![]() | For de russiske dukker, seMatrjosjka |
Matroska | |
![]() | |
Filendelse: | .mkv .mka .mks .mk3d |
---|---|
MIME-type: | video/x-matroska audio/x-matroska |
Udviklet af: | Matroska.org |
Formattype: | Container format |
Matroska Multimedia Container er enåben standard og etfilformat, som kan indeholde et ubegrænset antal video-, audio-, billed- eller undertekstspor i en enkelt fil.[1] Intentionen fra udviklerne er, at Matroska skal kunne benyttes som et universelt filformat til lagring af almindeligt multimedieindhold, så som film eller TV-programmer. Matroska ligner i udgangspunktet andre containerformater så somAVI,MP4 ellerASF, men formatet er fuldstændigt åbent specificeret og mestendels baseret påopen source software. Matroska-filer eksisterer i filtyperne .MKV (video) (evt. med indlejrede undertekstspor og/eller lydspor), .MKA (audio), .MKS (rene undertekstfiler) samt .MK3D (stereoskopisk 3D video).
Den 31. oktober 2014 bekræftedeMicrosoft, at firmaets kommende operativsystem,Windows 10, vil understøtte såvel det velkendte, tabsfrie lydformat,FLAC (Free Lossless Audio Codec), videoformatetHEVC (High Efficiency Video Coding) samt mediecontaineren, Matroska (MKV) som standard.[2][3][4]
ApplesSafari-browser fik indbygget understøttelse af den Matroska-baseredeWebM-container medVP9 video-codec'et i forbindelse med"Big Sur"-opgraderingen af MacOS X operativsystemet 12. november 2020. Dette er foreløbig det eneste stykke Apple-programmel med indbygget Matroska-understøttelse.
Matroska-filer kan tilføjes kapitler ligesom eksempelvisDVDVideo ogBlu-ray-medier, og kan som sådan lagre alle disse fastmediers digitale elementer (uden kvalitetstab) i én enkelt fil, som kan afspilles. Ydermere indebærer formatetsEBML (et binært XML sprog) struktur, at principielt alle video- og lydkompressionsformater umiddelbart kan lagres i én og samme Matroska video- eller audiofil – eksempelvis som én afspilbar videofil med flere forskellige valgbare lyd- eller undertekstspor. Indekserede segmenter eller hele videofiler kan desuden tilføjes kryptering i stil medDRM.[5]
Matroska har især vundet hævd som et meget flittigt anvendt filformat for (High-definition video) til deling afpiratkopiering film på Internettet på grund af formatets mulighed for at indlejre alt originalt indhold fra DVD- og Blu-ray film uden omkodning til kvalitetsmæssigt ringere formater.
Den muligvis væsentligste hindring for en endnu større udbredelse har været, at de største kommercielle udbydere af digitale videoservices på Internettet (herunderApple,Microsoft ogAdobe (Flash)) har undladt at understøtte MKV-formatet, typisk med henvisning til, at der er tale om et "piratformat" eller et ikke-standard format. En anden mulig grund er, at det anses som et konkurrerende containerformat til de licensbelagte[6] MPEG4-videocontainere så somMOV/MP4/M4V (Apple),WMV/ASF (Microsoft) ogFLV/F4V (Adobe), der dog modsat Matroska alle rummer begrænsninger med hensyn tilcodec-understøttelse.[7]
Projektet MEDIACONCH (CONformance CHecking for audiovisual files)[8] er en del af det EU-støttede rammeprogram, PREFORMA[9], som har til formål at etablere en fælles mediestandard for digital bevaring af film på arkiver og andre bevaringsinstitutioner. Den valgte tekniske løsning består af det tabsfrie FF Video codec (FFV1) samt LPCM audio indlejret i en Matroska-container.
Matroska (udtales "matryOSHka") er etengelsk ord afledt af det russiske ordMatrjosjka (russisk:матрёшка), som betyderiboende dukke (også kendt som "Babusjka"-dukker). Navnet på filformatet spiller netop på dette navn (et medium/dukke indlejret i et/en andet/andet medium/dukke). Den lidt løse oversættelse kan forvirre russisktalende, da det russiske ordmatroska (russisk:матроска) faktisk betydermatrosuniform.
Matroska-udviklingsprojektet blev iværksat i December 2002 og er baseret påExtensible Binary Meta Language (EBML) i stedet for et mere traditionelt binært format.[kilde mangler]
I 2010, blev det meddelt, atWebM container-formatet ville blive baseret på en profil af Matroska container-formatet kombineret medVPx video ogVorbis/Opus audio formaterne.[10]
Alliance For Open Media's nye,åbne,royalty-frievideoformatAOmedia Video 1 (normalt betegnet AV1), som forventes at blive den nye videostandard for videodistribution anbefalet afInternet Engineering Task Force (IETF) understøttes ligeledes i Matroska-containeren.
Anvendelsen afEBML indebærer store udvidelsesmuligheder for fremtidige formatændringer. Matroska-teamet har givet udtryk for deres langsigtede målsætninger påDoom9.org og hydrogenaudio.org.
Nedenstående er omtalt som "målsætninger",[11] og altså ikke i alle tilfælde allerede realiserede mål:
Herunder er listet programmer, som har naturligt indbygget understøttelse af Matroska-formatet. MKV-containeren er bredt understøttet i open source programmer til videoredigering. Derimod er understøttelsen generelt fraværende i kommercielt licenserede videoredigeringsprogrammer målrettet professionelle.
Stort set al forbrugerelektronik med mulighed for afspilning af lokale videofiler understøtter MKV-containerformatet. Men da de indeholdte video- og lydformater i MKV-filer ikke er fastlagt på forhånd ligesom i eksempelvis MP4-filer, er "MKV-understøttelse" af og til en sandhed med modifikationer. I praksis benyttes stort set altid H.264 (AVC, MPEG4 part 14), H.265 (HEVC) eller VP9 video. Lydformatet vil derimod oftere variere, da MKV i modsætning til MP4 giver mulighed for at bevare originale DTS surround lydspor fra DVD og Blu-ray medier.(Se Wikipedia-artikel om Matroska på engelsk)
Matroska er en non-profit organisation med officiel adresse i Prouvy i Frankrig[16]. Officielle henvendelser angående kommerciel implementering af formatet besvares herfra. Logo samt varemærket kan ikke benyttes uden tilladelse, men selve specifikationen er åbne for alle.Matroska-projektet er enåben standard, som frit kan benyttes, og de tekniske specifikationer kan anvendes til såvel privat som kommerciel brug. Matroskas udviklere udgiver projektets kildefiler og arbejdsbiblioteker underLGPL licens, og parsing- og afspilnings-biblioteker underBSD licenses.[11]