Navnet "Melbourne" betegner et bymæssigt område, som dækker 9.900km2 såvel som byens centrum. Byen ligger ud til bugtenPort Phillip og spreder sig ind i baglandet tilDandenong ogMacedon bjergkæderne,Mornington Peninsula ogYarra Valley. Melbourne udgøres af 31lokalregeringsområder (svarende til danske kommuner).[3] Metropolen havde 4.442.918 indbyggere i 2014[4] og dets indbyggere kaldes melburnians.[5][6]
Byen blev grundlagt af frie bosættere fra denbritiskekronkoloniVan Diemen's Land den 30. august 1835 i det, der dengang var en del af kolonienNew South Wales.[7] Den fik status som kronkoloni i 1837.[7] Byen blev navngivet Melbourne af guvernøren i New South Wales, SirRichard Bourke, til ære for den daværende britiske premierministerWilliam Lamb, 2. viscount Melbourne.[7] Den blev officielt erklæret en by afdronning Victoria i 1847[8] og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851.[8] Under den victorianske guldfeber i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter detAustralske Statsforbunds oprettelse i 1901, var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.[9]
Hovedlufthavnen erMelbourne Airport (også kaldet Tullamarine Airport), som er Australiens næststørste.Port of Melbourne er Australiens travleste industrihavn.[15] Melbourne har et udbygget netværk af offentligt transport. Hovedbanegården erFlinders Street Station, mensSouthern Cross Station er hovedterminal for regionaltog og busser. Melbourne har også verdens største sporvognsnet.[16]
Før de europæiske bosættere ankom, var landet omkring Melbourne beboet i anslået 31.000 til 40.000 år.[17] I starten af 1800-tallet boede der op til 20.000[18]jægere og samlere fra treindfødte stammer:Wurundjeri,Boonwurrung ogWathaurong.[19] Området var et vigtigt mødested for klanerne iKulin nationen og en vital kilde for føde og vand.[20][21]
Den første europæiske bosættelse i Victoria blev grundlagt af oberstDavid Collins i oktober 1803 vedSullivan Bay nær det nuværendeSorrento, men hans bosættelse blev i februar 1804 flyttet til, hvad der nu erHobart iTasmanien, fordi man mente, der manglede naturlige ressourcer. Der skulle gå mere end 30 år, før man forsøgte med en ny bosættelse.[22]
I maj og juni1835 blev det område, der nu er det centrale og nordlige Melbourne, udforsket afJohn Batman. Han var et ledende medlem afPort Phillip Association iVan Diemen's Land (nu Tasmanien), som hævdede at have forhandlet et køb af 2.400km2 land med otte ældre af Wurundjeri-stammen.[20][21] Batman valgte et sted på nordbredden afYarra River, og erklærede at, "dette vil blive stedet for en by".[23] Batman vendte derefter tilbage tilLaunceston i Tasmanien. Tidlig i august 1835 sejlede en anden gruppe bosættere ud fra Launceston med skibetEnterprize. Med varJohn Pascoe Fawkner, men han blev tvunget til at stå af i Georgetown på Tasmania på grund af udestående gæld. Fawkner skulle senere blive en fremtrædende person i Melbourne. Resten af gruppen fortsatte og nåede Yarra Rivers udmunding den 15. august 1835. Den 30. august 1835 gik de i land og etablerede en bosættelse på stedet for det nuværendeMelbourne Immigration Museum. Batman og hans gruppe ankom den 2. september 1835 og de to grupper enedes i sidste ende om at dele bosættelsen.
Batmans Aftale med aboriginerne blev annulleret afNew South Wales' guvernør (New South Wales omfattede på dette tidspunkt hele den østlige halvdel af det australske fastland), der dog kompenserede medlemmerne af Port Phillip Association.[20] I 1836 erklæredeGuvernør Bourke byen for administrativ hovedby iPort Phillip District i New South Wales og han fik i 1837 udarbejdet den første plan for byen kaldetHoddle Grid.[24] Bosættelsen blev kaldt Batmania efter Batman, men senere samme år blev det ændret til "Melbourne" efter den britiske premierministerWilliam Lamb, 2. Viscount Melbourne, som boede iMelbourne Hall ikøbstadenMelbourne iDerbyshire,England. Den 13. april 1837 åbnede bosættelsens postkontor officielt med navnet Melbourne.[25]
Mellem 1836 og 1842 blev de aboriginske stammer i området stort set frataget deres land.[26] I januar 1844 var der 675 indfødte tilbage i usle lejre i Melbourne.[27]Det Britiske Kolonikontor udpegede femprotektorer af aboriginere for de indfødte i Victoria i 1839, men deres arbejde blev undermineret af en landpolitik som favoriserede nye bosætteres adgang til græsningsarealer på bekostning af aboriginernes land.[28] I 1845 ejede færre end 240 rige europæere alle græsningsarealer udloddet i Victoria og de blev en magtfuld politisk og økonomisk kraft i Victoria i flere generationer.[29]
Melbourne fik den prestigefyldte status somcity med et åbent brev dateret den 25. juni1847 afdronning Victoria.[8]
Den 1. juli1851, blev Port Phillip Distriktet en udskilt fra New South Wales som en ny koloni under navnet Victoria med Melbourne som hovedstad.[30]
"Canvas Town", South Melbourne i 1850'erne viser de midlertidige lejre til tusinder, som strømmede til byen hver uge under guldfeberen.
Fund af guld i Victoria midt på året 1851 førte til den victorianskeguldfeber. Melbourne, som var hovedhavn og forsyningssted for hele regionen, voksede hurtigt. I løbet af få måneder steg indbyggertallet fra 25.000 til 40.000.[31] Væksten fortsatte herefter og i 1865 overhalede MelbourneSydney som Australiens største by.[32]
De mange migranter kom fra andre steder i Australien såvel som fra udlandet. Især var der mange irere, tyskere og kinesere. Tilstrømningen førte til slumagtige forhold og opførelse af en teltby på Yarras sydbred. Kinesiske immigranter grundlagdeMelbourne Chinatown i 1851, som i dag er den længst eksisterende kinesiske bosættelse i den vestlige verden.[33] EfterEureka-oprøret var der stor folkelig støtte i Melbourne til forbedringer af minearbejdernes elendige forhold og det fødte til store politiske ændringer i kolonien.
Bystrukturen for de indre forstæder er et gitter med kvadrater på omkring en mil gennemskåret afboulevarder som udgår radialt fra centrum og med strenge af haver og parker. Den stammer fra 1850'erne og 1860'erne. Arealerne blev hurtigt fyldt fra midten af 1850'erne medterrassehuse og villaer og enkelte palæer på store grunde. Nogle af hovedvejene blev til forretningsgader. Melbourne blev hurtigt et stort finanscentrum og med flere bankhovedsæder somRoyal Mint. Australiens førstebørs åbnede her i 1861.[34] I 1855 erhvervedeMelbourne Cricket Club sin nuværende kendte baneMCG. Medlemmer afMelbourne Football Club lavede reglerne foraustralsk fodbold i 1859 og på samme tid blev roklubber og regattaer på Yarra populære. HestevæddeløbetMelbourne Cup blev afviklet første gang i 1861. I 1864 fik Melbourne sit første offentlige monument — enBurke og Wills statue.
Guldfeberen var stort set ovre i 1860, men Melbourne fortsatte med at vokse på baggrund af den nu mere organiserede guldudvinding. Byen var også hovedhavn for eksport af landbrugsprodukter fra Victoria, især uld, og en begyndende industri beskyttet af høje toldafgifter på importerede varer. Et omfattende jernbanet med linjer som strakte sig fra centrum, gennem forstæderne og ud i landet blev påbegyndt sidst i 1850'erne. Flere offentlige bygninger somSupreme Court,Government House ogQueen Victoria Market blev opført i 1860'erne og 1870'erne. Bycentrum blev fyldt med butikker, kontorer, værksteder og lagerhuse. Store banker og hoteller lå ud mod hovedgaderne. Fine byhuse lå i østenden af Collins Street med små hytter ned af stræderne mellem hovedgaderne. Den aboriginske befolkning faldt kraftigt i antal og var i 1863 anslået til 20% af det oprindelige. Det skyldtes primært introducerede sygdomme somkopper,[18] voldelige sammenstød med bosætterne og fratagelse af deres land.
1880'erne var et årti med ekstraordinær vækst. Forbrugertilliden var høj, det var nemt at få kredit og grundpriserne steg voldsomt. Det førte til et kæmpe byggeboom, som blev efterfulgt af en kraftig økonomisk nedtur i 1890'erne. Under boomet fik Melbourne ry for at være verdens rigeste by[35] og den største efter London i detBritiske Imperium.[kilde mangler]
Årtiet begyndte medMelbourne International Exhibition i 1880, der blev holdt iExhibition Building, som var bygget til formålet. I 1880 åbnede den første telefoncentral og samme år blev byggeriet af katedralenSt Paul's påbegyndt. I 1881 fik man elektrisk lys i Eastern Market og det følgende år var en generatorstation i stand til at forsyne 2.000 glødelamper i operation.[36] I 1885 åbnede den førstesporvognslinje og i 1890 havde Melbourne et af verdens største sporvognsnet.
Federal Coffee Palace var et af mange store hoteller, som blev bygget under boomet. I forgrunden går en åben sporvogn forbi.
Under et besøg i 1885 brugte den engelske journalistGeorge Augustus Henry Sala udtrykket "Marvellous Melbourne" (Fantastiske Melbourne) og det udstryk blev hængende langt ind i det 20. århundrede og bruges stadig af lokale i dag.[37] 1880'erne så også et væld af nye private byggerier. Store kommercielle bygninger, hoteller, terrassehuse og palæer skød op alle vegne.[38] Fra 1887 blev det muligt at lave elevatorer lokalt og det førte til byggeri af de første højhuse.[39] Det mest markante var APA Building, som var en af verdens højeste kommercielle bygninger, da den blev færdig i 1889.[38] Jernbanenettet blev yderligere udbygget i denne periode.[40]
I 1888 var Exhibition Building vært for endnu en stor udstilling, Melbourne Centennial Exhibition, som ansporede til byggeri af flere store hoteller. HeriblandtFederal Hotel med 500 værelser og Palace Hotel i Bourke Street (begge er senere revet ned). HotelletGrand (Windsor) blev udvidet til dobbelt størrelse.
Den højrøstede selvpromovering, som prægede Melbourne, fik en brat ende i starten af 1890'erne, da en alvorlig depression medførte kaotiske tilstande for finans- og ejendomssektoren.[38][41] 16 mindre "jordbanker" og byggeselskaber gik konkurs sammen med 133 aktieselskaber. Melbournes finansielle krise bidrog til den australske depression i 1890'erne og bankkrisen i 1893. Stort set alt byggeri gik i stå indtil slutningen af 1890'erne.[42][43]
Ved oprettelsen af det Australske Statsforbund den 1. januar1901 blev Melbourne hovedsæde for forbundsregeringen. Det første parlament samledes den 9. maj 1901 i Royal Exhibition Building, men flyttede derefter til Victorian Parliament House, hvor det var, indtil det i 1927 flyttede tilCanberra.Australiens generalguvernør boede iGovernment House i Melbourne indtil 1930 og mange store nationale institutioner forblev i Melbourne langt ind i det 20. århundrede.[44]
Federation Square i Melbournes centrum åbnede som markering af 100 års jubilæet for det Australske Statsforbund.
I tiden efter2. verdenskrig voksede Melbournes indbyggertal igen hurtigt, godt hjulpet af indvandrere fra primærtSydeuropa ogMiddelhavsområdet.[45] I "Paris End" af Collins Street kom der modebutikker og udendørs cafeer.[46] Byens centrum blev regnet for dødt — de kedelige kontorfolks domæne — som det kom til udtryk iJohn Bracks berømte maleriCollins St., 5 pm (1955).[47]
Højdegrænserne for byggeri i Melbourne centrum blev fjernet i 1958, efter byggeriet afICI House, som var byens første skyskraber. Flere forstæder kom til, serviceret af store indendørs indkøbscentre somChadstone Shopping Centre.[48] Efterkrigstiden så også en betydelig fornyelse og modernisering af centrum ogSt Kilda Road.[49] Nye brandregulativer og manglende plads til nybygninger resulterede i, at de fleste høje bygninger fra før krigen blev revet ned eller i andre tilfælde blev facaden bevaret og nyt bygget bagved. I forstæderne blev mange af de store palæer revet ned eller opdelt.
For at begrænse væksten af forstæder med en lav boligtæthed påbegyndte regeringen en række kontroversielle offentlige boligbyggerier i den indre by. Under administration afHousing Commission of Victoria rev man mange kvarterer ned og byggede bolighøjhuse.[50] Det stoppede dog ikke forstædernes vækst, som gik endnu stærkeret med udbredelsen af privatbilismen og forbedringen af vejnettet.Bolte regeringen prøvede at accelerere moderniseringen af Melbourne. Store vejprojekter som omformningen afSt Kilda Junction, udvidelsen afHoddle Street og den omfattende1969 Melbourne Transportation Plan ændrede byen til at være domineret af biltrafikken.[51]
Et boom i Australiens finanssektor og mineindustrien i 1969 og 1970 resulterede i, at flere store selskaber (BHP Billiton ogRio Tinto blandt andre) flyttede deres hovedkvarter til byen. ØstatenNaurus boomende økonomi førte til flere ambitiøse investeringer i Melbourne, såsomNauru House.[52] Melbourne forblev Australiens vigtigste forretnings- og finanscentrum indtil slutningen af 1970'erne, hvorefter Sydney begyndte at overtage førerstillingen.[53]
Som centrum for Australiens "rustbælte" oplevede Melbourne en økonomisk nedtur mellem 1989 og 1992, efter at flere lokale finansielle institutioner var kollapset. I 1992 startede den nyvalgteKennett regering en kampagne for at genoplive økonomien. En lang række offentlige arbejder blev sat i gang, samtidigt med at man promoverede byen som en turistdestination med fokus på store begivenheder og sport.[54] I denne periode flyttedeFormel 1-løbetAustralian Grand Prix fraAdelaide til Melbourne. Store projekter inkluderede nye byggerier tilMelbourne Museum,Federation Square,Melbourne Exhibition and Convention Centre,Crown Casino ogCityLinktollway. Andre strategier omfattede privatisering af Melbournes elforsyning og offentlige transport og nedskæring af offentlige tilskud til sundhed, uddannelse og den offentlige transports infrastruktur.[55]
Siden midten af 1990'erne har Melbourne oplevet en betydelig stigning i indbyggertal og beskæftigelse. Der har været betydelige internationale investeringer i byens industri og ejendomsmarked og i den indre by er flere områder blev byfornyet. Det gælderSouthbank,Port Melbourne,Melbourne Docklands og senestSouth Wharf. IfølgeAustralian Bureau of Statistics havde Melbourne den højeste vækst i indbyggertal i perioden 2001 til 2011 blandt de australske hovedbyer.[56]
Panoramaudsigt over Melbournes skyline fra Shrine of Remembrance.
I 2006 voksede byen ind i de "grønne kiler" og ud over de tidligere definerede grænser for forstædernes udvikling. Forudsigelser, om at indbyggertallet vil nå 5 millioner, tvang regeringen i Victoria til i 2008 at revurdere Melbournes grænser i forbindelse med udarbejdelse af en ny plan for byen, Melbourne @ Five Million strategy.[57] I 2009 blev Melbourne mindre påvirket affinanskrisen end andre australske byer. Der blev næsten skabt lige så mange nye jobs i Melbourne som i de to andre hurtigtvoksende byerBrisbane ogPerth tilsammen.[58] Melbournes ejendomsmarked forblev stærkt[59] med historisk høje priser og huslejestigninger.[60]
Melbourne har et tempereretkystklima (Köppens klimaklassifikationCfb)[63][64] og er kendt for sit omskiftelige vejr. Det skyldes primært Melbournes placering på grænsen mellem det meget varme bagland og det kolde sydlige hav. Temperaturforskellen er mest udtalt om foråret og sommeren og kan føre til dannelsen af meget stærkekoldfronter. Disse koldfronter kan forårsage storme, tordenstorme, hagl, store temperaturfald og kraftig regn.
Port Phillip er ofte, især forår og efterår, varmere en det omgivende hav og/eller fastland. Det kan forårsage en "bay effect" svarende til den "lake effect", som kendes fra koldere egne, hvor byger intensiveres inde i bugten. Relativt små men kraftige byger kan ofte berøre de samme steder (som regel de østlige forstæder) for en længere periode, mens resten af Melbourne og omgivelser forbliver uden nedbør. Alligevel får Melbourne, på grund afregnskyggen fraOtway Ranges, mindre regn end gennemsnittet i Victoria. Der er dog store udsving i byen og dens nærmeste omgivelser. Den laveste årlige nedbør er 425 millimeter vedLittle River og den højeste 1.250 millimeter i den østlige udkant vedGembrook. Melbourne har 48,6 solskinsdage om året.[65]
Melbourne er også udsat for isolerede byger, når kold luft krydser staten, især på en varm dag. Disse byger er ofte kraftige med hagl, vindstød og store temperaturfald, men passerer hurtigt og efterfølges af en hurtig opklaring, stille vejr og temperaturer som før bygerne. Det kan ske inden for minutter og flere gange på en dag. Det har givet Melbourne ry for at have "fire årstider på en dag".[65] Det er en talemåde, som er en del af den lokale populærkultur og velkendt af mange besøgende til byen.[66] Den laveste temperatur registreret er -2,8°C den 21. juli 1869.[67] Den højeste temperatur registreret i Melbourne er 46,4°C den 7. februar 2009.[68]
Melbournesluftkvalitet er generelt god og er forbedret betydeligt siden 1980'erne.[69] Som så mange andre storbyer, har Melbourne store miljømæssige udfordringer. Mange af dem skyldes de vidtstrakte forstæder og det deraf følgende behov for infrastruktur og forsyninger. Et af problemerne er vandforsyningen, som rammes aftørke, lav nedbør og høje temperaturer. Klimaforandringerne vil gøre det problem endnu større i fremtiden.[70] Regeringen har implementeretvandrestriktioner og en række andre tiltag som genindvinding af vand, incitamenter til private vandtanke, gråvandssystemer og oplysningskampagner. Dertil annonceredeBracks-regeringen i 2007, at et A$3,1milliarder dyrt afsaltningsanlæg skulle bygges iWonthaggi på Victorias sydøstkyst med en kapacitet på 150millarder liter vand om året.[71] Ligeledes skal der bygges en rørlinje på 70km fra Goulburn-området i det nordlige Victoria og en rørlinje der forbinder Melbourne medGeelong. Begge projekter bliver styret af kontroversielle partnerskaber af offentlige og private selskaer. En række uafhængige rapporter hævder, at ingen af projekterne er nødvendige for at sikre vandforsyningen og at mere bæredygtige løsninger er mulige.[72]
Som reaktion på denglobale opvarmning vedtogCity of Melbourne i 2002, atCO2-udledningerne skulle reduceres til netto nul i 2020.[73] Moreland City Council etablerede Zero Moreland programmet, men ikke allelokalregeringer er fulgt efter og i 2009 vedtogCity of Glen Eira, at de ikke ville være CO2-neutrale.[74] Melbourne har et af de største urbane fodaftryk i verden, på grund af dens vidtstrakte forstæder med lav befolkningstæthed og stort bilforbrug med begrænset offentlig trafik uden for centrum.[75]
En stor del af vegetationen i byen er ikke-indfødte arter især af europæisk oprindelse, som i mange tilfælde er værter forinvasive arter og skadelige planter.[76] En række dyrearter er også blevet introduceret og mange af dem er blevet en plage. Det gælder f.eks.hyrdestær,[77]tamdue,[78]brun rotte,[79][80]gedehams,[81]stær ogrød ræv.[82] Bushlandet omkring mange af de yderligt liggende forstæder, især modYarra Valley og bakkerne mod nordøst og øst, har i lang tid ikke været nedbrændt. De har derfor ikke undergået den naturlige regenerering og mangler underskov. Department of Sustainability and Environment (Afdelingen for Bæredygtighed og Miljø) addresserer til dels dette problem ved regelmæssig at brænde bushland af.[83][84] Flerenationalparker ligger rundt om Melbourne, heriblandtMornington Peninsula National Park,Port Phillip Heads Marine National Park ogPoint Nepean National Park mod sydøst,Organ Pipes National Park mod nord ogDandenong Ranges National Park mod øst. Der er også flere statsparker lige udenfor Melbourne.[85][86] De ansvarlige myndigheder, som regulerer forureningen erEPA Victoria og flere lokalregeringer. Luftkvaliteten, efter verdensstandard, er klassificeret som god. Sommer og efterår er de tider på året, hvor luftforureningen er værst.[87][88]
Et nyere miljøproblem i Melbourne var et statsprojekt, der skulle grave en dybere sejlrende gennem Port Phillip Bay. Det var meget kontroversielt og blev underkastet strenge reguleringer, da mange frygtede at strande og dyrelivet ville blive ramt af tungmetaller og andre industrisedimenter, som ville blive hvirvlet op under gravearbejdet.[62][89] Et andet forureningsproblem i Melbourne er høje niveauer afE. coli bakterier iYarra River og dens bifloder på grund af septiktanke.[90] Flere programmer er startet for at reducere forureningen af strande og floder.[62][91] I februar 2010 startedeThe Transition Decade, som er et initiativ, der skal transformere samfundet og økonomien, så det bliver bæredygtigt.[92]
Luftfoto af centrum (CBD) med omgivende forstæderLuftfoto afAlbert Park
Hoddle Grid (1.600 m gange 800 m) er hjertet af Melbournes forretningscentrum (central business district eller CBD), som mod syd støder op til Yarra River. Nye kontorbyggerier og offentlige byggerier i nabodistrikterneSouthbank ogDocklands har gjort dele af disse til en del af CBD. Centrum er kendt for sine historiske stræder ogarkader (isærBlock Place ogRoyal Arcade), som har et stort udvalg af butikker og cafeer[93] og er et biprodukt af byens layout.[94] Centrum er en del af lokalregeringsområdetCity of Melbourne.
Melbournes CBD har i sammenligning med andre australske byer få højdebegrænsninger og har fem af Australiens seks højeste bygninger. Den højeste erEureka Tower i Southbank. Den har et observationsdæk nær toppen, hvor man kan se ud over hele byen.[95] Rialto tower er byens næsthøjeste og den højeste i den gamle del af CBD. Bygningens observationsdæk har været lukket siden 2009.[96]
Melbourne er en typisk australsk storby i den forstand, at den fra starten af det 20. århundrede er vokset med den opfattelse, at hver familie skal have 'en kvart tønde land med hus og have', ofte kaldet den australske drøm. Dette, sammen med privatbilismen efter 1945, har ført til den bil-centrerede forstadsstruktur, som i dag findes i de midtliggende og yderste forstæder. Store dele af Melbourne metropolen er således karakteriseret ved lav befolkningstæthed, medens den indre by har en middel befolkningstæthed. Centrum, Docklands, St. Kilda Road og Southbank har en høj befolkningstæthed.
Det udstrakte område, som Melbourne dækker, er formelt opdelt i hundredvis af forstæder (for addressering) og administreret aflokalregeringer.[100] 31 af disse ligger i metropolområdet.[101]
Melbourne kaldes ofte Australiens haveby og staten Victoria var engang kendt somgarden state (havestaten).[87][102][103] Der er da også et væld af parker og haver i Melbourne.[104] Mange af dem ligger tæt på CBD med mange almindelige og sjældne plantearter, anlagte udsigter, gangstier og avenuer med alleer. Melbournes parker regnes ofte for at være de bedste byparker i Australien.[105] Der er også mange parker i forstæderne, som eksempelvis i lokalregeringsområderneStonnington,Boroondara ogPort Phillip, sydøst for CBD.
Den indre by har et udstrakt netværk af livlige stræder og arkader. (På billedet:Centre Place).
Melbourne er et internationalt kulturcentrum med tilbud inden for store events og festivaler, drama, musicals, comedy, musik, kunst, arkitektur, litteratur, film og fjernsyn. Klimaet, beliggenheden ved havet og nattelivet gør den til en af de mest spændende destinationer i Australien. Den har tre gange fået en topplacering påThe Economist Intelligence Units listeworld's most liveable cities (verdens bedste byer at leve i) blandt andet på grund af de mange kulturelle tilbud.[106] Byen har en række årligt tilbagevende begivenheder og festivaler som Australiens største byfest—Moomba,Melbourne International Arts Festival,Melbourne International Film Festival,Melbourne International Comedy Festival ogMelbourne Fringe Festival. Byens kultur er et væsentligt trækplaster for turister. 2,2 millioner internationale gæster og 5,2 millioner indenlandske besøgte byen i året op til juni 2015.[107]
Verdens førstespillefilm,The Story of the Kelly Gang, blev optaget i Melbourne i 1906.[112] Melbournes filmfolk fortsatte med at producerebushranger film indtil de victorianske politikere forbød dem i 1912, da de mente, filmene forherligede kriminalitet. Forbuddet var indledningen til en nedtur for den indtil da produktive filmindustri.[112] En enkelt notabel film,On the Beach, blev produceret og optaget i Melbourne i 1959. I 1970'erne begyndte en ny tid for australsk film med nye retninger somAustralian New Wave og afstikkerenOzploitation med Melbourne-produktioner somStork ogAlvin Purple. FilmenePicnic at Hanging Rock ogMad Max, der blev optaget i og omkring Melbourne, blev verdenskendte. I 2004 blev Melbournes største film og TV studiokompleks,Docklands Studios Melbourne, opført. Det har siden været brugt til mange indenlandske produktioner og internationale spillefilm.[113] Australiens største filmproduktionsselskabVillage Roadshow Pictures ligger i Melbourne. Berømte skuespillere fra Melbourne omfatterCate Blanchett,Rachel Griffiths,Guy Pearce,Geoffrey Rush ogEric Bana.
Moderne skyskrabere er trukket tilbage fra gaden - herCollins Street - for at bevare de gamle victorianske bygninger.
Byen er anerkendt for sin blanding af moderne arkitektur med de mange bygninger fra det 19. og tidlige 20. århundrede.[116] En af de historiske, arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger erRoyal Exhibition Building, som er påUNESCOs Verdensarvsliste. Den blev bygget på to år op tilMelbourne International Exhibition i 1880. Andre interessante bygninger er A.C. Goode House, ennygotisk bygning på Collins Street tegnet af Wright, Reed & Beaver (1891),William Pitt's Old Stock Exchange (1888) i venetiansk gotisk stil,William Wardells Gothic Bank (1883) med noget af Melbournes fineste interiør, det ufærdigeParliament House,St Paul's Cathedral (1891) ogFlinders Street Station (1909), som var verdens travleste jernbanestation midt i 1920'erne.[117]
Eureka Tower og Australia 108, Melbournes højeste bygninger, afbilledet ved Southbank
I 2012 havde byen 594 højhuse plus 8 under opførelse, 71 planlagt og 39 på tegnebordet.[119] Det er det næsthøjeste i Australien efterSydney. CBD domineres af moderne kontorbygninger somRialto Towers (1986), der er bygget på stedet for flere store klassiske victorianske bygninger. To af disse findes i dag: Rialto Building (1889) tegnet afWilliam Pitt og Winfield Building (1890) tegnet af Charles D'Ebro og Richard Speight. En anden markant bygning erEureka Tower (2006), som er verdens 13. højeste bolighus (januar 2014).[120]
Boligarkitekturen domineres ikke af en enkelt stil, men er en blanding af villaer, byhuse, boligejendomme og boligblokke. Uden for den indre by er fritliggende boliger med relativt store haver det mest almindelige. Victorianske terrassehuse, byhuse og historiske villaer i italiensk stil, Tudor revival og ny-georgianisk stil er alle almindelige i kvarterer somToorak.
Statue påMelbourne Cricket Ground afTom Wills, der dømmer en fodboldkamp i 1858 mellem Scotch College og Melbourne Grammar School. De første australsk fodboldkampe blev spillet i parkområderne ved siden af.
Melbournes underholdnings- og konferenceområde (Crown Casino og Convention Centre) bidrager betydeligt til Victorias økonomi (2enholdsvis 3 milliarder AUD årligt).[127]
Melbourne har en meget alsidig økonomi med sine styrker inden for finans, industri, forskning, IT, uddannelse, logistik, transport og turisme. Mange af Australiens største selskaber har deres hovedsæde i Melbourne. Det gælder fem af de ti største i landet (baseret på indtægter) og fire af seks største (baseret på markedsværdi)[128] (ANZ,BHP Billiton (verdens største mineselskab),National Australia Bank ogTelstra).Business Council of Australia ogAustralian Council of Trade Unions har også deres hovedsæde i Melbourne. I Melbournes forstæder ligger også hovedsæderne forWesfarmers selskaberneColes (inklusiveLiquorland),Bunnings,Target,Kmart ogOfficeworks. Byen har også Australiens største og travleste havn, som håndterer varer for mere 75 milliarder AUD hvert år og 39% af landets containerhandel.[103][129][130]Melbourne Airport betjener både nationale og internationale gæster og er Australiens næststørste lufthavn.
Melbourne er også et vigtig finansielt center. To af de fire store banker,NAB ogANZ, har hovedsæde i Melbourne. Byen har fundet en niche, som Australiens førende inden forsuperannuation (pensionsmidler) og styrer 40% af de totale fondsmidler og 65% afindustry super-funds inklusive den 109 milliarder AUD statsejedeFuture Fund. Byen blev rangeret som nr. 41 på en liste over de 50 vigtigste byer inden for finans i en undersøgelse foretaget af MasterCard Worldwide Centers of Commerce Index (2008),[131] kun efter Sydney (nr. 12) i Australien. Melbourne er Australiens næststørste industricentrum.[132] En række store udenlandske industriforetagender har deres australske hovedsæde i Melbourne. Det gælderBoeing, lastvognsproducenterneKenworth ogIveco,Cadbury,Bombardier Transportation ogJayco. En række andre producenter inden for brancher som petrokemi og medicinalindustri, modetøj, papirfremstilling og fødevarer ligger også i Melbourne.[133] I den sydøstlige forstadScoresby liggerNintendos australske hovedsæde. Byen har også en forsknings- og udviklingsafdeling forFord Australia, så vel som et et globalt designstudie forGeneral Motors og et teknisk center forToyota.
CSL, et af verdens fem største bioteksleskaber ogSigma Pharmaceuticals har deres hovedsæde i Melbourne. Det er de to største børsnoterede medicinalfirmaer i Australien.[135] Melbourne har en stor IT- og teleindustri, som beskæftiger mere end 60.000 people (en tredjedel af de beskæftigede i hele Australien) og har en omsætning på 19,8 milliarder AUD og eksportindtægter på 615millioner AUD. Derudover spiller turisme en vigtig rolle i Melbournes økonomi med omkring 7,6millioner indenlandske besøgende og 1,88millioner internationale besøgende i 2004.[136] I 2008 brugte de indenlandske turister 15,8 milliarder AUD i byen og Melbourne overhalede hermed Sydney.[137][138] Melbourne har også taget en stor andel af det indenlandske og internationale konferencemarked.
Graf over Melbournes befolkning 2006 og forventede befolkningsudvikling 2006-2025.Detkinesiske nytår fejres iChinatown
I Melbourne (Greater Capital City Statistical Areas) er 63,3% af indbyggerne født i Australien. Af dem som er født uden for Australien kommer flest fraStorbritannien (3,4%),Indien (2,7%),Kina (udenHong Kong ogTaiwan) (2,3%),Italien (1,7%) ogNew Zealand (1,7%). I 2011 var den mest almindelige oprindelse, som folk i Melbourne angav: engelsk (21,1%), australsk (20,7%), irsk (6,9%), skotsk (5,7%) og italiensk (5,5%).[141]
Melbourne har den største græsktalende befolkningsgruppe uden for Europa svarende til indbyggertallet i større græske byer somLarissa ogVolos.[142]Thessaloniki er Melbournes græske venskabsby. Det vietnamesiske efternavnNguyen er det næsthyppigste i Melbournes telefonbog efterSmith.[143] Byen har også betydelige befolkningsgrupper fraSri Lanka ogMalaysia samt af nyere dato fraSydafrika ogSudan. Den kulturelle diversitet afspejles i byens restauranter, der serverer mad fra hele verden.
Mere end to tredjedele af Melbournes indbyggere taler kun engelsk hjemme (68.1%). Kinesisk (hovedsageligtkantonesisk ogmandarin) er det næstmest talte sprog hjemme (3.6%) efterfulgt af græsk, italiensk og vietnamesisk, som alle tales af mere end 100.000.[144] Siden 2005 er befolkningstallet steget med omkring 70.000 om året. Melbourne tiltrækker nu en relativt større andel (48.000) af de internationale immigranter endSydney samtidig med at der er kraftig migrering fra Sydney og andre større byer i Australien på grund af lavere leveomkostninger.[145]
I de senere år harMelton,Wyndham ogCasey, som ligger i Melbourne, haft de højeste vækstrater af alle lokalregeringsområder i Australien. Fortsætter den nuværende vækst vil Melbournes befolkning overstige Sydneys i 2028 for første gang siden 1901.[146]ABS (Australiens Statistiske Bureau) har lavet to scenarier for befolkningsudviklingen. I det ene vil Sydney stadig være større end Melbourne efter 2056, dog med en margen på 3% sammenlignet med 12% i dag. I det andet vil Melbournes befolkning overhale Sydneys i 2037[147] eller 2039.[148] En anden prognose viser, at Melbourne vil overhale Sydney i 2040.[149]
Efter en periode med faldende befolkningstæthed siden 2. verdenskrig er udviklingen nu vendt og befolkningstætheden i de indre og vestlige forstæder stiger, delvist fremmet af statens planlægningsprogrammer somPostcode 3000 ogMelbourne 2030, som har prøvet at begrænse forstædernes spredning.[150][151] Ifølge ABS havde den indre by i juni 2013 den hidtil højeste befolkningstæthed med 12.400 indbyggere pr km2. I de omgivende indre forstæder steg tætheden også mellem 2012 og 2014. Carlton kom op på 9.000 pr km2 og Fitzroy 7.900.[152]
Melbournes universiteter har afdelinger over hele Australien og også nogle uden for landet. Swinburne University har en afdeling iMalaysia og Monash har et udviklingscenter iPrato, Italien. University of Melbourne er det næstældste universitet i Australien[155] og var højest rangerede australske universitet påTHES' liste i 2010.[156]The 2012–2013 Times Higher Education Supplement rangerede University of Melbourne som nr 28 (30 efterQS) i verden. På samme liste var Monash University nr. 99 (60 efter QS). Begge universiteter er medlem afGroup of Eight, der er en samling af ledende videregående uddannelsesinstitutioner i Australien.[157]
RMIT University er rangeret som hørende til i top 51-100 blandt verdens universiteter indenfor:regnskab,kommunikation,medievidenskab,computerteknologi oginformationsvidenskab.[158]Swinburne University of Technology, som ligger i den indre forstad Hawthorn rangeres som 76-100 i verden i fysik af Academic Ranking of World Universities, hvilket gør Swinburne til det eneste australske universitet uden for Group of Eight, der har en top 100 placering i en naturvidenskabelig disciplin.Deakin University har to store afdelinger i Melbourne og Geelong og er det tredjestørste universitet i Victoria. I de senere år er antallet afinternational studenter ved Melbournes universiteter vokset voldsomt, som resultat af at et stigende antal pladser er blevet tilgængelige for studerende, der betaler fuld pris for studiet.[159] Uddannelse i Melbourne er underlagt VictoriasDepartment of Education and Early Childhood Development (DEECD).[160]
Tre aviser udkommer dagligt i Melbourne:Herald Sun (tabloid),The Age (tidligere i stort format, nu kompakt) ogThe Australian (stort format). Seks gratis TV-stationer sender i Melbourne og Geelong:ABC Victoria, (ABV),SBS Victoria (SBS),Seven Melbourne (HSV),Nine Melbourne (GTV),Ten Melbourne (ATV) ogC31 Melbourne (MGV) – lokalfjernsyn. Hybride digital/print mediefirmaer som Broadsheet og ThreeThousand ligger og betjener primært Melbourne.
Betalingsfjernsyn i Melbourne leveres primært med kabel og satellit.Foxtel ogOptus er de største leverandører.Sky News ogFox Sports har begge studiefaciliteter i Melbourne.
En lang række AM og FM radiostationer sender til hele Melbourne. Det omfatter statsejede somABC ogSBS samt lokalstationer. Mange af de kommercielle stationer ejes af større selskaber:DMG harNova 100 ogSmooth,ARN kontrollererGold 104.3 ogKIIS 101.1 ogSouthern Cross Austereo driverFox ogTriple M. Stationer fra andre byer i Victoria kan også høres (f.eks.93.9 Bay FM, Geelong). Mange forstæder har lokaldrevne radiostationer, som betjener nærområdet.[161]
Melbourne har mange trossamfund, men det mest udbredte erkristendom. Dette markeres af byens to store katedraler—St Patrick's (romersk-katolsk) ogSt Paul's (anglikansk). Begge blev bygget i denvictorianske periode og er to af byens vigtigste historiske bygninger.[162]
Omkring 145.000 muslimer bor i Melbourne.[164] Der er 25 moskeer i byen plus et stort antal bederum på universiteter, arbejdspladser og andre steder. De bedst besøgte moskeer ligger i Preston, Broadmeadows, Newport og Doncaster. Melbourne har også fem muslimske skoler.[165]
Der er også en stor jødisk befolkningsgruppe i Melbourne, som driver flere jødiske kulturelle, religiøse og uddannelsesinstitutioner. Der er 40 synagoger, 7 jødiske skoler[166] og en jødisk avis.[167]
South Melbourne Town Hall var indtil 1994 rådhuset i forstaden South Melbourne, indtil denne sammen med to andre dannede City of Port Phillip.
Administrationen af Melbourne er delt mellem regeringen i Victoria og de 31 lokalregeringer i metropolen. Der er ikke noget politisk eller ceremonielt overhoved for Melbourne, menLord Mayor i City of Melbourne udfylder ofte rollen som den første blandt ligemænd,[168] især overfor andre stater eller i udlandet.
Lokalregeringsområderne er ansvarlige for de områder, der i 1989 blev fastlagt iLocal Government Act.[169] Det gælder blandt andet byplanlægning og renovation. De fleste andre offentlige serviceområder styres af Victorias regering, der har hovedsæde iParliament House iSpring Street. Det omfatter en række områder, som i mange andre lande styres på kommunalt niveau, som offentlig transport, hovedveje, trafikkontrol, politi, uddannelse, sundhed og planlægning af større infrastrukturprojekter. Staten har ret til at overstyre visse beslutninger taget af lokalregeringsområderne inden for f.eks. byplanlægning. Lokale problemer i Melbourne er ofte fremtrædende i valgkampe til statsregeringen i Victoria.
Blandt de australske hovedbyer deler Melbourne sammen med Canberra førstepladsen for middellevetiden for mænd (80,0 år) og er nummer to efter Perth for kvinder (84,1 år).[173]
Som mange australske byer er Melbourne afhængig af privatbiler til transport.[174] Det gælder især de yderste forstæder, hvor det største antal biler bliver solgt.[175] I alt er der 3,6millioner biler til 22.320km vej, hvilket giver et af verdens højeste forhold mellem vejlængde og indbyggertal.[174] I gennem det 20. århundrede fik flere og flere biler, hvilket medvirkede til forstædernes spredning.[176] Midt i 1950'erne var der lige under 200 privatbiler pr 1000 indbyggere. I 2013 var tallet steget til 600.[177] I dag er der et udbygget netværk af veje i byen. De vigtigste hovedveje mod centrum erEastern Freeway,Monash Freeway ogWest Gate Freeway (som går overWest Gate Bridge). Andre hovedveje fører uden om byen eller fører til andre større byer. Det gælderCityLink (som går overBolte Bridge),Eastlink,Western Ring Road,Calder Freeway,Tullamarine Freeway (til lufthavnen) ogHume Freeway, som forbinder Melbourne og Sydney.[178]
Melbourne har et integreret offentligt transportsystem med tog, sporvogne, busser og taxier.Flinders Street Station var i 1927 verdens travleste passagerstation og Melbournes sporvognsnet overhalede i 1940'erne Sydneys og blev hermed verdens største. På dette tidspunkt benyttede 25% af de rejsende offentlig transport. Det var i 2003 faldet til kun 7,6%.[179] Offentlig transport blev privatiseret i 1999.[180] Trods privatiseringen og flere efterfølgende vejprojekter,[181] har der siden været en stor stigning i brugen af offentlig transport, som nu er oppe på 14,8% af alle pendlerrejser og 8,4% af alle rejser.[182] I 2006 lavede regeringen en målsætning om, at offentlig transport skal have en andel på 20% i 2020.[183]
Melbournes jernbanenet har sin oprindelse i privatbyggede linjer fra guldfebertiden i 1850'erne. I dag har netværket 200 undergrundsstationer på 16 linjer, som udgår fraCity Loop, der er en metrolinje rundt om CBD (Hoddle Grid).Flinders Street Station er Melbournes travleste og er et prominent kendetegn og mødested i Melbourne.[117] Byen har jernbaneforbindelser til de regionale victorianske byer og direkte forbindelser til Sydney ogAdelaide som udgår fra Melbournes anden hovedbanegård,Southern Cross Station i Spencer Street. I finansåret 2008–2009 havde Melbournes jernbanenet 213,9 millioner rejsende - det hidtil højeste.[184] Mange jernbanelinjer benyttes også til fragt. The Overland til Adelaide afgår fra Southern Cross to gange om ugen, mens XPT til Sydney afgår to gange om dagen.
Melbourne har verdens største sporvognsnetværk.[185]
Melbourne har verdens største sporvognsnet.[16][186] Det har sin oprindelse i boomet i 1880'erne. I året 2010–2011 havde sporvognene 182,7 millioner rejsende.[187] Melbournes sporvognsnet er det eneste i Australien, der består af mere end én linje. I alt er der 250km spor, 487 sporvogne og, 28 ruter og 1.773 stoppesteder.[188] Dele af sporvognsnettet er på veje,[188] mens andre dele er adskilt fra den øvrige trafik.[189] Melbournes sporvogne regnes for at være ikoniske og er en turistattraktion. Veteransporvogne beregnet til turister kører på den gratis City Circle rute og om aftenen kører veteransporvogne med restaurant gennem byen og nærmeste omegn.[190] Melbourne bygger i øjeblikket 50 nye sporvogne af E-klassen som skal køre fra 2014. E-klasse sporvognene er omkring 30 meter lange og en forbedring af de gamle C2-klasse sporvogne af samme længde.
Melbournes busnet består af næsten 300 ruter, som hovedsageligt betjener de ydre forstæder og udfylder hullerne i jernbane- og sporvognsnettet.[190][191] I 2007 havde Melbournes busser 86,7millioner rejsende.[192]
Skibstransport er en vigtig del af Melbournes transportsystem.Port of Melbourne er Australiens største og travleste havn for containere og anden fragt. Havnen håndterede to millioner skibscontainere i 2007, hvilket gjorde den til en af de fem største på den sydlige halvkugle.[129]Station Pier i Port Phillip Bay er den vigtigste terminal for krydstogtskibe ogSpirit of Tasmania færgerne tilTasmanien lægger til her.[193] Færger og taxibåde sejler fra anløbssteder langs Yarra River så langt op som South Yarra og over Port Phillip Bay.
Melbourne har fire lufthavne.Melbourne Airport iTullamarine er byens vigtigste og den næststørste i Australien. Lufthavnen er base for passagerselskaberneJetstar Airways ogTiger Airways Australia samt fragtselskaberneAustralian air Express ogToll Priority. Den er også et vigtigt knudepunkt forQantas ogVirgin Australia.Avalon Airport, som ligger mellem Melbourne ogGeelong, er et sekundært knudepunkt for Jetstar. Den bruges også til fragt og vedligehold. Busser og taxier er de eneste former for offentlig transport til og fra byens vigtigste lufthavne. Faciliteter for flyambulancer er til rådighed for indenlandske og internationale sygetransporter.[194]Moorabbin Airport i den sydøstlige del af byen benyttes af mindre fly og i begrænset omfang passagerfly.Essendon Airport var engang byens hovedlufthavn og har også passagerfly, privatfly og nogle fragtfly.[195]
Melbourne har også en bycykelordning. Den blev etableret i 2010[196] og bruger et netværk af afmærkede stier på vejene og separate stier.
AusNet Services forsyner Melbournes indre vestlige forstæder og det sydvestlige Victoria.
Multinet Gas forsyner Melbournes indre østlige forstæder og det østlige Victoria.(ejet af SP AusNet efter opkøb, men opererer stadig under navnet Multinet Gas)
Envestra forsyner Melbournes indre nordlige forstæder og det nordlige Victoria, såvel som størstedelen af det sydøstlige Victoria.
Elektricitet leveres af fem distributionsselskaber:
Citipower leverer strøm til Melbourne CBD og nogle af de indre forstæder
Powercor leverer strøm til de ydre vestlige forstæder så vel som hele det vestligeVictoria(Citipower og Powercor er ejet af samme selskab)
Jemena leverer strøm til de nordlige og indre vestlige forstæder
↑The use of the term Melburnian can be traced back to 1876 where the case for Melburnian over Melbournian was made in theMelbourne Grammar School publication, theMelburnian. 'The diphthong, ‘ou’ is not a Latin diphthong: hence, we argued this way, Melburnia would be [the] Latin form of name, and from it comes Melburnian.' SeeOxford English Dictionary Additions Series, iii, s.v. 'Melburnian'.
↑Gary Presland,The First Residents of Melbourne's Western Region, (revised edition), Harriland Press, 1997.ISBN0-646-33150-7. Presland says on page 1: "There is some evidence to show that people were living in theMaribyrnong River valley, near present dayKeilor, about 40,000 years ago."
↑Gary Presland,Aboriginal Melbourne: The Lost Land of the Kulin People, Harriland Press (1985), Second edition 1994,ISBN0-9577004-2-3. This book describes in some detail the archaeological evidence regarding aboriginal life, culture, food gathering and land management, particularly the period from the flooding of Bass Strait and Port Phillip from about 7–10,000 years ago, up to the European colonisation in the nineteenth century.
12Isabel Ellender and Peter Christiansen,People of the Merri Merri. The Wurundjeri in Colonial Days, Merri Creek Management Committee, 2001ISBN0-9577728-0-7
↑James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, page 151 citing Richard Broome, "Victoria" in McGrath (ed.), Contested Ground: 129
↑James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, p.186
↑James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, p.199
↑James Boyce, 1835: The Founding of Melbourne and the Conquest of Australia, Black Inc, 2011, page 163
↑Separation,EMelbourne-Encyclopedia of Melbourne, accessed 7 July 2015
↑Victorian Cultural Collaboration."Gold". Special Broadcasting Service. Arkiveret fraoriginalen 24. juli 2008. Hentet 18. juli 2008.
↑"The Story of Melbourne".Argus. Melbourne, Australia: National Library of Australia. 9. september 1926. s.8 Supplement: An Historic Souvenir. Hentet 24. januar 2012.
↑Tapper, Andrew; Tapper, Nigel (1996). Gray, Kathleen (red.).The weather and climate of Australia and New Zealand (1. udgave). Melbourne, Australia: Oxford University Press. s.300.ISBN0-19-553393-3.
↑Cardew, R.; Fanning, P.; George, J. (1998).Urban Footprints and Stormwater Management: A Council Survey. Australian Institute of Urban Studies. s.16-25.
↑Marks, C.A. & Bloomfield, T.E. (1999) Distribution and density estimates for urban foxes (Vulpes vulpes) in Melbourne: implications for rabies control
↑Murray, Robert; White, Kate; Kock, P. (1995).State of Fire: A History of Volunteer Firefighting and the Country Fire Authority in Victoria. Hargreen. s.339 pages.ISBN0-949905-63-1.
↑Peter Fischer and Susan Marsden,Vintage Melbourne: beautiful buildings from Melbourne city centre, East Street Publications, Bowden South Australia 2007
↑"Melbourne 2030 – in summary". Victorian Government, Department of Sustainability and Environment. Arkiveret fraoriginalen 7. september 2008. Hentet 5. oktober 2008.
↑"WEHI: Our research partners".Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research. University of Melbourne. Arkiveret fraoriginalen 27. september 2011. Hentet 13. juli 2011.
Borthwick, John Stephen; McGonigal, David (1990).Insight Guide: Melbourne. Prentice Hall Travel.ISBN978-0-13-467713-2.
Briggs, John Joseph (1852).The History of Melbourne, in the County of Derby: Including Biographical Notices of the Coke, Melbourne, and Hardinge Families. Bemrose & Son.
Brown-May, Andrew; Swain, Shurlee (2005).The Encyclopedia of Melbourne. Melbourne, Vic: Cambridge University Press.
Carroll, Brian (1972).Melbourne: An Illustrated History. Lansdowne.ISBN978-0-7018-0195-3.
Collins, Jock; Mondello, Letizia; Breheney, John; Childs, Tim (1990).Cosmopolitan Melbourne. Explore the world in one city. Rhodes, New South Wales: Big Box Publishing.ISBN978-0-9579624-0-8.
Coote, Maree (2003).The Melbourne Book: A History of Now (2009 udgave). Melbournestyle Books.ISBN978-0-9757047-4-5.
Jim Davidson, red. (1986).The Sydney-Melbourne Book. North Sydney, New South Wales: Allen and Unwin.ISBN978-0-86861-819-7.
Lewis, Miles Bannatyne; Goad, Philip; Mayne, Alan (1994).Melbourne: The City's History and Development (2nd udgave). City of Melbourne.ISBN978-0-949624-71-0.
_as_seen_from_the_rooftop_of_Shrine_of_Remembrance.jpg)
.jpg)
.jpg)
