMetropolitan Railway banen mellem Paddington og Farringdon. Det var verdens førsteunderjordiske jernbane.

Sektionen med fire spor mellemWembley Park ogMoor Park gør det muligt at køre ekspres- eller "hurtige" tog til de ydre forstæder, der kan overhale langsommere stoptog. Metropolitan er den eneste Underground-bane med denne egenskab. På de andre er den generelle regel, at "alle tog standser på alle stationer".

Metropolitan line ogCentral line er de eneste to Underground-ruter med stationer udenforGreater Londons grænser og ringmotorvejenM25.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
Anlæg af Metropolitan Railway nær King's Cross Station i 1861.

Metropolitan Railway (1863-1933)

[redigér |rediger kildetekst]
Hovedartikel:Metropolitan Railway.

Metropolitan lines aner ligger hos Metropolitan Railway, verdens første underjordiske jernbane,[2] der åbnede i 1863 mellem Paddington og Farringdon Street, for at forbinde den relativt fjerne endestation på Paddington med The City. Ruten, anlagt somcut-and-cover, fulgte stort set den daværende New Road, nu Marylebone Road og Euston Road, hvorved den også forbinde de øvrige jernbaneterminaler nord for Londons centrum, navnligEuston ogKing's Cross. Betjeningen blev oprindeligt ydet ved gasoplyste trævogne, trukket af damplokomotiver.

I 1871 præsenteredes planer om en underjordisk jernbane i Paris, kaldetMétropolitain som imitation af banen i London.[3] Det moderne ordmetro er en kort udgave af det franske ord Métropolitain.

Metropolitan Railway forgrenede sig til forstæderne fraBaker Street, og nåedeHarrow i 1880, og siden hen så langt væk somVerney Junction, over 80 km fra Baker Street og det centrale London. Jernbanen begyndte at elektrificere sine ruter fra 1905. Den benyttedeelektriske togsæt på de elektrificerede ruter i London, men for at betjene stationer på de ikke-elektrificerede, ydre baner ville vogne blive trukket ud af London med et elektrisk lokomotiv, som blev udskiftet med et damplokomotiv på vejen. Efter1. verdenskrig, blev navnet "Metro-land" benyttet som promotion af nye ejendomme, der blev bygget nær jernbanen.

London Transport (1933–88)

[redigér |rediger kildetekst]

Den 1. juli 1933 blev Metropolitan sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danneLondon Passenger Transport Board. Banen blev successivt rationaliseret i den efterfølgende periode. Delen nordvest forAylesbury blev lukket i 1936, men der kørte dog igen tog tilQuainton Road mellem 1943 og 1948. I 1936 blev Metropolitan line også forlænget fraWhitechapel tilBarking ad District lines spor. I 1939 overgikStanmore-grenen tilBakerloo line. Den overgik efterfølgende tilJubilee line, da den bane åbnede i 1979.

Metropolitan lines devise.

Der kørte damptrukne passagertog nord forRickmansworth indtil 1961 og vedligeholdelsestog indtil 1972. I september 1961 blev London Transport-betjeningen nord for Amersham standset. Lokal- og semi-hurtige tog fra Aylesbury delte dobbeltsporet medhovedbaneekspresserne på den tidligereGreat Central-oute så langt som til Harrow-on-the-Hill. På grund af væksten i forstadstrafikken på Metropolitan, blev banen nord for Harrow-on-the-Hill firsporet tilNorthwood Hills i 1961 og til Croxleyhall Junction (nord for Moor Park) i 1962.

Rebranding (1988-)

[redigér |rediger kildetekst]

I 1988 blevHammersmith & City ogEast London lines, rebranded som separate baner. Fra denne dato refererede "Metropolitan line" kun til ruten fra Aldgate til Baker Street og videre nordpå, gennem "Metro-land" til Amersham med en sidebane til Uxbridge. East London Line deltemateriel med Metropolitan line indtil sin lukning i 2007, hvor den blev ombygget til enLondon Overground-bane.

I 1998 blev Metropolitan lines infrastruktur delvist privatiseret i etoffentligt-privat partnerskab. Den er nu en del af "Sub-Surface Railways"-gruppen, og bestyres sammen med Circle, Hammersmith & City og District lines af London Underground Limited, tidligereMetronet-konsortiet.[4]

Rullende materiel

[redigér |rediger kildetekst]
S8-materiel kørende mellem Finchley Road og Kilburn.
A60-materiel påBaker Street Station.

Per august 2012 udgøres hovedparten af betjeningerne på banen afS-materiel,[5] som blev indsat fra juli 2010 for gradvist at erstatteA-materiellet.[6] Fire A-materiel-tog blev bevaret som reserve forSommer-OL 2012, for at skabe ekstra kapacitet på banen, hvis nødvendigt.[5] Kombineret med nye signaler vil den nye vognpark øge den samlede kapacitet på banen med 27%.[7]

A-materiellet blev bygget mellem 1960 og 1962, og var i begyndelsen i drift med umalet aluminiumskarosseri i mange år, men ved en renovering i 1990'erne fik det sin nuværende Undergrund-standardbemalingen i hvid og blå med røde ender. Betjeningerne består normalt af to firvognssæt sammenkoblet til i alt otte vogne, med undtagelse af den tidligereChesham-shuttel, der kun blev betjent af et firvognstog, hvilket også gjaldt for East London line, da den var en Underground-rute. De var også de eneste tog i The Underground som havde baggagehylder.London Transport Museum begyndte at sælge baggagehylderne fra hensat A-materiel i februar 2012.[8]

Kort

[redigér |rediger kildetekst]
Geografisk layout for Metropolitan line
Geografisk layout for Metropolitan line

Stationer

[redigér |rediger kildetekst]
Metropolitan Main line
Datoer relaterer til Metropolitan Railway-drift
Circle line
Aldgate
Hammersmith & City line
medCircle line ogH&C line 
Liverpool StreetCentral LineHammersmith & City LineNational Rail
MoorgateNorthern LineNational Rail
Barbican
FarringdonNational Rail
King's Cross St. PancrasNorthern LinePiccadilly LineVictoria LineNational Rail
Euston SquareNational Rail
Great Portland Street
Jubilee line
Circle line ogHammersmith & City line
Baker StreetBakerloo LineCircle LineHammersmith & City LineJubilee Line
nonstop-sektion 
Regent's Canal
Lord's1868-1939
St. John's Wood
Marlborough Road1868-1939
West Coast Main Line
Watford DC Line
Swiss Cottage1868-1940
London to Aylesbury Line
toMarylebone
Finchley RoadJubilee Line
nonstop-sektion 
West Hampstead1879-1940
North London Line
Kilburn1879-1940
Willesden Green
Dollis Hill1909-1940
Dudding Hill Line
Neasden
Chiltern Main Line
Brent
Wembley ParkJubilee Line
tidl. Stanmore-gren
 nuJubilee line 
Kingsbury1932-1939
Queensbury1934-1939
Canons Park1932-1939
Stanmore1932-1939
Preston Road1908-1932
Preston Road1932- 
West Coast Main Line
Bakerloo line ogWatford DC Line
Northwick Park
Harrow-on-the-HillNational Rail
West Harrow
Piccadilly linefraSouth Harrow
Rayners LanePiccadilly Line
EastcotePiccadilly Line
Ruislip ManorPiccadilly Line
RuislipPiccadilly Line
IckenhamPiccadilly Line
Hillingdon1923-1992
HillingdonPiccadilly Line1992- 
Uxbridge depot
Uxbridge1904-1938
UxbridgePiccadilly Line1938- 
North Harrow
Pinner
Northwood Hills
Northwood
Moor Park
Colne
Gade
Grand Junction Canal
Watford Curve
Croxley
foreslåetCroxley Rail Link 
Cassiobridge
Watford Vicarage Road
West Coast Main Line ogWatford DC Line
Watford High Street
Watford Junction
West Coast Main Line
Watford
River Chess
RickmansworthNational Rail
M25
ChorleywoodNational Rail
Chalfont & LatimerNational Rail
Chesham
AmershamNational Rail
Lukket; Til Brill & Verney Junction 
Great Missenden1892-1961
Wendover1892-1961
Stoke Mandeville1892-1961
Aylesbury1892-1893
Aylesbury1894-1961
Thame
Waddesdon1897-1936
Quainton Road
1896-1936
1943-1948
Quainton Road1891-1896
tidl.Great Central Railway
Granborough Road1891-1936
Winslow Road1891-1936
tidl.Varsity LinetilBletchley
Verney Junction1891-1936
tidl.Varsity LinetilOxford
Waddesdon Road1899-1935
Westcott1899-1935
Wotton1899-1935
Wood Siding1899-1935
Brill1899-1935
Meddelelse, der forklarer om trin-fri adgang. Dette kan ses inden i alle Metropolitan line-tog.
Geografi Kort med alle koordinater:OSM

Sorteret fra øst mod vest

Delt med Circle og Hammersmith & City lines
StationBilledeÅbnetYderligere information
Aldgate18. november 1876Endestationkort 1
Liverpool Street12. juli 1875Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909kort 2
Moorgate1865tog fra nord/vest kan ende på Moorgate, men dette finder ikke sted regulært i den nuværende køreplankort 3
Barbican1865Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt til Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968kort 4
Farringdon10. januar 1863kort 5
King's Cross St. PancrasHandicapped/disabled access1863kort 6
Euston Square1863Originally Gower Streetkort 7
Great Portland Street10. januar 1863Oprindeligt Portland Roadkort 8
Inderste sektion
Metropolitan line divergerer fra Circle/Hammersmith & City lines lige øst for Baker Street Station, hvor de benyttet separate perroner, i en groft sagt 45 graders vinkel til Circle/Hammersmith & City-perronerne
Baker Street10. januar 1863 (Hammersmith & City og Circle line-perroner, nu nummeret perron 5 & 6)Nordgående tog begynder deres tur her, fra de nyere perroner, nummeret 1-4, hvor det første par daterer fra april 1868kort 9
Finchley Road*30. juni 1879kort 10
Wembley Park**Handicapped/disabled access14. oktober 1893Fuldt åbnet 12. maj 1894kort 11
Preston Road21. maj 1908Banen passerede igennem her på vej til Harrow, 2. august 1880kort 12
Northwick Park28. juni 1923Åbnet som Northwick Park and Kenton. Banen passerede igennem her på vej til Harrow, 2. august 1880kort 13
Harrow-on-the-Hill2. august 1880I Harrow deler banen sig i to grene – hovedbanen til Watford og Amersham, og Uxbridge-grenenkort 14
* – Mellem Finchley Road og Wembley Park løber Metropolitan lines spor på ydersiden afJubilee lines spor. Mellem Finchley Road og Wembley Park standser Metropolitan line-tog ikke påWest Hampstead,Kilburn,Willesden Green,Dollis Hill ogNeasden Stationer. Willesden Green og Neasden Stationer har perroner på Metropolitan line-sporene, men Metropolitan line-tog standser der kun i nødsituationer, eller når der er storre driftsproblemer på enten Metropolitan eller Jubilee lines.
** – På Wembley Park deler Metropolitan line sig fra to spor til fire, med de hurtige baner på ydersiden. Hurtige tog (til Amersham eller Chesham) og semi-hurtige tog (til Watford eller Amersham) standser ikke på Wembley Park, Preston Road eller Northwick Park.
Fortsætter fra Harrow-on-the-Hill
StationBilledeÅbnetYderligere information
West Harrow17. november 1913kort 15
Rayners Lane26. maj 1906Fra Rayners Lane til Uxbridge deler banen spor medPiccadilly linekort 16
Eastcote26. maj 1906Åbnet som Eastcote Haltkort 17
Ruislip Manor5. august 1912Åbnet som Ruislip Manor Haltkort 18
Ruislip4. juli 1904kort 19
Ickenham25. september 1905Åbnet som Ickenham Haltkort 20
HillingdonHandicapped/disabled access10. december 1923Ombygget på tilstødende grund i 1994kort 21
UxbridgeHandicapped/disabled access4. juli 1904Endestationkort 22

Northwood-gren

[redigér |rediger kildetekst]
Fortsætter fra Harrow-on-the-Hill
StationBilledeÅbnetYderligere information
North Harrow22. marts 1915kort 23
PinnerHandicapped/disabled access25. maj 1885kort 24
Northwood Hills13. november 1933kort 25
Northwood1. september 1887Den sidste station iGreater Londonkort 26
Moor Park9. maj 1910Åbnet som Sandy Lodge. Omdøbt Moor Park & Sandy Lodge 18. oktober 1923. Nuværende navn er fra 25. september 1950kort 27
Efter Harrow-on-the-Hill er banerne flyttet om til to nabopar: det langsomme (det nordligste par) og det hurtige. De langsomme baner deles også med National Rail-banen til Aylesbury (opereret afChiltern Railways), der syd for Harrow-on-the-Hill løber parallelt. Stationerne mellem Harrow-on-the-Hill og Moor Park (begge eksklusive) har kun perroner på de langsomme baner, og der standses kun af langsomme og semi-hurtige tog, der normalt kører til Watford. På Moor Park deler banen sig, med den hurtige bane, der udgør hovedbanen mod Amersham og den langsomme line går mod Watford.
Fortsætter fra Moor Park
StationBilledeÅbnetYderligere information
Croxley2. november 1925Åbnet som Croxley Green. Omdøbt 23. maj 1949kort 28
Watford4. november 1925kort 29
En trekantsforbindelse ("Nordkurven"), der gør det muligt for tog at køre mellem Watford og Rickmansworth, eksisterer også, benyttes af nogle få tog tidligt om morgenen og sent om aftenen, så vel som under sporarbejder, hvor banen syd for Rickmansworth er lukket.

Mod Amersham eller Chesham

[redigér |rediger kildetekst]
Fortsætter fra Moor Park
StationBilledeÅbnetYderligere information
Rickmansworth1. september 1887kort 30
ChorleywoodHandicapped/disabled access8. juli 1889Åbnet som Chorley Wood. Omdøbt Chorley Wood & Chenies 1. november 1915. Gendannet 1934. Nuværende navn fra 1964kort 31
Chalfont & LatimerHandicapped/disabled access8. juli 1889Åbnet som Chalfont Road. Omdøbt 1. november 1915kort 32
Stationer mellem Rickmansworth og Amersham betjenes også af de flesste Chiltern-tog til Aylesbury.
Herfra fortsætter tog enten tilAmersham eller påen separat gren tilChesham. Indtil december 2010 blev Chesham udenfor myldretiden betjent af en shuttleforbindelse med et 4-vogns A-materiel, der blev opstablet på Chalfont & Latimer i myldretiden. Betjeningsintervalet til Chesham er groft sagt hvert 30. minut.
Fortsætter fra Chalfont & Latimer
StationBilledeÅbnetYderligere information
CheshamHandicapped/disabled access8. juli 1889Den oprindelige nordlige endestation for Metropolitan Railway fra Baker Streetkort 33
Fortsætter fra Chalfont & Latimer
StationBilledeÅbnetYderligere information
Amersham1. september 1892Omdøbt Amersham & Chesham Bois 12. marts 1922. Gendannet 1937kort 34

Metropolitan line betjenes af et depot iNeasden.[9]kort 35. Tog bliver også opstaldet om natten på Uxbridge, Watford, Rickmansworth og Wembley Park.

Tidligere stationer

[redigér |rediger kildetekst]


St John's Wood-sektion

[redigér |rediger kildetekst]
Disse stationer er blevet erstattet af underjordiske ækvivalenter på Jubilee line, navnligSt John's Wood ogSwiss Cottage Stationer.

Verney Junction-gren

[redigér |rediger kildetekst]

Hovedbanekarakter

[redigér |rediger kildetekst]

Metropolitan line adskiller sig signifikant fra andre London Underground-baner ved mere at have karakter af forstadstog. Kun 10 km af banen er underjordisk. De sidste 57 km er over terræn.[10] Den har fuldstørrelses "subsurface"-materiel frem for "tube"-tog, og den snitter frem for at krydse både West End og City.

Metropolitan line er den eneste London Underground-bane med en egentligt London-endestation, på Baker Street (selvom mange tog fra nord for Baker Street ikke ender der, men fortsætter til Aldgate). Metropolitan kører også, modsat andre baner, en blanding af hurtige, semi-hurtige og stoptog.[11] De "hurtige" tog standser på Baker Street, Finchley Road, Harrow-on-the-Hill, Moor Park og alle stationer mellem Moor Park og Amersham eller Chesham. Metropolitan line-tog standser ikke på Jubilee line-stationerne mellem Finchley Road og Wembley Park.[12]

Banen går et godt stykke udenfor Greater London og betjener dele afHertfordshire ogBuckinghamshire. Derfor er den den eneste Underground-bane, der betjener takstzone 7, 8 og 9. Den har ingen stationer i zone 3, hvilket gør den til den eneste Underground-bane der betjener usammenhængende zoner.

A-materiellet er kun udstyret med tværgående sæder, baggagehylder, og paraplykroge. S-materiellet, der i øjeblikket udrulles som erstatning for A-materiellet, har en blanding af tværgående og langsgående sæder og har derfor 32 procent færre sæder.[13]S-materiellet har gennengang mellem alle vognene ligesom fjerntog.

De hurtige baner nord for Harrow, inkl. alle banerne nord for Rickmansworth, lader til at være udstyret med signaller efterNetwork Rails standarder. Der er dog ikke tilfældet. Selvom standard Network Rail firaspektsignaler er opsat, benyttes faktisk standard LUL-signaler.[14] De øverste to lamper er et standard to-aspekt LUL-hovedsignal, der viser enten en enkelt grøn eller enkelt rødt aspekt. De nederste to lamper er et standard LUL-dubleringssignal, der viser hvad det næste hovedsignal viser, enten med en enkelt grøn eller enkelt gul aspekt. Dubleringen vises ikke når hovedsignalet viser et rødt aspekt. Derfor er det faktisk to kombinerede signaler, ser det for lokomotivføreren ud som et tre-aspekt-signal. Fareindikationen er et enkelt rødt lys. Advarselsindikationen (der er det efterfølgende hovedsignal, der viser fare) er et gult lys med en grønt lys ovenover og kør-indikationen er to grønne lys. Denne kombination stammer fra den normale jernbanestandard med det røde lys som det nederste lys på signalet.

Metropolitan line er den hurtigste London Undeground-bane, med store sektioner med en strækningshastighed på 80 eller 97 km/t (tidligere 110 km/t). Den normale strækningshastighed for en Underground-bane er 64–72 km/t. En fjernstyringscentral findes på Baker Street og dækker strækningen til Aldgate, mens andre signallingsteder på banen findes lokalt.[10]

Der er udgivet en fuld køreplan for strækningen mellem Amersham/Chesham og Richsmansworth, hvilket er usædvanlig for the Underground.[11] Der findes også en sammenfattende køreplan for Watford til North Harrow-sektionen.

Nuværende betjeningsmønster

[redigér |rediger kildetekst]
Informationstavle på Moorgate Station adviserer passagerer om, at nogle Metropolitan line-tog ikke standser på alle stationer. Gennem årene har listen med stationer skippet varieret, fx var Harrow-on-the-Hill og West Harrow på listen tidligere.

Siden 11. december 2011 har der udenfor myldretiden kun køre tog med stop på alle stationer, og de "hurtige" og "semi-hurtige" tog kører kun mandag til fredag i myldretiden.

Det nuværende betjeningsmønster udenfor myldretiden er som følger:

  • 4 tog pr. time mellem Uxbridge og Aldgate.
  • 4 tog pr. time mellem Uxbridge og Baker Street.
  • 4 tog pr. time mellem Watford og Baker Street.
  • 2 tog pr. time mellem Amersham og Aldgate.
  • 2 tog pr. time mellem Chesham og Aldgate.

Dette kræver 35 tog.

Betjeningsmønsteret i myldretiden er mere komplekst, da tog kører mellem Aldgate og alle de fire nordlige endestationer. Den sydgående drift i morgenmyldretiden er en 32-minutters cyklus med 12 tog ankommende på Baker Street i 2,5- eller 3-minutters intervaller som følger (stoptog bortset fra hvor andet er vist):

  • Amersham til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.
  • Amersham til Aldgate (hurtig).
  • Watford til Baker Street.
  • Watford til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Aldgate.
  • Watford til Baker Street.
  • Uxbridge til Aldgate.
  • Chesham til Aldgate (hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.
  • Watford til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.

Den nordgående drift i eftermiddagsmyldretiden er en 32-minutters cyklus med 12 tog afgående fra Baker Street som følger:

  • Baker Street til Amersham (semi-hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Aldgate til Watford (semi-hurtig).
  • Baker Street til Watford.
  • Aldgate til Chesham (hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Baker Street til Watford (semi-hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Aldgate til Watford (semi-hurtig).
  • Baker Street til Uxbridge.
  • Aldgate til Amersham (hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.

Myldretidsdriften kræver 49 tog mandag til fredag morgener, og 50 om aftenen.

Det første tog hver morgen fra Chesham kører direkte til Watford gennem "nordkurven" mellem Rickmansworth og Croxley. To andre tog tidligt om morgenen kører direkte fra Rickmansworth til Watford. Det sidste tog fra Watford om aftenen kører direkte til Rickmansworth.

Den 12. december 2010 reducerede London Underground betjeningen til Amersham fra 4 til 2 tog pr. time, og gav direkte tog mellem Chesham og det centrale London hvert 30. minut hele dagen. Chesham-shuttlen ophørte. Denne ændring skyldes, at det nye S-materiel kommer i 8-vognstogsæt og der vil ikke restere nogle 4-vognstog, når A-materiellet er hensat. Der var ingen ændring i frekvensen mellem Chalfont & Latimer og Baker Street, bortset fra sent om aftenen og tidligt søndag morgen, hvor 2 af de 6 Watford-tog pr. time blev omdirigeret til Chesham.[15]

Steam on the Met

[redigér |rediger kildetekst]
LMS Black 5 44932 på Amersham i 1992.

For at fejre 100 års jubilæet for åbningen af Metropolitan til Chesham i 1989, fandt det førsteSteam on the Met-event sted, hvor London Underground i to weekender kørte med dampsærtog mellem Chesham og Watford.[16]

Begivenheden var en stor succes, så i 1990 besluttede London Underground at køre damptog mellem Harrow og Amersham. For at fejre 100 år med "the Met" på Amersham i 1992, blev eventet forlænget til 5 dage i slutningen af maj. I 1995 blev det besluttet at køre tog mellem Amersham og Watford.[17]

Lokomotiverne, der blev benyttet i eventet, indebarBR standard litra 4 tender,BR standard litra 5 ogGWR Pannier tanks. Der var også forskelligt andrerullende materiel, der blev benyttet til udstilling på Rickmansworth sidespor. I begyndelsen lejede London Underground vogne fra British Rail til begivenheden, men det viste sig faktisk, at det var billigere at købe vogne i stedet, hvorfor LU købte adskillige vogne af BR. Damptogene kørte mellem de normale Metropolitan og fjerntog, der benyttet køreplan.

På grund af den nært forestående privatisering af LUL og vognenes tilstand, fandt den sidte dampudflugt sted i 2000. Siden 2007 har særtogene på "the Met" benyttet det elektriske lokomotivSarah Siddons oglitra 20-diesellokomotiver.[18]

Fremtid

[redigér |rediger kildetekst]

Baneopgradering

[redigér |rediger kildetekst]

Spor- og kabeludskiftninger har været foretaget, med weekendlukninger på hele eller dele af banen.[19] Det nuværende signaludstyr på alle højtliggende baner, hvor noget daterer tilbage til før 2. verdenskrig og har været fejlbehæftiget, vil bliver erstattet medAutomatic Train Operation (ATO) og kontrolleret fra en enkelt nyt central.[6][20] Hele banen er planlagt til at være fuldt opgraderet i slutningen af 2018.[21] Transport for London sigter efter en forøgelse i banekapaciteten på 27% når alle opgraderingsarbejderne er fuldendte.[7]

Croxley Rail Link

[redigér |rediger kildetekst]
Diagram over forslaget til forbindelsen

Der er planer om at omlægge Watford-grenen fra den nuværendeWatford Station gennem den ubenyttedeCroxley Green-afgrening tilWatford Junction. Finansieringen blev aftalt i december 2011,[22] og anlægsarbejderne forventes at begynde i juni 2014 og være fuldendt i januar 2016.

Reorganisation

[redigér |rediger kildetekst]

Som en del af en større renovering af alle højtliggende baner, er der også planer om at køre Metropolitan line-tog igennem fra Uxbridge via Aldgate East til Barking, hvorved Hammersmith & City line vil overtage Metropolitans gamle endestation på Aldgate. Dette vil dog først blive muligt når Metropolitan lines gamle materiel er fuldstændigt udskiftet, da de eksisterende tog er for brede.

Kort

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. "LU Performance Data Almanac".Transport for London. 2011-2012. Hentet 1. august 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  2. "Metropolitan Line Facts". Transport for London. Hentet 3. marts 2012.
  3. Bobrick, Benson (1981).Labyrinths of Iron. Newsweek books. s. 142.
  4. "Line facts". Transport for London. Hentet 27. januar 2011.
  5. 12Jenny Gray (9. august 2012)."New handles to be fitted on Met Line trains".Uxbridge Gazette. Hentet 12. august 2012.
  6. 12Waboso, David (december 2010). "Transforming the tube".Modern Railways. London. s. 42-45.
  7. 12"Tube Upgrade Plan: Metropolitan line". Transport for London. Hentet 18. juni 2011.
  8. "Metropolitan Line luggage racks". Arkiveret fraoriginalen 21. april 2012. Hentet 2. marts 2012.
  9. "London Underground Key Facts". Transport for London. Hentet 21. maj 2008.
  10. 12"Line facts – Metropolitan". Transport for London.
  11. 12"Metropolitan Line services, tracks, ..." John Francis Rowland. Arkiveret fraoriginalen 27. oktober 2009. Hentet 11. februar 2012.
  12. "CULG Jubilee line". Clive Feather.
  13. "A60/62 stock". SQUAREWHEELS.org.uk.
  14. British Railway Signalling – G M Kichenside & Alan Williams
  15. Transport for London(7. december 2010)."Chesham trains to run direct into Central London".Pressemeddelelse.
  16. www.metroland.org.uk."Steam on the Met".
  17. Geoffrey King."Steam on the Met". Arkiveret fraoriginalen 29. november 2010. Hentet 11. februar 2012.
  18. "Not quite Steam on the Met"./
  19. Proctor, Ian (14. maj 2010)."Passenger group tells Tube bosses "Met Line upgrades essential"".Harrow Observer. Hentet 2. februar 2011.
  20. Cracknell, James (15. december 2010)."Softly, softly: trains make their debut".Uxbridge Gazette. Hentet 3. februar 2011.
  21. "Tube upgrade plan timeline"(PDF). Transport for London. februar 2011.
  22. "Transport schemes given £854m in government funding".BBC News. 14. december 2011. Hentet 14. december 2011.

Yderligere litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Metropolitan_line&oldid=11776351"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp