Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Mathew Brady

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mathew Brady
1875
Personlig information
PseudonymBrady, M. B.,
Brady, MatthewRediger på Wikidata
FødtMathew Brady BradyRediger på Wikidata
18. maj1822Rediger på Wikidata
New York,USA, Warren County,New York,USA, Lake,Wisconsin,USARediger på Wikidata
Død15. januar1896 (73 år)Rediger på Wikidata
Manhattan,New York,USARediger på Wikidata
DødsårsagBrights sygdomRediger på Wikidata
GravstedCongressional CemeteryRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKrigsfotograf,journalist,fotograf,fotojournalistRediger på Wikidata
Deltog iDocumenta 6Rediger på Wikidata
ArbejdsstedNew York City,Washington D.C.Rediger på Wikidata
GenrePortræt,portrætfotoRediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Mathew Bradys hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mathew B. Brady (født1822 i Warren County iNew York – død15. januar1896Presbyterian Hospital iNew York), var en af de mest berømmede fotografer i det nittende århundrede, og var bedst kendt for sine portrætter af kendte personer og dokumentation afden amerikanske borgerkrig. Han tilskrives faderskabet til fotojournalismen.[1]

De unge år

[redigér |rediger kildetekst]

Brady blev født i Warren County iNew York. Hans irske forældre Andrew og Julia Brady var indvandret til USA. Han flyttede tilNew York som 17 årig. I1844 havde han sit eget fotografiske studie i New York og året efter begyndte Brady at udstille sine billeder af berømte amerikanere. Han åbnede et studie iWashington D.C. i1849, hvor han mødte Juliette Handy, som han giftede sig med i1851. Brady’s tidlige billeder vardaguerreotypier og han vandt mange priser for sine billeder. I 1850-erne blevambrotypi fotografier populære, hvilket banede vejen for albumen kopien, et papirbillede som blev fremstillet fra store glasnegativer, som blev anvendt i udstrakt grad underden amerikanske borgerkrig. I1859 gjorde den parisiske fotografAndré-Adolphe-Eugène Disdéri visitkort billederne populære og disse små billeder, på størrelse med et visitkort blev hurtigt en populær artikel da tusinder af disse billeder blev fremstillet og solgt iUSA ogEuropa.

Brady og borgerkrigen

[redigér |rediger kildetekst]

Bradys indsats for at dokumentere den amerikanske borgerkrig i stor stil ved at bringe det fotografiske atelier direkte ud på slagmarken sikrede hans plads i historien. Trods den åbenlyse fare, finansielle risiko og hans venners forsøg på at tale ham fra det, blev han senere citeret for at sige: ”Jeg var nødt til at tage af sted. En ånd i mine fødder sagde: Gå, og jeg gik”. Hans første populære billeder var fra detFørste slag ved Bull Run, hvor han kom så tæt på kampen, at han nær var blevet taget til fange.

Han ansatte Alexander Gardner, James Gardner, Timothty H. O’Sullivan, William Pywell, George N. Barnard, Thomas C. Roche og sytten andre mænd, som hver fik et transportabelt mørkekammer, til at tage ud og fotografere scener fra borgerkrigen. I det store og hele forblev Brady i Washington hvorfra han styrede sine assistenter, og han kom kun sjældent selv på slagmarkerne. Det kan til dels skyldes at hans syn begyndte at svigte i 1850-erne.

I1862 udstillede han billeder fraSlaget ved Antietam i sit galleri i New York under titlen: ”De døde ved Antietam”. Mange af billederne var malende beskrivelser af lig, hvilket gjorde udstillingen til noget ganske nyt i Amerika. Det var første gang nogen havde set realiteterne i krigen på første hånd, om end i fotografisk form, hvilket var meget forskelligt fra malernes ”indtryk”.

Efter krigen mistede en krigstræt offentlighed interessen for at se billeder af krigen, og Brady’s popularitet og forretning faldt drastisk.

Senere år og død

[redigér |rediger kildetekst]

Under krigen brugte Brady over $100.000 på over 10.000 fotografiske plader. Han forventede at regeringen ville købe billederne når krigen sluttede, men da regeringen afviste at købe billederne, måtte han sælge sit atelier i New York og gå fallit. I1875 tildelte Kongressen ham $25,000 men han forblev dybt forgældet. Nedtrykt over sin finansielle situation, tabet af synet og knust af sin kones død i1887 blev han meget ensom. Mathew Brady døde fattig på velgørenhedsafdelingen på Presbyterian Hospital i New York, klokken fem den15. januar1896, af komplikationer efter et uheld med en sporvogn. Hans begravelse blev betalt af veteraner fra New Yorks 7. infanteri regiment. Han blev begravet på kongressens kirkegård iWashington D.C.Levin Corbin Handy, Brady's tilgiftede nevø overtog hans onkels fotografiforretning efter hans død.

Arven

[redigér |rediger kildetekst]

De tusinder af fotografier som Mathew Brady tog er blevet den vigtigste visuelle dokumentation af den amerikanske borgerkrig og har hjulpet historikere til bedre at forstå perioden.Hans fotografier afAbraham Lincoln blev brugt som grundlag for $5 dollar sedlen og Lincoln pennyen.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Horan, James D. Mathew Brady historian with a camera

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Nordstatsgeneraler/-admiraler
Sydstatsgeneraler/-admiraler
Slag
Politik
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mathew_Brady&oldid=9653073"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp